Krudttønden på Østerbro i København var fyldt til sidste stol søndag 9. november, da Gelsted-Kirk-Scherfig Fonden hædrede den progessive del af dansk kunst- og kulturliv med sin årlige pris.

– Forestil jer, at vi levede i et land, hvor anerkendelsen af vor eksistens blev benægtet. Hvor brugen af ø og å udløste retsforfølgelse efter en sproglov fra det forrige årtusinde.
Søren Søndergaard

Fonden, der blev stiftet under DKP's kongres i 1979, og første gang uddelt i 1980, hædrer hvert år kunstnere eller organisationer der har gjort "en særlig indsats for arbejderklassen, eller som har udrettet humanitære gerninger".

Penge til appelsag

Hver pris er på 25.000 kroner, og den første pris gik til den terrordømte tv-station ROJ TV. Valget af tv-stationen blev motiveret af Søren Søndergaard, tidligere medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

– Forestil jer, at vi levede i et land, hvor anerkendelsen af vor eksistens blev benægtet. Hvor brugen af ø og å udløste retsforfølgelse efter en sproglov fra det forrige årtusinde. Forestil jer at navne som Søren og Mette var forbudt, indledte Søren Søndergaard sin motiveringstale. Han fortsatte:

– Det ville vi nok synes ville være for meget. Men det er det ikke, når det gælder op mod 40 millioner kurdere i fire forskellige lande – Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien

Prisen blev modtaget af kanalens direktør Imdat Yilmaz, der fortalte, at pengene forhåbentlig kan være med til at få omstødt de danske domstoles inddragelse af ROJ TV's sendetilladelse.

– ROJ TV har indbragt sagen for Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassbourg, og pengene fra denne pris skal bruges til udgifterne i forbindelse med appelsagen.

Som afslutning spillede det kurdiske band Nûpelda tre kurdiske ballader.

Humor og satire som våben

Efter en pause blev de to øvrige priser uddelt. Den ene gik til stand up komiker og debattør Omar Marzouk for hans utrættelige kamp mod åben og skjult racisme i det danske samfund.

Konferencier Poul Henrik Jensen begrundede prisen for komikerens modige deltagelse i den politiske dialog og kamp med sin humor og sin satire.

– Vi kommer ingen vegne, uden at den er en del af kampen. Ingen våben er så stærke som dem, sagde Poul Henrik Jensen.

Omar Marzouk takkede for prisen.

– Jeg har aldrig været så hadet, som jeg har været i år, men jeg har tænkt mig at blive ved. Det er vigtigt for os alle at tale imod den frygt, som de politiske lag forsøger at installere i os, de enormt ignorante holdninger, der bliver udbredt i vort samfund. Jeg bliver rasende, fordi de er så dumme, og de skal ikke have lov til at slippe afsted med det.

Den lille sorte bog

Årets tredje Gelsted-Kirk-Scherfig pris gik til musiker, sanger og organisator Peter Ingemann for hans indsats for dansk undergrundsmusik gennem et halvt århundrede.

Begrundelsen gav vennen og kollegaen gennem alle årene, skuespiller, musiker og sanger Niels Skousen, der især hæftede sig ved Peter Ingemanns lille sorte bog.

– Det var regnebrædtet, der viste forskellen på det, musikerne havde brugt og det, de havde tjent. "Debet til højre og kredit til venstre", sang Peter til melodien på "Marken er mejet", fortalte Niels Skousen om den gang han turnerede med kollegaen som Skousen, Ingemann og Venner.

Men Peter Ingemann nøjedes ikke med at have styr på musikernes økonomi. Han han arbejdet utrætteligt for deres vilkår i branchen, og var aktiv omkring oprettelsen af DJBFA, den rytmiske musiks komponistforening.

– Musikernes sag har altid været Peters sag, sagde Niels Skousen.

Peter Ingemann svarede med en kort tale om pengenes magt.

– Det egentlige omdrejningspunkt i den vestlige kultur, som tilsyneladende gælder globalt er ejendomsretten. Det er noget af det mest perverterede, man kan forestille sig. Den utrolige kreativitet der har udviklet sig i finansverden i dette årtusinde, er helt vild, sagde han.

Peter Ingemann mindedes tiden med kunstnerkollektivet Røde Mor, som havde stor betydning for ham.

– Jeg kan afsløre for jer, at den mest profitable investering, I kan foretage jer, er i fællesskaber. Så enkelt er det, sluttede Peter Ingemann sin takketale.

Han afsluttede eftermiddagen med at give en koncert med en sang på sin guitarbas med følgende refrain:

"Alle andres viljer, sætter mig i stå,
det vil jeg ikke mere spilde livet på!".