Regionaltoget triller fra Odense mod Svendborg. Det fynske landskab er fyldt med grønne skove og marker. Nogle køer og heste svinger med halerne. Midtvejs på togstrækningen kan man skimte Foderstoffen i landsbyen Rudme. Landsbyen er bare en lille node på landkortet, men "Foderstoffen i Rudme" er et musikspillested, der trækker folk fra store dele af Midtfyn til koncerter i topklasse.

Musikken i Rudme samler publikum til koncerter og samler beboerne som aktive borgere.

To til tre gange om måneden åbner "Foderstoffen i Rudme", bare kaldet Foderstoffen, op for koncerter med musiknavne som Lis Sørensen, TV2, Niels Hausgaard, Folkeklubben, Dana Fuchs(USA), rock og stand up. Aftener med Folkekøkken trækker også fulde huse. Her serverer de unge fra friskolen, og de hitter selv på musikken.

Det første man støder på udenfor indgangsdøren er den fem meter høje mand, der svinger en guitar i sin hånd til hilsen. Han er skabt i rustrøde metalplader fra hæl til hat af to cubanske kunstnere. Måske et symbol på, at der bliver tænkt stort her i Rudme.

På plakaten i dag er Anne Marie Helger og Peter Larsen, som har lagt vejen forbi gennem flere år. Denne aften med showet "Halløj på falderebet".

Musik med køer i baghaven

Det sidste korn blev kørt ud af Foderstoffen i 1988, hvorefter den blev købt af Flemming Rasmussen fra Rudme. I 1992 åbnede den som lokalt musikspillested. Senere i 1997 dannedes Musik- og Kulturforeningen i Rudme, som stod for at drive stedet. Ti år senere købte foreningen Foderstoffen.

Kun få troede på, at folk gad køre ud på landet for at høre musik, mens brølende og pruttende køer vandrede rundt på markerne ved siden af. I år har spillestedet så kunnet fejre 25 års jubilæum, og der er 500 medlemmer i foreningen.

Musikken i Rudme samler publikum til koncerter og samler beboerne som aktive borgere i en landsby, der stadig har sin skole, men hvor de fleste voksne hver dag kører ind til de større byer for at arbejde. De unge tager til gymnasier i Svendborg eller Ringe.

De helt unge har deres egen festival, Rudme Festivalen.

Sådan er virkeligheden for mange landsbyer i Danmark. Når arbejdspladserne, brugsen, købmanden og til sidst skolen er væk, så forsvinder menneskene, og postkasserne falder sammen.

Udkantskommune eller ej, Rudme holder fast. Selv om landsbyen ingen forretninger har, har de friskolen, lokalrådet og Foderstoffen.

Foderstoffen som kulturmagnet

Hvad er så hemmeligheden bag Foderstoffen som kulturmagnet langt ude bag marker og plovfurer på Midtfyn? Kan kultur alene holde sammen på fremtidens landsbysamfund?

– Det er ingen guldgrube at køre et musiksted. Kultur koster! siger Thyge Andersen, formand for bestyrelsen i Musik- og Kulturforeningen Foderstoffen.

– Men alle her er frivillige. Der er ikke nogen, der er lønnet, siger Ole Strøm fra bestyrelsen, som nu også er kommet ind i musikernes baglokale.

– Hvis ikke vi havde de 40 frivillige, som stiller op til hver en tid til arrangementer, kunne det slet ikke lade sig gøre at drive dette sted, slår Ole Strøm fast. Og han vil slet ikke tænke på at gøre det op i mandetimer. Og det hjælper, at han og andre er pensionister, som kan lægge en del tid og energi i musiklivet.

Køkkenmaskiner støjer, og tallerkener klirrer fra det store køkken. Dagens hold af frivillige er i gang. Hvor der før blev kørt korn ind med lastbiler i Foderstoffens gamle hal, er Steen Henriksen fra bestyrelsen ved at køre stole frem til publikum.

