- Gå bare indenfor, siger Verner Brems med et smil og er halvvejs oppe på cyklen. Han vil hente morgenbrød. Bilen lader han stå, selvom der kryber lidt skyer i horisonten.

- Min bror dør, fordi han er ramt i brystet.

August solen bager ned på taget af parcelhuset. Inden for tager en lille hund gøende imod, som om den vil beskytte alle de forskellige billeder, der hænger på væggen i Galleri Brems. Verner Brems og hans kone, Lotte Overgaard Brems, har galleri sammen i hjemmet i Skanderborg.

- Ja, det er et billede af min far. Han var meget kendt bokser, siger Verner Brems på vej ind ad døren. Billedet er malet og ikke udformet tre-dimensionelt, som mange andre af Verner Brems' billeder.

Brems er vokset op i Fredericia og Kolding. Først uddannede han sig til kleinsmed, så siden til grafisk kunstner, og senere til billedkunstner. Politisk snusede han til DKU i sin ungdom, og senere gik han med i processen frem mod dannelsen af Kommunistisk Parti i 2006.

Fra grafiker til billedkunstner

- Jeg kalder mig billedkunstner, men jeg kan jo ikke leve alene af indtægterne fra billedkunst, konstaterer Verner Brems, der må supplere med indtægter fra undervisning, grafisk tilrettelæggelse og freelance opgaver.  

- Mine egne billeder er kun maleri, men jeg arbejder med håndværk i små relieffer, så de får en tredimensionel virkning, fortæller Verner Brems og holder et billede frem af en revolver. Ser man billedet lidt på skrå, buler revolveren ud midt på billedet.

Han valgte billedkunsten efter flere år med illustrationsopgaver. Det var hans kone Lotte, der opfordrede ham til at gå videre som billedkunstner.

Motiverne i Brems’ billeder er mange. Gamle amerikanerbiler fra Cuba med mænd i jakkesæt, pulsende på store cigarer, sensuelle og sexede kvinder, elefanter i strutskørt og balletsko. Men ved siden af denne festlige verden, er der også faren for krig og misbruget af ressourcerne.

- Jeg kommer fra en familie, der ikke brød sig om militæret for at sige det mildt, og slet ikke min mor, fortæller Verner Brems, der er med i Kunstnere for Fred.

På køkkenbordet ligger en stak prologer, som Verner Brems har lavet illustrationer til, dette år med motiv fra Picassos billede af Guernica og en syrisk far med sit barn under bomberegn. Teksterne er af Niels Erik Danielsen og er skrevet til 3Fs bygningsarbejdere, der hvert år holder branchemøde.

Verner Brems er opkaldt efter sin onkel Verner. To af hans farbrødre deltog i Den Spanske Borgerkrig mod Franco. Kun den ene vendte hjem i live.

Kunsten udsprang af dyb sorg

Verner Brems er vokset op i Fredericia og Kolding.

Da Verner Brems er tre år gammel, dør hans ene bror, bare ti år gammel. Sammen med 2-3 andre drenge var broderen gået ud for at lege på det militære øvelsesområde i Fredericia. Drengene vidste godt, at man ikke måtte gå derud, når advarselsballonerne var hejst op, men denne dag er der ingen balloner i luften:                                  

- De fire drenge finder en "blindgænger", altså en granat der ikke er sprunget i luften, forklarer Verner Brems og fortsætter:

- Granaten ligger med tråde op af jorden, og så sprænger den lige op i hovedet på de fire drenge. Ham, der trækker den op, overlever, fordi han står tættest på. Han er ligesom neden under hele sprængningen, men de andre bliver ramt af fragmenter. Min bror dør, fordi han er ramt i brystet, fortæller Verner Brems i et hurtigt tempo, som om han genoplever hele begivenheden.

De landsdækkende borgerlige aviser agerede bare mikrofonholdere over for militæret, mener Verner Brems, mens lokalbefolkningen kaldte det for skandaløst.

Verner Brems' morbror fik nogle journalister fra Ekstra Bladet med til Fredericia. Han ville have, at de skulle se området ved selvsyn. Ekstra Bladets folk kunne ikke finde en markering af området, opsummerer Verner Brems harm over, at militæret aldrig blev stillet til ansvar.

Den lille iagttager

Verner Brems’ forældre var knuste af sorg. Moderen forsøgte at holde gang i familien. Faderen forsøgte at male sig igennem sorgen, og midt i dette begynder Verner Brems at iagttage. Kun tre år gammel.

- Jeg ser ham stå der i soveværelset og male. Han maler hele tiden de samme motiver med landskaber og parisiske gader, husker Verner Brems tydeligt. Efter ulykken flytter familien fra byen.

Inspirationen fra faderen var stor, og på et tidspunkt bliver Verner Brems spurgt, om ikke han kan male nogle pin-up piger. Han begynder også at sælge, og han tegner meget frem til puberteten. Han genoptager det først, da han som 27-årig begynder på sin uddannelse som grafisk formgiver på Kunsthåndværkerskolen i Kolding i 1983.

Kulturchok i Krakow

Derefter tager han et års studie på Kunstakademiet i Kraków i 1987. Han vil det mere kunstneriske. Mødet med Krakow bliver lidt af et kulturchok.

