En mand af folket er den rette betegnelse for sangeren , entertaineren, sangskriveren, komponisten, ”klaverbokseren” og samfundsrevseren John Mogensen ( 1928-1977). 

John Mogensen dominerede dansk musik og kulturliv gennem flere årtier, fra 1950'erne til sidst i 1970'erne.

Denne væsentlige person i populærmusikkens danmarkshistorie, er der kommet en rigtig god og let læst biografi om, "Så længe jeg lever" af journalist Henrik Vesterberg i samarbejde med Frank Toft Nielsen. Sidstnævnte har tidligere skrevet om John Mogensens liv og musik i biografien "Livet er kort".

John Mogensen dominerede dansk musik og kulturliv gennem flere årtier, fra 1950'erne til sidst i 1970'erne.

En musikalsk Amager-dreng

Vi præsenteres for lille John, der blev født om arbejdersøn i København. Det var her, Amagerdrengen trådte sine musikalske barnesko. Han var lidt af en lømmel, der udfordrede sig selv og sin omverden.

Takket være Hindegades Musikskole, hvor den musikalske dreng bestod en sangprøve, blev han fra starten klædt på til sin musikalske karriere. Gennem Københavns Drengekor og sang i Christiansborgs sangkirke om søndagen fik man øje på den dengang og sidenhen mildest talt ikke særlig religiøse ”vidunderdreng”.

Inden musikken gik hen og blev John Mogensens levebrød, blev hans cv fyldt med mange titler. For blot at nævne nogle: Elevatordreng, skotøjsfabriksarbejder, købmandsbud, sømand, reklametegner med mere…

Efter de første skridt på livets universitet kom det endelig til musikken som levevej:
Vokalgruppen Blue Boys blev i en årrække John Mogensens ståsted. Det blev til en række hits, hvor mange af sangene var en slags jazzpåvirkede revynumre.

Den tids Giro 413 havde en begrænset tolerance overfor musik som Blue Boys'. Man åbnede fra Danmarks Radio kun gradvist op for underholdningsmusik. Det kendte program Giro 413 blev vejen frem for populærmusikken, hvilket rakte helt frem til John Mogensens sidste dage. Her var dansktoppen og hitisterne barometre for det, der blev til salg af hans værker.

De alkoholiske dæmoner

På grund af John Mogensens alkoholiske dæmoner, der gik som en rød tråd gennem hans liv, endte det med en fyring fra Blue Boys. Det tog han pænt, og benyttede sit netværk indenfor musikindustrien.

Det legendariske Four Jacks, med kendte personer som Bent Werther, Poul Rudi, Otto Brandenburg og andre, brød igennem i kølvandet på grammofonpladens store kommercielle gennembrud, sammen med fjernsynet. Med Four Jacks hørte man et mere professionelt dansk band end hidtil, som samtidig rystede landeplager ud af ærmet på samlebånd.

Deres veje skiltes efter ”syv fede år”, og Four Jacks-tiden fylder ganske berettiget meget i biografien. Efter syv fede år kom de syv magre. John Mogensen fik en periode, hvor han måtte klare sig igennem som klaverbokser med opslidende turneer i Sverige og økonomisk deroute. Her trådte hans kone Ruth til som illustrator til ugeblade.

Så kom periode omsider i 70`erne, hvor John Mogensen for alvor brød igennem som solist. Det var her, John Mogensen trådte i karakter som folkesanger i bedste folkelige forstand.

På en ladvogn ved Jyderup

Undertegnede husker tydeligt sangeren i hans glansperiode i et af de fora, hvor han ofte synliggjorde sin store skikkelse og personlighed rundt om i landet: På en ladvogn i Bromølle Tivoli nær Jyderup.

John trådte frem, og leverede sine obligatoriske to gange tyve minutter for et trofast publikum. Helt nede på jorden, fejret som en folkehelt. Ingen glimmer. Ingen distance til sine fans. Uhøjtideligt og ligefrem. Autentisk, bandende og bramfri.

Men han trådte også frem i fjernsyn og publicerede sine klassikkere på grammofonplader. Både singler og lp-plader, som det hed dengang. Vi kender dem alle sammen. Ung som gammel. Via cd`er, Jukebokse på Bodegaer og andre medier.

Gennem årene har John Mogensens sange været genstand for utallige fortolkninger og teaterforestillinger. Det er juke-box hits som ”Nede i møget”, ”Der er noget galt i Danmark”, ”Sidder på et værtshus”, ”Livet er kort” og mange andre.

I 70`erne boltrede John Mogensen sig i tidsånden og den politiske situation. Han har selv udtalt, at han livet igennem var sofavælger, og kun har stemt en gang: Dengang han stemte imod Danmarks medlemskab i EF siden hen EU.

"Danmarks jord for de danske"

John Mogensen blev samfundsrevser, og udtalte sig mod de symptomer, som kapitalismen afstedkom, og EF`s dominans i eksempelvis ”Der er noget galt i Danmark”, og ”Danmarks jord for de danske”. ”Carl og Ann-Cathrin” handler om hans sympati for Christiania.

John Mogensen var således også rebel, og udtalte sig gerne bramfrit og samfundskritisk. Man kan med komikeren W. C. Fields' ord "Øllet blev hans skæbne" påstå, at det var derfor John døde tidligt. Men stress og præstationsangst var medvirkende faktorer. 

Han nåede at blive både folkeeje, og en klassikker, som overlevede døgnfluer.