17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Harmoni fra skovene

The White Album

Harmoni fra skovene

FOTO: thewhitealbummusic.com
1 af 1

Forestil dig at sidde ved et bål ved en hytte langt oppe i Sverige, et sted imellem fyrretræer og stjerner. Tilsæt så tre mænd med stort skæg og stor fingerfærdighed på guitar. 

Koncerten kulminerede da omkring 20 smukke piger klædt i hvidt trådte ind på scenen og akkompagnerede, så englene sang.

Nogenlunde sådan var stemningen, da The White Album spillede. Deres melodiøse og dynamiske sange spredte ro og harmoni. Koncerten kulminerede da omkring 20 smukke piger klædt i hvidt trådte ind på scenen og akkompagnerede, så englene sang.

Det virkede på ingen måder for cheesey, men gjorde derimod showet gennemført på en måde, der gav kuldegysninger op og ned af armene. Med reflekterende og velskrevne tekster er The White Album den perfekte cocktail af følelser uden på tøjet, stjerneklare nætter og hyggelige aftener ved bålet og med korpigerne som bærret på toppen blev koncerten en klar succes.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. jun. 2014 - 07:00   23. jun. 2014 - 07:00

Musik

Sara Vita Justesen
Anmelder