Gabriel Garcia Márquez var ud over at være socialist både forfatter, journalist og samfundsdebattør. Han betegnes som den magiske realismes "far" og hans succes blev begyndelsen til latinamerikansk litteraturs verdensgennembrud.

Med Gabriel Garcia Marquez' død har verdenslitteraturen mistet en stemme og den cubanske revolution en ven.

På grund af sit menneskesyn flygtede han fra sit fødeland Colombia i 1960’erne og 70’erne under landets diktatur. Det var under sit eksil i Mexico, at han skrev sin vigtigste roman, "Hundrede års ensomhed", om en families historie gennem 100 år.

Bogen var hans fjerde og blev hans internationale gennembrud. I alt skrev han omkring 10 værker, hvoraf også bør nævnes "Patriarkens efterår" (1975), "Historien om et forudsigeligt mord" (1982), "Kærlighed i koleraens tid" (1985) og "Generalen i sin labyrint" (1989).

Magiske Macondo

I "Hundrede års ensomhed" afliver han sin fødeby Aracatacas virkelighed og skaber sin egen fiktionsby, Macondo. Bogen var et magisk, frodigt og sanseligt univers, hvor fantasi, drømme og virkelighed smelter sammen.

Márquez' stil var en blanding af virkelighed og magi, og den blev senere kendt som "magisk realisme". Den peruvianske Nobelpristager i litteratur Maria Vargas Llosa skrev i 1971 en doktordisputats om Márquez' stil med titlen "Historien om et gudemord".

Márquez var en trofast ven og allieret med den cubanske revolution. Allerede i 1959 fik han job som journalist på det cubanske pressebureau, og han blev senere personlig ven med Fidel Castro, også i tider hvor mange intellektuelle vendte Cuba ryggen. Raul Castro var en af de første til at kondolere Márquez' familie.

Kontinentets stemme

Herhjemme er forfattere som Ib Michael og Peter Høeg tydeligt inspireret af Márquez. Den chilenske forfatter Isabel Allende har i forbindelse med Márquez død skrevet: "Jeg skylder ham impulsen og friheden til at fordybe mig i litteraturen. I hans bøger fandt jeg min egen familie, mit land, de mennesker jeg har kendt hele mit liv, farve, rytme og mit kontinents rigdomme".

Med Gabriel Garcia Marquez' død har verdenslitteraturen mistet en stemme og den cubanske revolution en ven.