28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Festival om 1950'erne

En tid i opbrud:

Festival om 1950'erne

Fra en beskeden start for 19 år siden har Københavns gyldne dage bredt sig over det ganske land for at gøre os lidt klogere på den fælles fortid. Nu er turen kommet til 1950'erne.

Mens Morten Koch-filmene florerede i Danmark tog den italienske filmkunstner Federico Fellini i1956 hul på modernisme med sin forunderlige klovneverden, her med Giulietta Masina og Anthony Quinn i hovedrollerne.
FOTO: La Strada, Federico Fellini
1 af 1

Anderumper, rock'n'roll-fester, motorcykler - eller tuberkulosebusser, kommunistforskrækkelse og rebelsk ungdom? 

Golden Days Festival 2012 sætter fokus på det årti, hvor de mest tydelige spor efter fyrrernes besættelse forsvandt for at blive afløst af amerikansk kulturimperialisme overfor europæisk avantgarde, demokratikamp mod den kolde krig. 

1950'erne er det dobbeltbundede årti - en efterkrigstid splittet mellem spirende modernisme og forældede institutioner, drømmen om parcelhuset i forstaden og lejekassernernes barske virkelighed.

Årets festival fører os under overskriften TRYGT ind i det mærkelige årti, hvor Europa slikkede sine sår, mens amerikanske dollars strømmede til blandt andet til Danmark. Samtidig med, at Marshall-planen skulle beskytte de gamle, kapitalistiske institutioner mod at kollapse under presset fra Sovjetunionen og de nye socialistiske stater, blev førkrigstidens traditioner revet op med rode.

Det er denne tids mange modsætninger, som festivalen gennem fem udvalgte spor søger at belyse:

Gule mursten og desperate husmødre - forstæder og familieliv beretter om en drøm, hvori køleskabe spiller en væsentlig rolle.

Paranoia så det støjer - den kolde krig og hverdagen fortæller om en paranoid tid, martret af overvågning og terror.

Farlig ungdom - ungdomskultur i 1950'erne fremviser stolt tidens nye rebel: Teenageren.

Kulturkamp - fra kold krig til avantgarde sætter fokus på kunstnernes rolle som bærer af holdninger.

Når der kommer en båd med bananer - erindringer om 1950'erne sætter spørgsmålstegn ved, om det virkelig er historikerne der er bedst egnede til at fortælle en uvidende eftertid, hvad der foregik dengang for 60 år siden.

Med sine over 450 forskellige begivenheder, der rækker fra events, udstillinger og undervisningstilbud til konkurrencer, film og foredrag tilbyder Golden Days Festival 2012 at gøre os en smule klogere på ensvunden  tidsalder. På sin egen rå måde vragede 1950'erne en masse vaner, traditioner og forestillinger til fordel for en udvikling i overhalingsbanen.

Dybest set er det resterne af denne tid, der nu står for fald - eller måske til genopdagelse. Én ting er sikker: 1950'erne var ikke et kedeligt årti.

Golden Days festival. 7. til 23. september i København, Frederiksberg og på Vestegnen. Til 23. september.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. sep. 2012 - 14:12   19. sep. 2012 - 14:15

Kulturfestival

gp@arbejderen.dk