Få personer på venstrefløjen har oplevet så meget, og stået så megen respekt om i brede kredse som Preben Wilhjelm, der i disse dage fylder 80 år, og som har haft et liv, der giver en selvbiografi mening.

Da søsteren ikke ville læse videre, fik han chancen og blev med studentereksamen en mønsterbryder.

Preben Wilhjelm er født i beskedne kår. Da han var fem år omkom faderen, da tyskerne kort før besættelsen sænkede hans skib. Moderen, der var hjemmegående, gav Preben og storesøsteren i Carlsbergs arbejderboliger i Valby, "en tryg opvækst, men også meget regelret", med klare pligter og ansvar, og hvor Preben blev "manden i familien". Befrielsen den 5. maj gav den 10-årige hans første brandert. I cubansk rom.

Da søsteren ikke ville læse videre, fik han chancen og blev med studentereksamen en mønsterbryder. Efter studenterhuen blev han lærervikar i en indremissionsk landsbyskole, hvad der lærte ham fællesskabets betydning. I landsbyen Agerskov var der masser af bordbøn, ingen spiritusbevilling og dans var syndigt.

Han blev militærnægter i Kompedallejren og kom dér fem måneder i fængsel, blandt andet for at deltage i en fredskonference og en 1. maj demonstration!

Et dysfunktionelt samfund

Herefter begyndte han at læse til atomfysiker på Niels Bohr Instituttet og han gik ind i politik. Hans tilgang var en blanding af Karl Marx' "Det kommunistiske manifest", forfatteren Oscar Wildes essay "The Soul of Man under Socialism" (1891) og en antagelse af, at "vort nuværende samfund er dysfunktionelt".

Han meldte sig ind i DKP i 1956 for at bidrage til, at "stalinisterne" ikke vandt partikampen med Aksel Larsen.

I 1959 blev han medstifter af SF. Han tilhørte venstrefløjen og da "arbejderflertallet" i 1967 brød sammen, var han medstifter af VS og bidrog med mange lystige historier fra partiets start. Wilhelm var "ikke holdspiller af gemyt, men ubetinget af overbevisning".

Han var hård ved de mange blomsterbørn, revolutionsromatikere, proletariserede studenter med mere. Selv kæmpede han for den klassiske venstresocialisme og dyrkede mærkesager som boligpolitik, energipolitik og retspolitik, hvorfra han fortæller "artige" sager.

Også SF's leder Aksel Larsen, der beskyldte Wilhelm for at være agent for både KGB og CIA er portrætteret hårdt

Han var bitter på VS, da det røg ud af Folketinget i 1971 og var nede på 300 medlemmer. Han mente, at det skyldtes studentikose fraktionskampe. Det tvang partiet til at udarbejde et "minimumsprogram", der sikrede partiet et comeback.

Da partiets rotationspolitik tvang ham til at forlade Folketinget, begyndte han at forske i retsvidenskab på Københavns Universitet og han blev leder af DR’s dokumentarafdeling. Han forlod partiet samme år, og har ii øvrigt mange "rap" til diverse "overløbere".

Politisk kultur i forfald

Preben Wilhjelm har uden tvivl levet et spændende liv, baseret på den indsigt, at "vejen til et kedeligt liv er at ligge under for folks fordomme". Han har ikke fortrudt sit liv, men han mener, at dagens politiske kultur er i forfald.

"Man kan sagtens være bagklog" giver, ud over et smukt portræt af forfatterens barn- og ungdom, et flot portræt af samtidens politiske kampe fra en "insider". Den er spækket med afsløringer af det danske demokrati og dets hykleri, og Preben Wilhjelm fremstår som en ærlig og redelig kæmper for de svage, social retfærdighed og et humanistisk samfund. Han har desuden en utrolig evne til at se kapitalismens idioti.

Det er en dejlig bog om en spændende personligheds ageren i en politisk spændende tid.

Tillykke med bogen og de 80 år.