De kalder sig Fistfull of Dollars, og det lyder som en western med Clint Eastwood, men det er et dansk countryband, der går til rødderne i den amerikanske folkemusik. 1.Maj tager de arven op efter folkesangeren Pete Seeger sammen med sangeren George Kilby fra USA.

Nu har vi jo set den her Panama skandale. Det er jo de rige, som tager pengene med ud af landet og ikke betaler skat.

Der er flere gode grunde til, at det er Pete Seegers sange, de vil spille på 1. maj, fortæller Torsten Lefmann fra Fistfull of Dollars,

- Den regering, vi har i dag, er lykkedes rigtig godt med at spille folk ud imod hinanden. De har travlt med at fortælle os, at det er flygtningenes skyld eller de arbejdsløses skyld.

Torsten Lefmann mener, at det er en vigtig grund til, at alt for mange traditionelle arbejderklasse mennesker stemmer på Dansk Folkeparti.

- Regeringen spiller kassedamen ud imod den, der er endnu lavere stillet, siger Torsten Lefmann og konstaterer tørt,

- Men vi finder jo mere og mere ud af, at det ikke er flygtningene eller de arbejdsløse eller de syges skyld. Nu har vi jo set den her Panama skandale. Det er jo de rige, som tager pengene med ud af landet og ikke betaler skat.

George Kilby med på scenen 1.maj

Derfor vil Fistful of Dollars tage fat i sange som Pay Me My Money Down, og andre sange af Pete Seeger som This Land Is Your Land og We Shall Over Come på 1.maj. Sange som Pete Seeger skrev, mens han rejste rundt blandt fattige arbejdere og bønder i USA og fik kontakt til fagforeningerne.

Og hvad er mere heldigt end at få sangeren George Kilby med på scenen, som spiller og skriver sange i Pete Seeger-traditionen, og som har turneret sammen med Tao Rodriguez Seeger, Pete Seegers søn.

Det er ikke første gang George Kilby spiller på Rød 1. maj. Han er også kendt af stilladsarbejderne i København. Nu kommer han til Danmark for at turnere sammen med Fistful of Dollars. De kalder deres turné i Danmark for "The Seeger Legacy", Arven efter Pete Seeger.

George Kilby og Fistfull of Dollars har sammensat et program, hvor de ud over Pete Seegers sange også spiller nye og egne sange i samme tradition.

Det begyndte med rå beskidt rock

Fistful of Dollars begyndte som et orkester, der spillede rigtig høj og beskidt rockmusik a la Nirvana og Pearl Jam. Men på et tidspunkt syntes de, at det kunne være sjovt at gå en helt den anden vej rundt og spille akustisk med kontrabas. Og det kan nok være at venner og fans spilede øjne og ører op, da de hørte Fistful of Dollars spille countrysangen Rosegarden for første gang.

De er fem i bandet og har til huse på Christianshavns Beboerhus, hvor de har deres egen country club hver den første onsdag i måneden, kaldet Little Village Country Music Club. Her spiller Fistfull of Dollars ofte sammen med gæster. I tidens løb har Tamra Rosanes, Birthe Kjær og Henrik Strube og mange andre været med på sangene.

Honky tonk stilen kom med oliearbejderne

Deres countrystil betegner Torsten Lefmann som honky tonk.

- Det er sådan en genre, der er udviklet på de rå værtshuse, hvor arbejderne kommer, når de har fri. Honky tonk udspringer af det miljø i Texas, hvor masser af arbejdere kom for at pumpe olie op i starten af sidste århundrede.

- Vi er jo født på et værtshus, griner Torsten Lefmann og fortsætter,

- Vi udsprang af Lades Kælder på Strøget i København i 90’erne. Så det er også den mentalitet, vi har. Vi spiller en simpel country, let at danse til, lidt flosset i kanten, ikke så pæn…

Sang og følelsen af fællesskab

Noget af det bedste Torsten Lefmann oplever med musikken er, når Fistful of Dollars skubber al forstærkningen til side og går ned blandt publikum for at spille og synge sammen.

- Den stemning, når alle synger med, den er større end noget, du overhovedet kan forestille dig. Meget mere kraftfuldt end hvis du har 10.000 Watt i røven og kan spille virkelig højt, siger Torsten Lefmann og øser af sine gode oplevelser.

Torsten Lefmann ser frem til et arrangement som 1. maj, hvor der er en god lejlighed til at synge digte med en social vinkel på.

- Så følelse af fællesskab, den får man ikke bedre end ved at synge sammen, og det vil vi gerne! siger Torsten Lefmann på vej ud af døren med et smil.