- Før 1989 var Polen et land med et helt anden samfundssystem. Krakow var katolicismens højborg. Den daværende pave kom fra Krakow, og der var 6000 ansatte inden for den katolske kirke, alene i Krakow, fortæller Verner Brems.

Han husker at nogle studenter bad bordbøn flere gange om dagen eller gjorde korsets tegn. Byen havde mange specialbutikker, og de kunne pludselig blive lukket, fordi ejeren skulle til messe.

- Jeg var interesseret i plakatkunst, og Østeuropa var dengang stedet, hvor plakatkunsten havde gode vilkår, især i Polen. De havde verdens eneste plakatmuseum, som lå i Warszawa, fremhæver Verner Brems og gør opmærksom på andre danske kunstnere, der også er uddannet i Krakow, som billedkunstneren Hans Krull og filmkvinden Lone Scherfig.

- Hvert andet år var der Plakat Biennale i Warszawa, og jeg fik tre plakater antaget i 1988 og en enkelt i 1990, fortæller Verner Brems overbevist om, at det også medførte interesse fra Mexico og fra Connecticut i USA. Han blev optaget i Graphic Poster, som er en slags nåleøje indenfor plakatbranchen. Dernæst fik han en henvendelse fra Kunstindustrimuseet i Danmark om plakater til deres samling.

- Vejen lå åben – og så fik jeg børn! griner Verner Brems, der har meget mere at fortælle om tiden i Polen.

Den dobbelte undertrykkelse

- Mange af de udenlandske studenter var venstreorienterede, og så kom de ned til et land, hvor tingene var helt anderledes, fortæller Verner Brems og forsøger at give indblik i de politiske forhold dengang:

- Oppositionen bestod af de højreorienterede, og de, der sad ved magten, var de venstreorienterede. Hvad skulle man så synes om alle dem, der var i opposition?

Verner Brems husker, at det var nogle meget yderligtgående sympatier, oppositionen i Polen havde i de år, hvor Reagan og Gorbatjov styrede:

- Jeg har aldrig mødt en nynazist i Danmark, men det gjorde jeg til gengæld i Polen! Og jeg mødte mange, der bare klappede i deres hænder over, at amerikanerne havde sat de 572 raketter op i Europa, fordi de kunne nå mål i Moskva, siger Verner Brems undrende.

- Jeg var på det tidspunkt meget optaget af alle de politiske diskussioner, og alle udenlandske studenter diskuterede. Men jeg reagerede meget på katolicismen, og den dobbelte undertrykkelse. For polakkerne brød sig jo ikke om at blive undertrykt af deres regering, men de mente, at det var helt okay, at de blev undertrykt af den katolske kirke, fordi de selv valgte det, siger Verner Brems lettere sarkastisk.

Planøkonomi og bæredygtighed

Det var en spændende tid på godt og ondt, og perioden i Polen var meget lærerig, synes Verner Brems. Især omkring planøkonomi:

- Jeg havde det fint med rationering. Folk hamstrede, når der endelig kom varer, og så var der pludselig ingenting tilbage, husker Verner Brems og erkender, at det var træls med kun én rulle toiletpapir om måneden:

- Planøkonomi er den gode ide om at producere efter behov, så man ikke laver overproduktion. Her i vores egen tid snakker vi om bæredygtig produktion, om hvor meget vi skal lave, hvis vi ikke skal smide noget væk, problematiserer Verner Brems og giver konkrete eksempler på, hvad der siden skete i Polen:

- Jeg var dernede i 1994 og alting var fuldstændig ændret. De mange specialbutikker var væk, og nu var der kædebutikker over alt, såsom McDonald.

- Østeuropa var dengang stedet, hvor plakatkunsten havde gode vilkår, især i Polen.

Verner Brems husker Krakow som byen med 60 kunstgallerier. Mange af disse steder er væk nu. De gamle ejere kom tilbage, og priserne blev skruet i vejret.

Billedkunsten og naturvidenskaben

Det med forbrug og forurening optager Verner Brems meget, og han vil gerne bruge det i sin billedkunst.

- Hvordan vi kan få det fede liv uden at bruge en masse ressourcer? Nogle piger fortalte mig, at de fik et kick af at jagte mærkevarer. Men så snart de havde købt dem, kunne de ligeså godt få dem byttet igen, griner Verner og undrer sig over denne spænding, der bare skal udløses.

En byge af styrtregn trommer løs på husets tag, og Verner Brems ærgrer sig på datterens vegne. Hun er lige gået afsted til bussen. Han fortsætter:

- Hvis det her handler om noget dybt i mennesker, hvordan kan man sætte noget andet i stedet, der gør at vi ikke forbruger så meget? problematiserer Verner Brems, der gerne vil spille billedkunsten på banen her:

- Kan billedkunsten bidrage til en naturvidenskabelig tilgang? Skal vi måske dykke ned i lykkehormonerne, som der skulle være syv forskellige af, og undersøge hvad hvert lykkehormon gør ved kroppen? Man ved at Serotonin kun udvikler sig, mens vi sover, siger Verner Brems med løftede øjenbryn og fortsætter:

- Sådan et billedprojekt har jeg forsøgt at få penge til i mange år hos fagforeninger som 3F. For det skal vises et sted, hvor ganske almindelige mennesker kommer, slutter han sin forhåbning.

Udenfor huset står cyklen igen i tørvejr, parat til at være bæredygtig.