Midt i det pompøse og skæbnesvangre over hyldesten til det vietnamesiske folks sejr over USA den 30. april 1975 er der noget yndefuldt og ukrigerisk over de unge kvinder på Wilfred Gluuds plakater. Alligevel var det disse kvinder, der på mange måder dannede rygraden i kampen mod USA's krigsmaskine indtil for 40 år siden.

Midt i det pompøse og skæbnesvangre over hyldesten til det vietnamesiske folks sejr over USA den 30. april 1975 er der noget yndefuldt og ukrigerisk over de unge kvinder på Wilfred Gluuds plakater. 

Det ved Wilfred Gluud alt om. Han har deltaget i solidaritetsarbejdet for Vietnam i 45 år.

– Da jeg var ung, boede der nogle bohemer ved siden af mine forældre. Konen var maoist, og hun sørgede for, at jeg fik en invitation til Frederiksberg Vietnamkomité i maj 1970. Jeg blevet hængende lige siden, siger Wilfred Gluud med et stolt smil.

Vietnam Guerilla Girlzzz

"Vietnam Guerilla Girlzzz" kalder han sin udstilling af plakater, som han og grafiker Thomas Kruse har købt på rejser til landet.

– For fem år siden var jeg i Hanoi og på et kunstmuseum fandt jeg to af disse befrielsesplakater. Thomas købte også to. Så købte jeg nogle flere, da jeg var i Vietnam i år, og det er så blevet til udstillingen.

Wilfred Gluud taler med respekt om kvindernes indsats og i det ellers så traditionsbundne Sydøstasien. Området, der også kaldes Bagindien eller Fransk Indokina, omfatter Cambodja, Laos og Vietnam.

– Vi var meget fascineret i De Danske Vietnamkomiteer af de kvindelige soldater i syd og nord. Det er derfor udstillingen hedder "Vietnam Guerilla Girlzzz". De tre z'er er sådan en modernisering, griner Wilfred.

– Det har betydet meget for kvinderne i Vietnam, at de var med i kampene. I nord bemandede de nogle anti-luftskyts uden for Hanoi, og i syd var de direkte med i kampene. Det har så betydet, at enten har de ikke været i hjemmet eller også har de været hjemme, men deres mand var soldat. Det har haft stor betydning for frigørelsen af kvinderne i Vietnam.

Vietnam-arbejdet

Frem til krigsafslutningen i 1975 arbejdede De Danske Vietnamkomiteer først og fremmest politisk for at støtte det vietnamesiske folk.

– Det var dengang, der var krig, og vi skulle være solidariske og hjælpe Vietnam. I 1976 stiftede vi så Dansk-Vietnamesisk Venskabsforening, jeg kom med i bestyrelsen, fortæller Wilfred Gluud. Det er han stadig, i dag som foreningens webmaster.

Han understreger, at venskabsforeningen ikke er apolitisk, men at den ikke tager stilling til, hvem der vandt krigen. Således indeholder foreningens nyeste medlemsblad to artikler om begivenhederne i 1975.

– Den ene er af mig og hedder "Saigons befrielse". Den anden er af en sydvietnameser og hedder "Saigons fald". Vi skal jo kunne appellere til de 14.000 herboende vietnamsere, hvoraf over 95 procent er kommet som flygtninge. Den første bølge flygtede fra det gamle styre. Den anden bølge flygtede i 1978, fordi landets økonomi var så dårlig. Vi vil gerne være gode venner med alle, så derfor er venskabsforeningen ikke sådan militant, siger Wilfred Gluud.

Kampen mod kolonialismen

Det område, der strækker sig langs den store Mekong-flod ud til det Sydkinesiske Hav, er et kludetæppe af forskellige etniske folk med rødder i Laos, Cambodja, Vietnam, Burma, det sydlige Kina, Malaysia og Indonesien.

Indtil 1471 domineredes kysterne langs det Sydkinesiske Hav af søfolket Champa, der kontrollerede handlen i havet ved flodernes udløb. Senere bekæmpede vietnameserne det cambodjanske khmer-folk, der havde domineret Mekong-deltaet men blev fordrevet fra Vietnams sydspids i 1700-tallet.

Der lever stadig mindst en million khmer'er, de fleste langs  grænsen til Cambodja, og ifølge Wilfred Gluud er det ikke problemløst.

– Da de franske kolonialister kom til Indokina i 1800-tallet, begyndte de at sætte Mekong-flodens afvanding i system. Det drev cambodjanerne væk, forklarer Wilfred Gluud. Det fører stadig til konflikter.

– Vi var involveret i et bistandsprojekt, hvor hovedparten gik til khmer'er i Mekong-deltaget. Der var det vigtigt, at vi som NGO sørgede for, at det gik ordentligt til, for ellers snører vietnameserne dem og render med kassen, slutter Wilfred Gluud.