29 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Jordskokker

Kolonihaveliv

Jordskokker

Foråret er kommet, i hvert fald på papiret, og vi længes efter at de første grønne ting skal dukke op i køkkenhaverne igen. I mellemtiden har vi stadig glæde af sidste års rodfrugter - her får du opskriften på jordskokkesuppe med kammusling.

Jordskokken er ret ny på menuen i Danmark, men den klarer sig rigtigt godt i det danske klima. Den er en af de rodfrugter, du kan lade ligge i jorden og høste efter behov hele vinteren.
FOTO: SEC
1 af 1

Jordskokken er lidt besværlig at have med at gøre. Den gror som ukrudt, men kræver en del arbejde at tilberede til lækker mad. Så normalt er det kun noget man spiser et par gange om året. Mine jordskokker står på nordsiden af drivhuset og lige op ad hækken. Det er ikke det ideelle sted, men her var der plads.

Smagen er meget forskellig alt efter om de spises rå eller kogte. Den rå jordskok i salat er nøddeagtig og sød i smagen. Medens smagen af den kogte er mildt og lidt skovbundsagtig.

Da vi overtog kolonihaven var der et helt bed af dem. Nogle knolde blev flyttet hen, hvor de står i dag. Og de giver nogle knolde om året. Nok til en gang suppe. Selv om vinteren og i snevejr kan man grave dem op, da de ikke tager skade af frosten.

Indianermad

Indianerne i det nordøstlige Nordamerika har dyrket dem i århundreder, men det formodes, at de stammer fra det mexicanske højland. I 1603 blev de opdaget i Cape Code i Massachusetts af den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain. Det fortælles, at franske nybyggere i området havde overlevet strenge vintre ved at spise knoldene. Den kom til Paris i 1612, og dyrkningen af den bredte sig langsomt til Centraleuropa. Det er ikke mere end godt 50 år siden den blev almindelig kendt og dyrket i Danmark.

Uhåndterlige knolde

Jordskokker er meget nøjsomme. Kan gro det samme sted år efter år uden de store problemer. De bliver ikke syge af det. Men hvis man vil have større knolde, så er det en god idé at give dem lidt gødning. Selve planten har stængler, der bliver op til 2-3 meter højde, og har gule blomster. Alt efter sorten kan de blomstre tidligt, medens andre kun lige har antydning af få blomster sidst på sæsonen. Her ser man, at de er i familie med solsikker.

De spiselige knolde er knortede og svære at gøre rene. Den bedste metode er at skrubbe alt jord og sand af dem. Men det kræver meget omhu. Selv den mindste rest jord vil knase mellem tænderne. Man kan også forsøge at skrælle dem. Men så får man ikke meget ud af den enkelte knold.

Smagen er meget forskellig alt efter om de spises rå eller kogte. Den rå jordskok i salat er nøddeagtig og sød i smagen. Medens smagen af den kogte er mildt og lidt skovbundsagtig.

Jordskokkesuppe med kammuslinger

Man kan lave en god suppe af jordskokker. Mange opskrifter er med fløde, men det synes jeg ikke er nødvendigt. I sig selv giver de en cremet konsistens og smag. Min jordskokkesuppe bruger jeg som forret, hvor den indgår i en større middag, så der skal ikke bruges ret meget per person. Her er en opskrift på fire små portioner.

250 gr. jordskokker

250 gr. kartofler

2 dl fiskefond (evt. fra terning)

Lidt salt

4 friske kammuslinger

Evt. 4 skiver bacon

Skrællekartofler og rensede jordskokker skæres i mindre terninger. Koges i fiskefonden ca. 20 minutter til de er godt møre. Skal evt. spædes med vand, så de er helt dækket af væske. Det hele blendes til en ensartet suppe. Smages til med salt, hvis fonden ikke har givet salt nok.

Kammuslinger steges på en pande i ca. 1 minut på hver side.

Suppen anrettes i en lille dyb tallerken. Læg kammuslingen i bunden og hæld suppen over. Kan evt. pyntes med lidt knust sprød bacon, og spises med et stykke flute til.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. mar. 2016 - 10:00   25. mar. 2020 - 09:38

Livsstil

Af Svend Erik Christensen
Dit liv

De fleste medier har en livsstilssektion. Arbejderen.dk er ingen undtagelse, men her kan du ikke læse om dyre ferierejser, drømmeboligen til fem millioner eller den nyeste bilmodel.

Vi sætter fokus på de mange alternative ideer til at få et godt liv - i stort og småt - som findes blandt Arbejderens læsere.

Svend Erik Christensen

Svend Erik Christensen skriver om sine erfaringer med at dyrke en bæredygtig kolonihave. Gerne med et drys politiske kommentarer. Og om hvordan havens grøntsager og frugt omsættes til gode retter.

Kolonihaven ligger i Roskilde i en haveforening, der har godt 60 år på bagen. Selve haven er nyanlagt for otte år siden. Kun få af de oprindelige buske og træer er tilbage. Den er indrettet med både prydhave og nyttehave med plads til grøntsager, frugttræer og -buske. Der er tænkt på gode forhold for fugle, padder og insekter – men også mennesker.