31 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fra bøgeskov til high tech festival

3000 mand og seks uger

Fra bøgeskov til high tech festival

Hundredevis af frivillige bruger halvanden måned til at bygge bøgeskoven ved Skanderborg op, så 50.000 kan feste igennem i fem dage.

32-årige Jens Ravn Sørensen har taget fri fra arbejde i en måned for at være med til at opbygge Skanderborg Festival. Han har været med de sidste ti år. Han kommer igen år efter år på grund af det gode sammenhold blandt de frivillige.
FOTO: Casper Byrnick
1 af 1

I juni mødes hundredevis af frivillige for at omdanne bøgeskoven omkring Skanderborg til en kæmpe festival med lys og lyd.

Det her er min måde, at koble af på. I stedet for at koble af på et eller andet badehotel sydpå, vil jeg meget hellere koble af her.
Jens Ravn Sørensen

Den næste halvanden måned knokler de løs i døgndrift for at gøre skoven klar.

- I alt 3000 frivillige er med til at bygge skoven op til en festival - trække strøm og lave lyd, fortæller 32-årige Jens Ravn Sørensen.

Han har hverken kone eller børn. Festivalen er hans måde at holde sommerferie på. Det er tiende år, at han arbejder på festivalen.

- Jeg har taget fri fra arbejde i en måned. Jeg synes det er sjovt at være med til. Det er fedt at blive udfordret og skulle håndtere mange bolde i luften på en gang. Det her er min måde at koble af på. I stedet for at koble af på et eller andet badehotel sydpå, vil jeg meget hellere koble af her. Jeg har været med i ti år. Det lyder måske af meget. Men der er mange, der har været med i 25 år. Folk kommer igen år efter år. Det skyldes især vores gode sammenhold på holdet, fortæller Jens Ravn Sørensen.

Festivalen ejer 340 skibscontainere, som de bruger som kontorer under festivalen og til opbevaring. Netop opbevaring er vigtigt. Festivalen gør nemligt meget ud at genbruge materialer.

På dette års festival har de frivillige opbygget Kafe Rust af genbrugsmaterialer.

Og allerede i næste måned starter det hele forfra. Så går Jens Ravn Sørensen og de andre frivillige og ansatte i gang med at finde på gode ideer til, hvordan næste års festival kan se ud.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. aug. 2014 - 15:37   12. aug. 2014 - 09:42

Smukfest

ml@arbejderen.dk