Der er ikke mange museer i Danmark, der fortæller om arbejderes historie, men Brumleby Museum på Østerbro i København er noget særligt i den sammenhæng.

Skulle man spare op af sin lave løn, altså betale dividende, eller generelt kæmpe for højere løn?  

Den første brugsforening startede i København i 1868 med navnet Østerbro Husholdningsforening (ØHF) som et billigere sted for arbejderne at handle. Men museet rummer også historien om arbejderne, der selv ville bestemme og sidde i bestyrelsen.

Dannelse til demokratisk borger

Museet ligger lige i hjertet af boligkvarteret Brumleby og er som husholdningsforening renoveret fuldstændig i samme stil som ved sin start for over 150 år siden. Disken er af brunt træ, lamperne har krøllekant forneden, væggene er i originalfarver. Kælderen, der dengang tjente som varelager, bliver i dag brugt til aktiviteter. Beboere fra Brumleby, som passer butikken hver søndag i åbningstiden, byder velkommen iført hvide kommiskitler.

Bagved butikken ligger biblioteket, og ovenpå kan man se brugsuddelerens lejlighed samt karlekammer og kontor. Butik og bibliotek udgør et helt kompleks, som fra starten havde en ganske bestemt hensigt: arbejdernes dannelse som demokratiske borgere. Den tog Lægeforeningen sig af.

Lære at spare op

Brumleby eller Lægeforeningens Boliger blev påbegyndt i 1853 efter den store koleraepidemi I København. Lys, luft og renlighed skulle få arbejderne ud af sølet i den gamle boligmasse uden kloakering.

>> LÆS OGSÅ: En forløber for den almene bolig

I stedet for at drikke ugelønnen op skulle arbejderne lære at spare op. Derfor kom ØHF med et tilbud om dividende, en slags opsparing, som man kunne lave ved at købe direkte hos producenterne og undgå mellemleddet.

Oplysning og læsning skulle fremme dannelsen og bevidstheden som borger i det nye demokratiske samfund efter grundloven 1849, og her tilbød biblioteket romaner af Dickens, Balzac, Walter Scott og mange flere. Der var også politisk litteratur på hylderne af Bebel, Engels med flere samt teologi- og historiebøger.

Ideen om brugsforeningen

Ideen bag projektet kom fra lægen F. Ulrich, der gik ind i LB's bestyrelse for at åbne husholdningsforeningen på Østerbro. Han var inspireret af præsten H. C. Sonne, som havde været med til at åbne den første brugs i Thisted med navnet Thisted Arbejderforening 1866. To år efter kunne Østerbro Husholdningsforening åbne med salg af dagligvarer.

Gennem arbejdet i den københavnske industri blev en ny bevidsthed dannet i arbejderne og forstærket udefra af rygterne om Pariserkommunen 1871.

I Brumleby foregik alt dog under opsynsmænd ansat af bestyrelsen i Lægeforeningens Boliger. Opsynsmændene kunne smide beboerne ud, hvis de ikke overholdt reglerne. Man måtte ikke holde offentlige politiske møder i Brumleby, så bestyrelsen bad opsynsmændene holde øje.

Opsparing eller lønkamp

Men politisk dannelse går ikke alene via bøgerne. Gennem arbejdet i den københavnske industri blev en ny bevidsthed dannet i arbejderne og forstærket udefra af rygterne om Pariserkommunen 1871. Fagforeninger og socialistiske foreninger og partier så dagens lys i disse år, og 1870’erne kaldes også for "strejkernes årti".

Vindene fra Europa satte mange spørgsmål på dagsordenen. Skulle man spare op af sin lave løn, altså betale dividende, eller generelt kæmpe for højere løn? Både Louis Pio og Karl Marx satte spørgsmålstegn ved brugsforeningstanken. Alligevel kæmpede arbejderne sig ind i bestyrelsen for ØHF, men kvinder og fattigfolk kunne ikke stille op.

Fra brugs til museum

Brugsen eller købmanden, som ØHF også blev kaldt, fungerede helt frem til 1984, hvor den blev udkonkurreret af de nye supermarkeder. Da beboerne i Brumleby fra 1960'- til 1980'erne kæmpede mod nedrivning af deres kvarter, var sikringen af ØFH til museum hele tiden med i planen.

>> LÆS OGSÅ: Brumleby vil altid være lejernes

Efter forskellige ansøgninger kom der i 2014 et tilbud fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 4,8 millioner kroner på betingelse af, at Nationalmuseet skulle stå for restaureringen.

Den 16. november 2016, præcis på 130 årsdagen for ØHF's udvidelse 16.11.1886, kunne beoerne i Brumleby sige velkommen i museet. Nu med en bestyrelse for Brumleby Museum bestående af beboere samt repræsentanter fra Københavns Museum, Arbejdermuseet, COOP og Nationalmuseet.

Brumleby Museum har åbent hver søndag samt aktiviteter i løbet af året som julemarked og kulturnat. Beboere i Brumleby står for åbningstider samt rundvisninger, der kan bestilles på: info@brumlebymuseum.dk

Kilde: Brumlebys Historiebog. Lægeforeningens Boliger på Østerbro. Af Hans Helge Madsen.