Kvindemuseet skifter navn til "Køn – Gender Museum Denmark". Det besluttede et flertal i museets bestyrelse den 4. december, og siden har det udløst en storm af vrede kommentarer på de sociale medier, ligesom der også er gang i en underskriftsindsamling mod navneskiftet.

Kvindemuseet har en historie, som det er vigtigt at bevare. Det er oprettet af kvinder for at have fokus på kvindehistorien, som er underbelyst alle andre steder.
Jeanne Toxværd

"Dumt og deprimerende", skriver Bolette Bruno Hansen på Facebook og fortsætter: "Var det godt med et museum for køn? Ja! Skulle det være kvinderne, der skulle vige fra det lillebitte territorium, som de havde fået tilkæmpet, for at skaffe Køn et museum? Absolut nej!"

Kommentaren udtrykker, hvad mange debattører skriver med forskellige ord, nemlig at kvinderne mister et tilkæmpet territorium.

"Museer verden over fortæller os især om mænds indsats gennem historien... Kvinders historiske indsats derimod skal der skridt for skridt kæmpes for at få plads til alle de steder, hvor den fælles historie fortælles", skriver Kirsten Krogh-Jespersen og Anne-Mette Kruse i et åbent brev til bestyrelse og ledelse på Kvindemuseet, hvor de opfordrer til at ændre beslutningen om et navneskifte.

Nyt ansvarsområde

Kvindemuseet argumenterer i sin pressemeddelelse med, at det nye navn afspejler museets aktuelle ansvarsområde, "som er kønnenes kulturhistorie med afsæt i kvindehistorien".

Ansvarsområdet blev ændret i 2016, men dengang understregede museumsleder Merete Ipsen, at man ville beholde navnet:

– Herved markeres, at forskning, indsamling og formidling sker ud fra et feministisk ståsted. Endvidere nyder navnet Women’s Museum in Denmark stor bevågenhed ude i verden, sagde Merete Ipsen.

I dag argumenterer den nuværende museumsdirektør Julie Rokkjær Birch med, at Køn er det navn, "der mest præcist indrammer museets ansvarsområde". 

– Køn betyder ‘slægt’ eller ‘slags’. Køn har været grundlæggende for den sociale struktur i alle hidtil kendte samfund og dermed afgørende for, hvilke pligter og privilegier den enkelte er blevet tillagt. Køn inkluderer alle mennesker, samtidig med at det er klart afgrænset fagfelt med afsæt i kvindehistorie. Det er et ord, der siger, hvad museet beskæftiger sig med, siger Julie Rokkjær Birch.

Vi er uenige

Kvindemuseet offentliggjorde den 15. september i år, at det var i gang med at "undersøge" sit navn. Det skulle ske i samarbejde med Brandingbureauet Creative ZOO fra Aarhus og med deltagelse af fokusgrupper, ligesom der skulle laves spørgeundersøgelser.

>> LÆS OGSÅ: Kvindemuseet overvejer at skifte navn – og det vækker store følelser

Allerede den 3. november lød konklusionen, at museet havde besluttet at skifte navn. Samtidig inviterede museet til at være med i processen.

Den 5. december skriver Kvindemuseet i sin pressemeddelelse at: "Museets proces med navneskifte har affødt stor debat. Særligt de, der har fulgt museet siden begyndelsen, synes, forandringen er svær".

Den formulering er faldet flere af kritikerne for brystet.

"Vi synes jo ikke, det er svært, nej, vi er uenige", skriver Ulla Dencker på Facebook og kalder det "et typisk eksempel på afmontering af kritik".

Facebook-analyse

Kritik har der undervejs været meget af. Det fremgår også af en såkaldt  undersøgelse, som museet har fået udarbejdet, hvor der indgår en Facebook-analyse af kommentarsporet til pressemeddelelsen fra den 15. september.

Her tildeles hver af de 286 kommentarer point: "1 er meget negative, 3 er neutrale og 5 er meget positive. Gennemsnittet af værdierne for kommentarerne ligger på 2,57, det vil sige negativ-neutral".

Imidlertid vurderes det i undersøgelsen, at en stor gruppe af kommentarerne udgør en "organiseret modstand", som "ofte ytre sig, når der er opslag, som inkluderer flere køn (end de binære) i kønsdebatten – nogle kalder disse for 'Terfs' (Trans ekskluderende radikal feminister)".

I undersøgelsen konkluderes derefter, at hvis museet "undlader at inddrage kommentarer fra den organiserede modstand", når man frem til, at resultatet er "3,19, altså mere neutralt". 

Underskriftsindsamling

At museet i sin undersøgelse fravælger nogle af kommentarerne og begrunder det med, at det er en "organiseret modstand", har fået Jeanne Toxværd op i det røde felt.

Hun er medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte for Enhedslisten og betegner sig som "mor, feminist og socialist".

Jeanne Toxværd er også en af 10 kvinder, som har taget initiativ til en underskriftsindsamling mod navneskiftet, som i skrivende stund har mere end 1600 underskrifter.

