Han er et dumt svin - den evigt liderlige, skånselsløse adelsmand don Giovanni, der spreder dirrende vellyst mellem sine ofres ben og rædsel blandt deres kedelige mænd. For det erotiske kort mestrer han, denne Don Juan i Mozarts geniale opera af samme navn.

Den ansvarsløse forførelse, den kriblende fryd i hvert kvindehjerte over at føle sig attrået, efterstræbt, elsket - om det så bygger på en løgn og blot varer en brøkdel af et liv, så er det prisen værd. 

Siden premieren i Prag 1787 har denne på én gang løsslupne og moralske fortælling om en sorgløs ungersvends higen efter at opleve kærligheden, livet og dødens magi gået sin sejrsgang på alverdens operascener. Alene på Den kongelige Opera over 500 gange, og go'e gamle Søren Kierkegaard forsikrede i "Enten-Eller", at her er det største kunstværk, der nogen sinde er skabt.

Sandt er det, at temaet i "Don Juan" er universelt. Den ansvarsløse forførelse, den kriblende fryd i hvert kvindehjerte over at føle sig attrået, efterstræbt, elsket - om det så bygger på en løgn og blot varer en brøkdel af et liv, så er det prisen værd. Den franske filosof Albert Camus er inde på noget af det samme i "Sisyfos-myten" fra 1942. Hvis livet alligevel er meningsløst, så lad os få det bedste ud af det.

Men døden lurer, og en dag begår denne barokkens John Holmes en fatal brøler. Kommandantens dydige - men rygende hede - datter undslipper hans forsøg på at forføre hende. Farmand iler til med dragen sabel, udfordrer hjerteknuseren og taber.

Shit, det' en ommer. Don Giovanni har ikke længere kun jomfrublod, men en respekteret samfundsstøttes hjerteblod, på hænderne. Farce bliver tragedie. Dyret må dø.

Det gør han så, men først efter at stensikre Mozart-stemmer som Palle Knudsen, Gisela Stille og Sine Bundgaard har gjort underlivet vådt med en perlerække af operahistoriens smukkeste arier. Læg dertil den chilenske instruktør Aniara Amos' geniale instruktion. Latter og gråd, vellyst og dødsangst, skændelsdåd og retfærdighedsstraf flyder sammen i denne parodi på en parodi.

Er man på jagt efter det perfekte scorekort, bliver det ikke bedre end Mozarts "Don Juan" på Gl. Scene. Det er tidsløs, det er barokt, det er saftigt, så det drypper. Det er forførende kunst.