Snakken går med caféværten. Der bæres bogpakker og diverse pakkenelliker ind. Vi befinder os i Folkets Hus midt på Nørrebro. Huset blev slumstormet i 1971. Efter mange trakasserier med myndigheder og andre fremstår dét og Folkets Park nu nyrenoverede og indbydende.
Nu lines der op til bogreception, og det gælder de første danske Spaniens-frivilliges færd: Brødrene Nielsens breve til og fra familien er omdrejningspunkt.
To af de fire forfatterne til bogen, Brødrene Nielsen, er ankommet til cafeen: Albert Scherfig og Charlie Krautwald. Vi bænker os om et bord, mens stole og livet i det hyggelige lokale skramler omkring os.
Krig, kærlighed og kartoffelsavn
- Historien om de tre brødre er en både smuk og barsk historie om de første danske frivilliges bevæggrunde og oplevelser. Og det endte så også med, at den ældste af dem blev rejseleder for nogle af de sidste skandinaviske frivillige, der rejste hjem i november 1938. Det var efter meget hårde kampe ved Brunete-fronten, (vest for Madrid).
- Men det drejer sig ikke blot om heltemod, men også om hvor hårdt det var. Og om deres tanker om daglige ting og familieproblemer, fortsætter Albert i forsøget på at sætte ord på fascinationen af brødrenes sammenhold og skæbne. - Den yngste deserterer jo på et tidspunkt, hvor de to andre begge er på hospitalet. Og den ældste får sin spanske kæreste til Danmark, hvorfra hun udvises.
- Der er så mange aspekter i brødrenes historie. Men den beskriver samtidig en kerne i hele fortællingen om de danske Spaniens-frivillige, siger Charlie.
Deres historie giver et godt perspektiv i forhold til at kaste et kritisk blik på den officielle historieskrivning.
- Og da de kom hjem til Danmark var de også blandt de første, der gik ind i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. De var med til at stifte KOPA (Kommunistiske Partisaner), der senere blev til BOPA (Borgerlige Partisaner), fortæller Albert. - Den yngste, Aage, blev fanget og torteret ihjel af nazisterne. De to brødre likviderede stikkeren, der angav ham. Og Aages liv og indsats blev mindet i Land og Folks illegale blad, Danske Daad.
Albert Scherfig er 23 år og historiestuderende. Charlie Krautwald, 26, er også i gang med historiestudier. Og har desuden beskæftiget sig med dokumentarfilm af politisk tilsnit, blandt andet om bombesprængningen, som dræbte en venstrefløjsaktivist i Søllerødgade på Nørrebro.
Historiens aktualitet
Albert: - Også i dag er den anti-fascistiske kamp meget vigtig. Og brødrenes historie danner jo baggrund for arbejderbevægelsen og dens erfaringer. Inden Spanien handlede det for DKP om Enhedsfronten, hvor Socialdemokratiet var én af modstanderne. Derefter søgte man samarbejde efter Folkefronts-princippet, og under besættelsen var det en national befrielsesfront, hvor man opererede sammen med borgerlige kræfter som for eksempel Holger Danske.
- Man skal huske de historiske omstændigheder, tilføjer han. - Vi lever ikke i 30´erne. I dag er ikke-vold og civil ulydighed blandt midlerne, tilføjer han.
Charlie er enig og peger også på lignende problematikker for arbejderbevægelsen og anti-fascister i dag:
- Arbejderbevægelsen stod centralt i mellemkrigstiden og op til besættelsen. Men der var nogle dilemmaer i bevægelsen i forhold til at bekæmpe højrekræfterne. Og de findes stadig. Selv om der ikke er så direkte trusler mod fagforeningerne og venstrefløjen i dag, kan der godt drages paralleller. Der var en splittelse, som man aldrig er kommet sig over.
- Og da de kom hjem til Danmark var de også blandt de første, der gik ind i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt.
Han peger på, at i lande som Frankrig og Spanien, hvor der dannedes folkefronts-regeringer, gik det længe godt, mens situationen blev en anden i Tyskland og Danmark. Og at brødrene Nielsens historie godt nok er en personlig historie, men alligevel et billede på det politiske klima dengang og kan ses i en bredere historisk sammenhæng.
Splittet bevægelse
Der begynder at myldre folk ind i cafeen. Vores bord bliver taget i brug til af- og udlægning af chips, brød, oliven og vin. Så nu handler det om at bevare koncentrationen. Og hvad er så dilemmaet/ splittelsen?
- Ja, det handlede også dengang meget om kampen for retfærdighed på gadeplan i forhold til det parlamentariske arbejde. Om man skulle tale højt om højredrejningen eller forsøge at tie den ihjel. Og dengang var både Socialdemokratiet og DKP mere offensive end nu. Socialdemokratiet indledte folkeparti-kursen i 1933-34. Da udkom programmet Danmark for folket, og partiet udviklede sig fra klasseparti til folkeparti, siger Charlie.
De to vil gerne fastholde historien om brødrene, fordi den også handler så meget om personlige følelser, kærlighed, frygt og forhåbninger til fremtiden. Charlie fastslår:
- Vi forholder os ikke til den moralske side af sagen. Man kan sige, at der var en ret god grund til at gøre, som de gjorde, hvis ikke Folkefronten skulle gå til grunde. Men hvad der er rigtigt eller forkert i den nutidige debat om folkelig modstand mod doktrinære regimer og despoti, kan vi ikke afgøre. Midlerne afhænger af forholdene.
Fuldt hus
Albert kendte Nadia Zarling, 23 år og i uddannelse som zoneterapeut, i forvejen. Mens Charlie kendte Daniel Madsen, 26 år og i gang med en grafisk teknikeruddannelse. De fire var alle aktive i Internationalt Forum (IF), da de mødtes på en solidaritetsrejse, hvor de besøgte zapatisterne, som slås for den indianske befolknings jord og menneskerettigheder i det sydlige Mexico.
Først Nadia og siden Daniel kommer til og dumper ned ved bordet, mens de to andre retter an og modtager en strøm af venner og gæster i lokalet. De to nyankomne bliver bedt om et par hurtige kommentarer. Nadja, som også har været lokal- og klimapolitisk aktiv, siger:
- Jeg blev enormt berørt af brødrenes breve til familien, og følte da jeg læste dem, at jeg kendte dem. Deres historie giver et godt perspektiv i forhold til at kaste et kritisk blik på den officielle historieskrivning.
Daniel: - International solidaritet er altid vigtigt i politisk arbejde. Og det må også foregå på tværs af grænser. Det bliver sværere og sværere at isolere os i Danmark med den globaliserede verden.
Og så er der ellers fuldt hus.
- Brødrenes budskab er, der findes en idealisme, som handler overfor trusler mod arbejderbevægelsen og i den internationale samfundsudvikling. Og det er en kendsgering, at i Europa er højrekræfterne på kraftig fremmarch, fastslår Albert i sin velkomst.
Den bifaldes varmt af de tilstedeværende. Og blandt dem er Aages søn, Julius Nielsen og Kai Nielsens svigersøn, Nils Pedersen.
Historien er i den grad nærværende...
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278