Alligevel understreger hun, at hun ikke er en del af en "organiseret modstand" – og hvis hun endelig var, er der ikke noget galt i det.

– Jeg synes faktisk, det er frækt, at et Kvindemuseum skulle have noget imod organiserede kvinder. I min optik er det da et paradoks. En stor del af kvindehistorien er netop skrevet på baggrund af, at kvinder har haft mulighed for at organisere sig, siger hun til Arbejderen.

Undersøgelse er makværk

Om Jeanne Toxværds udtalelser er blandt dem, som er frasorteret i undersøgelsen, ved hun ikke. Kvindemuseet vil nemlig ikke svare på, hvem det er. Men hun er rigtig vred over, at gruppen betegnes  som TERF (forkortelse for trans ekskluderende radikal feminister), som hun kalder et "øgenavn" og et "skældsord".

– Hverken jeg eller de feminister, jeg kender og omgås, har nogensinde angrebet en transperson eller nægtet, at transpersoner eksisterer – med lige ret til respekt og anerkendelse – som alle andre. Ingen, jeg kender, accepterer hatecrimes eller trusler.

– Det er uanstændigt at kalde kvinder øgenavne og med den begrundelse frasortere argumenter. Det er utroværdigt på så højt et plan. Hvis det Kvindemuseum havde fokus på kvinders undertrykkelse, så ville de aldrig aflevere noget makværk af den her kaliber.

Museets historie

For Jeanne Toxværd og de andre kvinder bag underskriftsindsamlingen handler modstanden mod navneskiftet grundlæggende om, at museet har en historie, som det er vigtigt at bevare.

– Kvindemuseet er oprettet af kvinder for at have fokus på kvindehistorien, som er underbelyst alle andre steder.

– Vi ved godt, at museet i 2016 ændrede fokus til også at inddrage kønshistorik, og det har vi overhovedet intet problem med, også fordi det samtidig blev slået fast, at museet skulle fastholde sit navn, og at forskning i kønshistorik stadig skal være med udgangspunkt i kvindehistorie.

– Men da museet starter den her proces med at ændre navn, er der nogle ting, som begynder at undre, siger Jeanne Toxværd, som tog initiativ til at søge aktindsigt i dokumenterne bag processen. Og hun er ikke imponeret over det, hun har læst.

– Spørgsmål i den såkaldte undersøgelse drejes. Det er der et meget godt eksempel på sidst i rapporten, hvor en af deltagerne i en fokusgruppe siger det meget klart, forklarer hun.

Citatet, som Jeanne Toxværd henviser til, lyder: "Jeg synes, det er sådan lidt sjovt, det, der foregår her. I har en fokusgruppe, som egentlig er meget bredt enige omkring, at det er godt, at det hedder Kvindemuseet, og så udefra fokusgruppen har vi nogle ansatte og eksterne konsulenter, som har en anden, eller hvordan?"

– For mig er hele den her proces et overgreb på kvinders historie. Jeg forstår ikke, at en bestyrelse kan godkende dette makværk af en rapport. Det er i øvrigt også mærkeligt, at de anerkender den kontrakt, som er lavet med konsulentfirmaet, hvori det indgår, at  Kvindemuseet skal reklamere for firmaet i kunst- og kulturkredse, siger Jeanne Toxværd.

Museet ønsker dialog

Arbejderen har foreholdt kritikken af processen bag navneskiftet for museumsdirektør Julie Rokkjær Birch og bedt om hendes kommentarer. Hun skriver i en mail:

"Et navneskifte har været drøftet i bestyrelsen i mange år, og beslutningen har således været længe undervejs og hviler på mange parametre". 

"Beslutningen hviler også på museets strategiske positionering: Hvor ønsker vi at komme hen – og hvad ønsker vi at signalere gennem navnet".

Om undersøgelsen skriver hun:

"Undersøgelsen har ikke dannet grundlag for, om vi skulle skifte navn, men har været et delelement i processen. At der skal være overensstemmelse mellem museets udvidede virke og navnet har været tungtvejende".

Og til kritikken af Facebook-analysen skriver hun:

"Museet har ingen andel i, holdning eller kommentarer til ... ordvalg". Museumsdirektøren forklarer, at analysen er udarbejdet af "en anerkendt specialist i digital kultur", som "blev kontaktet for at give et uvildigt overblik over Facebook-tråden".

Afslutningsvis skriver Julie Rokkjær Birch:

"Museet har stor respekt for museets historie, og det udvidede ansvarsområde fra 2016 fastholder netop det, der fra starten har defineret museet: Nemlig kvindehistorien og det, at museet er en del af samfundsdebatten".

"Vi hører de bekymringer, der er, og vi vil naturligvis bidrage til at sikre det ståsted, som mange af kritikerne brænder for. Og vi inviterer indenfor i forhold til dialog og til at bidrage indholdsmæssigt".