Hvis man ikke selv kender til det at have mistet en af sine kære i krig, eller selv har været midt i krigshandlinger, hvordan kan man så som instruktør gengive det troværdigt i sine film?

En gribende sekvens, hvor moderen til den dræbte søn fortæller om den dag, hvor der pludselig stod to militærfolk i familiens entré. 

Sådanne spørgsmål gav FOF i Aarhus plads til ved et arrangement fornylig med filminstruktøren Ole Bornedal, manden bag serien om den Dansk-Tyske krig i 1864. Godt 200 personer var mødt frem til denne aften på Aarhus Katedralskole.

Som dramatiker er det nødvendigt at have en "Bank af følelser", forklarede Ole Bornedal. "En bank" af noget man har genkendt eller mærket, for at kunne lave et drama ud fra nogle historiske begivenheder.

-Det man ikke kender selv, må man søge, fortalte Ole Bornedal, mens han introducerede sit besøg hos en dansk ægtepar, som havde mistet deres søn under krigen i Afghanistan, da en vejsidebombe eksploderede.

Derefter fulgte et klip, som Ole Bornedal selv havde optaget under sit besøg hos familien. En gribende sekvens, hvor moderen til den dræbte søn fortæller om den dag, hvor der pludselig stod to militærfolk i familiens entré. Om hvor smerteligt og chokerende det var for moderen at vide, at budskabet om døden var på vej, endnu førend det var udtalt af de to militærpersoner. Følelser og fagter. Ingen ord. Og det var sådan Ole Bornedal ville have det i sin film.

Sorgen og glæden er den samme

Forinden havde Ole Bornedal vist aftenens tilhørere en flig af listerne over de fem tusinde faldne fra krigene 1848-51 og senere i 1864. Alle har de haft nære slægtninge, der har sørget på samme måde for 150 år siden.

Brevene fra soldaterne i krigen 1864 har været særdeles vigtige for instruktøren. Både breve fra de danske og de preussiske soldater er skrevet til den nærmeste familie i en meget digterisk og høflig tone. Soldaterne kunne slet ikke få sig selv til at fortælle om den hæslige krig de stod midt i. Fælles for alle soldater er lærkens sang midt over skyttegrave og bombardementer.

Sortkrudt forbudt

Ole Bornedal mødte megen velvilje, da han skulle i gang med at optage serien om 1864. Lokale folk var parate til at lade ham optage på steder som Dybbøl Mølle. Men med over ti tusinde statister, masser af filmfolk, kanoner og grej, ville filmprojektet rasere lokalområdet fuldstændigt.

I stedet tog filmholdet til Prag i Tjekkiet. Her var dejlig råt og virkeligt, som Ole Bornedal udtrykte det. Desuden er brugen af sortkrudt forbudt i Danmark men ikke i Tjekkiet.

Ole Bornedals yndlings-krigsfilm er "Kellys helte". Sjov og farlig er den. Men "1864" har en helt anden side: "Hjerter bløder i krig og kærlighed".