Den som tror, at nynazistiske og andre højreradikale bevægelser i Europa bare udgør en lille ubetydelig minoritet, burde læse "Europas radikale højrefløj". Bogen, der er skrevet af den tyske socialog og socialpædagog Martin Langebach i samarbejde med journalist og forfatter Andreas Speit, der har udgivet en række af bøger om højreradikalisme.

Den som tror, at nynazistiske og andre højreradikale bevægelser i Europa bare udgør en lille ubetydelig minoritet, burde læse "Europas radikale højrefløj".

Denne nødvendige bog er nu kommet på dansk på forlaget Solidaritet. Bogens research er flot og grundig. Her er medrivende reportager og situationsbeskrivelser fra gader og stræder ved demonstrationer og andre steder, hvor højreradikale hærger udøver vold og myrder, eller propaganderer.

Der tegnes et billede af højreradikale bevægelser, som er velorganiserede. Desuden beskrives det, hvor kamæleonagtigt de formår at tilpasse og ”forvandle” sig ved at undlade at nævne deres egentlige racistiske motiver i offentligheden.

Penge i at være nazist

Det er naturligvis med henblik på at vinde sympati og stemmer. Og for med et dansk ord, at blive stuerene. På den måde har de formået at bemægtige sig plads på det borgerlige, kapitalistiske demokratis bonede gulve og dermed fået adgang til offentlige tilskud til partiarbejde.

Det kan hermed konstateres, at der i flere europæiske lande er penge i at være nazist. Der er tale om veletablerede partier, som samtidig i det parlamentariske spil formår at trække andre partier til højre.

I bogen beskrives også hvordan de højreradikale og nynazister formår at arbejde på græsrodsplan. Der er tilbud på alle hylder: Festivals, rockmusik, bogcafeer, fodboldklubber, salg af t-shirts, cd`er og alskens tingel- tangel.

Man henvender sig til ”den lille trængte borger”, som i lyset af den kapitalistiske krise hjælpes på vej med propaganda til at finde syndebukke for de nuværende sociale tilstande rundt om i Europa. Eksempelvis er der en chokerende skildring fra Grækenland, hvor Gyldent Daggry er stærkt repræsenteret i parlamentet, og hvor mennesker af anden etnisk herkomst er jaget vildt.

I Ungarn er det romaerne, der er skydeskive for højreradikalt had. Ligeledes får vi skildringer fra Frankrig, Italien og Tyskland, der som bekendt har rige traditioner for nazisme og fascisme. Heller ikke Danmark går ram forbi.

De højreradikals akilleshæl

EU-Parlamentet har sit eget afsnit. Her er mange højreradikale repræsenteret.
Ud af bogen kan man læse, at de højreradikale har en akilleshæl, der ofte volder dem besvær. Mange faktorer spiller ind her. De vakler mellem legalitet og illegalitet, og skal hele tiden finde balancegangen, når de kommer med deres ekstreme synspunkter.

I nogle tilfælde bliver de på grund af racistiske udtalelser forbudt, hvilket blandt andet begrænser deres økonomiske ressourcer. Det er her, de skifter navn, ham og image – som en anden kamalæon.

Et glimrende eksempel på dette er det franske Front Nationale, der har tonet voldsomt ned i sine tidligere stærkt racistiske udtalelser, i takt med deres vælgerfremgang.

En anden faktor er, at de højreradikale og nazisterne ofte indbyrdes er uenige, hvilket skaber stor splittelse og dannelse af nye organisationer og partier.

Bogen kan på det stærkeste anbefales. Den er velskrevet og nemt tilgængelig, samtidig med at den er et fint øjebliksbillede af Europas radikale højrefløj.