I foyeren bliver baren fyldt op og bordene dækket. Her kan man nemlig spise inden forestillingerne, for der er langt til nærmeste kro og restaurant. Til gengæld kan gæsterne tage stemningen og vinglasset med fra bordet ind i salen til aftenens koncert. Og publikum er tæt på de store musikoplevelser, som Foderstoffens slogan lyder på hjemmesiden.

– De optrædende siger også, at det er dejligt at være tæt på publikum. Det giver et større og bedre sammenspil og synergi, fortæller Ole Strøm, der meget muntert kalder sig for det eneste levn fra Foderstoffens start i 1992. Faktisk fik han ideen til et musikspillested sammen med den daværende ejer Flemming Rasmussen.

Store navne, stor økonomi

Bestyrelsen på syv mand har nok at lave med at sætte folk i sving og styre program, aktiviteter og økonomi. Alt efter om man skal sidde eller stå til koncerterne, kan der være 250 eller over 300 mennesker i salen, og 80 spisende gæster i foyeren.

– Hvis ikke økonomien er i orden, får vi smæk, joker Thyge Andersen og forklarer, at det er vigtigt at booke større danske navne og tilbyde en bred vifte af musik:

– Vi skal op i et vist niveau for at trække folk her til adressen. Gæsterne kommer fra et stort geografisk område af Fyn, så vi er nødt til at have en hård belægning, siger han. Hård belægning betyder, at der helst skal sælges 80 procent af billetterne hver gang.

Om året modtager foreningen 90.000 kroner fra Fåborg-Midtfyn Kommune, og fra Kunststyrelsens honorarstøtteordning kommer der 60.000 kroner. Dertil kommer de 65 sponsorer af forskellige firmaer, der har til huse i lokalområdet. De leverer materialer og maling og den slags. Det svarer til en fuldtidsstilling om året, dog ikke til en løn a la DR's generaldirektør, fniser de begge.

Udbud og samarbejde

– Vi kan ikke helt sammenligne Foderstoffen med andre musikspillesteder, der har lønnede medarbejdere. Vi er foreningsbaserede, og vi har også andre aktiviteter indenfor porten, såsom Folkekøkkenet, og vi lejer ud til andre aktører, siger Thyge Andersen.

Udbuddet af musiksteder i provinsbyerne på Fyn vokser ellers i disse år. Tobaksgården i Assens, Industrien i Aarup, Posten i Odense. Sjovt nok navne, der klinger af den slags arbejdspladser, der er ved at forsvinde rundt om i landet. Ingen spillesteder kører i sig selv, men får en aller anden form for støtte.

Foderstoffen lægger op til en børnekoncert i april måned med Dissing og Lass, der spiller "Min Mormors Gebis" for de yngste årgange samt nysgerrige. 

Rudme-folkene og de andre spillesteder betragter hinanden som samarbejdspartnere frem for konkurrenter. Foderstoffen i Rudme fik ved sit 25-års jubilæum overrakt en ærespris på 10.000 kroner fra spillestedet Posten i Odense.

– Samt en stor flaske champagne! smiler Ole Strøm og blinker.

De er vældigt stolte af den pris. Den giver blod på tanden til at fortsætte og måske få nogle rigtige top-topnavne som Thomas Helmig og Bruce Springsteen, slynger de ud, mens de ser lidt spekulativt op i loftet, hvor billetprisen nok vil ramme igennem.

Timingen i Foderstoffens program er vigtig, lige så vigtig som i en standuppers show. Men det kniber med at få standuppere til Foderstoffen I Rudme. Standupperne vil gerne, men bookerne holder igen og vil kun sige ja til arrangementer på 400 mennesker og derover. Dét synes både Ole Strøm og Thyge Andersen er brandærgerligt, faktisk skide irriterende.

De snakker ivrigt i munden på hinanden om, at Foderstoffen så er udelukket, da den maksimalt kan tage 350 gæster, vel at mærke stående gæster. Thyge Andersen har dog en trumf i ærmet:

– Vi har haft besøg af Jan Gintberg. Det lykkedes, fordi Gintberg selv ringede! Han havde lyst til at afprøve et nyt show hos os.

