Dengang i midten af 1950'erne vaskede især unge danske kvinder efterkrigstrætheden af med en tur til Rom, Sorrento og ikke mindst Gardasøen. Bus efter bus med blonde bomber i blomstrede sommerkjoler tog den lange tur over Sankt Bernhard-passet og lod sig bage i den italienske sol til mandolinens smægtende lyd.
Middelhavsvaner siver nordpå
Nogle kom tilbage med et knust hjerte, mens andre havde smagt sig frem til et par lækre madopskrifter. Min mor nøjedes med det sidste og chokerede trygt tilbage familie og venner med to kulinariske sensationer: Osso buco - og salatdressing.
Især det sidste åbnede en sand Pandoras æske af muligheder i et land, hvor generationer af husmødre ikke brugte andre krydderier end timian og laurbær til flæskestegen, muskat til medisterpølsen, persillesovsen til den stegte flæsk og så de traditionelle sylte- og juleblandinger, som selvfølgelig kun kunne bruges til netop det formål på dén tid af året.
Fødevareindustrien har lige siden gjort deres bedste for at gøre danskerne syge med deres absurd usunde såkaldte dressinger på plastikflaske.
Langsomt begyndte eksotiske ingredienser som merian, rosmarin, brøndkarse, dild og sågar hvidløg at spire og gro i de små hjem. Sammen med olivenolie, der selvfølgelig skulle komme fra Italien eller Grækenland og som kostede en bondegård, og Bähnckes lagereddike - som også var glimrende til at vaske ruder i.
Der blev pisket og blandet, smagt og prøvet, så det var en fryd. Den fine grønne hovedsalat fik konkurrence fra iceberg og kinakål, og sør'me om ikke det robuste hvidkålshoved kunne finsnittes til en lækker salat med revne gulerødder og hakkede rødløg. Proppen var af flasken, men som sædvanlig gik der profit i den og fødevareindustrien har lige siden gjort deres bedste for at gøre danskerne syge med deres absurd usunde såkaldte dressinger på plastikflaske.
For at sige det rent ud: Smid skidtet ud, hvis du har det stående, og brug pengene på de ægte råvarer. En hjemmelavet dressing uden æg kan sagtens klare sig tre-fire dage i køleskabet efter tilberedningen, og den bliver ligefrem bedre af at stå og trække - nøjagtig lige som når man marinerer kød og fisk.
I det følgende får du nogle af mine yndlingsdressinger. De kan naturligvis varieres i én uendelighed, være hvide, grønne, røde, gule og sennepsfarvede.
5 dressinger til sommersalaten
Grundingredienserne i enhver salatdressing er olivenolie - eller økologisk dansk rapsolie - og en god rød- eller hvidvinseddike, afhængig af hvilken farve dressingen skal have.
1. Olie/eddike-dressing
4 dele olie
1 del eddike
1 del citronsaft
groft salt
sukker
peber
Eventuelt hvidløg efter smag.
Hæld olien i en skål, tilsæt eddike, citron og salt. Pisk blandingen uklar, tilsæt sukker og peber og eventuelt knuste hvidløg, som moses helt ud med en gaffel, inden den tilsættes.
Den færdige dressing kan hældes på en flaske og sættes i køleskabet, hvor den holder sig glimrende i en måned. Den danner grundlag for alle de øvrige, men kan også bruges som den er i en skål med friske salatblade, eller sammen med tynde skiver rødløg og tomat.
2. Dilddressing
Olie/eddike-dressingen tilsættes et syrligt mælkeprodukt efter eget valg: crême fraiche, skyr, kvark, hytteost, ymer, yoghurt og surmælk kan bruges. Bland den op med 1 spsk dildspidser og pynt med frisk hakket dild.
Dilddressing er velegnet til fed fisk som stegt makrel og torsk, samt til nyopgravede kartofler.
3. Sennepsdressing
Denne klassiske, gyldenbrune dressing skal laves på en superstærk dijon-sennep, der balanceres med noget ekstra brun rørsukker.
Den kan både bruges til røgvarer som makrel, hamburgryg, gravad laks, koteletter og sågar et rødt stykke kød.
4. Rødvinsdressing
Grunddressingen piskes op med sennep, en kraftig rødvin og finthakket løg.
Den egner sig til lyst kød som kylling, mager fisk og skaldyr
5. Thousand Islands dressing
Grunddressingen blandes op med crême fraiche, revet zittaerløg, tomatketchup og HP sauce. Pisk lidt fløde til skum og vend det i, så den bliver cremet. Sættes i køleskab en time før serveringen. Det er den klassiske burgerdressing, men den kan også bruges til grillmad, dampet fisk og syrlige ting.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278