"Efter badet" – på italiensk "Dopo il bagno" var et yndet motiv for mandlige kunstnere af forskellig lødighed til at fremstille den kvindelige krops frodige yppighed.

Fritz Sybergs fortolkning af motivet fra 1911 er så langt fra Degas' mandeøje, som det overhovedet kan være.

Den franske maler Edgar Degas havde allerede fra 1800-tallets midte påkaldt sig heftig kritik for sine nærgående studier af nøgne kvinder i færd med at pleje deres krop efter det forfriskende bad, eller endnu mere pirrende, de små ballerinaer i den parisiske ballet.

Fritz Sybergs fortolkning af motivet fra 1911 er så langt fra Degas' mandeøje, som det overhovedet kan være. Kvinden, måske hustruen Anna Syberg, bøjer sig fuldt påklædt i en enkel, mørk tunika over den lysende hvide, nøgne drengekrop, mens hun tørrer hans tæer i Pisas strålende dagslys. Familien Syberg havde slået sig ned tre år i den smukke toscanske by, efter at Fritz havde solgt for en formue på Den Frie Udstilling i 1910.

"Efter badet" fra 1911 er ikke typisk for Fritz Sybergs motivvalg og lys. Han havde skabt sig et navn som en del af Fynbomalerne – eller mere nedladende "bondemalerne". Sammen med hustruen Anna Syberg, svogeren Peter Hansen, vennen Johannes Larsen og "den ukendte" fynbomaler, københavneren Karl Skou, havde han gjort op mod københavneriet omkring den apolitiske symbolisme, der med den norske superstar Edvard Munch hærgede det danske kunstnerliv omkring århundredskiftet. I stedet havde de fynske malere med udgangspunkt i den tunge fynske muld taget imod det modernes gennembrud, da 1800-tallet blev til det 20. århundrede.

Ordrupgaards udstilling "Kunsten og kærligheden" viser den private Fritz Syberg i en række smukke hverdagsbilleder med hustru og børn. Hovedudlåner til udstillingen er Johannes Larsen Museet i Kerteminde.