– Ovenikøbet tog han Huxi Back med. Det var en kanon aften, smiler Ole Strøm.

Stærke kulturtraditioner

Selv om Rudme ligger langt ude på landet, er det et område med stærke kulturtraditioner, hvilket nok også smitter af på landsbyboerne. Friskolen startede i 1858 efter Christens Kolds principper om mundtlig fortælling fremfor terperi og udenadslære. Om aftenen kom de voksne også på skolen til foredrag og gymnastik. I nærheden ligger Ryslinge Højskole, som blev startet af Christen Kold i 1851. Området er også kendt for kirkelige og politiske stridigheder. Kort sagt: engagement.

Friskolen i Rudme har altid været forsamlingshuset, og i samarbejdets ånd konkurrerer man ikke, men udlejer Foderstoffens sal billigt til selskaber, der er for store til skolens sal.

Planerne er store i Rudme, et af de få spillesteder helt ude på landet i Danmark.

I Foderstoffens store sal er det nu blevet aften. Helger & Larsen har kridtet danseskoene. I lyserød pailletkjole og ditto habit svinser de rundt på scenen til publikums fnis og latter. Larsen kaster Helger over knæet, og med benene i vejret proklamerer hun, at dette var en omgang "Vild med Svans". En blød start, der udvikler sig til rappe klask til uduelige politikere og krigsopviglere samt en opfordring til de lokale om ikke at glemme kontanthjælpsmodtagernes vilkår, når man sidder i den midtfynske idyl.

De unge har egen festival

Blandt aftenens begejstrede publikum er ikke mange unge at se, og både Ole Strøm og Thyge Andersen ved, at der også skal tænkes i et generationsskifte.

– Det er hovedsageligt folk fra 35 år og opefter, der kommer herud, afhængigt af typen på arrangementerne. Det er svært at trække de unge herud, fordi der ikke er nogen muligheder for at "gå i byen" bagefter. De er nødt til at tage hjem, eller også skal de tage ind til en by, siger Ole Strøm og gnider hagen eftertænksomt.

Hverken Thyge Andersen eller Ole Strøm er urolige. Nye unge familier flytter til Rudme. Der er yngre folk i bestyrelsen.

De helt unge har deres egen festival, Rudme Festivalen, gennem de sidste tre somre. Unge fra 16-25 år styrer det hele selv med lidt hjælp fra sidelinjen. Alle spiller gratis, og det skal bare løbe rundt økonomisk.

Hele tiden udvider Foderstoffen samarbejdet. Sidst med Heartlandfestivalen, som arrangeres fra det nærliggende Egeskov Slot. Her kunne Foderstoffens 100 frivillige i sommer hente aktivistløn hjem til Musik- og Kulturforeningen Foderstoffen.

Rudme hviler også på andre traditioner med musik. Midtfyns Festivalen (1976-2004) ved den nærliggende by Ringe trak folk til i titusindvis, og både Ole Strøm og Thyge Andersen har sat kilometervis af indhegning op hver sommer som frivillige fra en lokal håndboldklub.

Landsbyernes fremtid

På spørgsmålet om, hvad Rudme ville være uden Foderstoffen, kigger de to på hinanden:

– Jeg tror ikke, det ville være noget, udbryder Ole Strøm og kigger spørgende på Thyge Andersen.

Forårets program er klar, og Foderstoffen genoptager deres tidligere børnekoncert. I april måned spiller Dissing og Lass fra "Min Mormors Gebis" for de yngste årgange samt nysgerrige. Om aftenen synger de sange af Bob Dylan.

Efterårsmorgenen begynder med glødende sol og dug. Støjen fra den nærliggende motorvej kommer fra biler, der kører i hver sin retning mod forskellige byer og arbejdspladser rundt omkring på Fyn.

Det lille tog sætter i gang fra Rudme station mod Odense. Markerne glider forbi. Husene syner mindre og mindre, men planerne er store i Rudme, et af de få spillesteder helt ude på landet i Danmark. Hvor mon de andre er?