Ikke langt fra den revolutionære reporter Anna Louise Strongs gravsted på Martyrernes Kirkegård i Beijing ligger Agnes Smedley. En amerikansk forfatter, jeg kun kendte fra bogen Kun en kvinde. Mit livs roman.

Tidlige år

Hun blev født i 1892 i Missouri som det andet af fem børn i en fattig arbejderfamilie, hvor faderen var omrejsende kulminearbejder. Som 14-årig begyndte hun at arbejde med diverse småjobs og som underviser som 16 årig. Hun fik kontakt med socialistiske kredse og blev i 1912 gift. Ægteskabet varer kort.

Herefter mødte hun en række indiske revolutionære og kastede sig ind i Indiens kamp for uafhængighed fra Storbritanien, og hun blev medlem af foreningen Friends of Freedom for India og ansat i Det Socialistiske Parti i Amerika.

I 1918 blev hun fængslet og anklaget for spionage mod englænderne og for at have modtaget penge af den tyske kejser til de indiske nationalister. Det blev imidlertid aldrig dokumenteret. I fængslet skrev hun bogen Cell Mates, en samling historier inspireret af de kvinder, hun mødte i fængslet.

Hun er i Moskva i 1921og får her kontakt med de ledende indiske revolutionære og indleder et forhold til den indiske kommunistleder "Chatto". De flyttede til Berlin sammen, hvor de blev involveret i diverse revolutionære aktiviteter, og hvor hun også blev ven med kunstneren Kathe Kollwitz.

Smedley var med til at grundlægge den første præventionsklinik for arbejderne i Berlin, samtidig med at hun studerede indisk historie og kinesisk nationalisme. Klinikkerne blev senere lukket af nazisterne i 1933.

På Thurø

Smedley blev skilt fra Chatto og flyttede til Thurø i det fynske øhav omkring 1923-24, hos den danske forfatterinde Karin Michaëlis, som hun fik et livslangt venskab med.

På Thurø skrev Smedley sin selvbiografiske debutroman, Daughter of the Earth (1929), som straks blev en verdenssucces, og blandt andet kaldes "verdens første feministiske-proletarroman". Michaëlis, som også husede Brecht, da han var flygtning, oversatte den på dansk til den noget misvisende titel Kun en kvinde i 1933.

Komintern agent

Agnes Smedley blev efterfølgende korrespondent for en tysk avis og rejste til Fjernøsten. Undervejs deltog hun i Kominterns (den internationale organisation af kommunistiske partier, red.), 6. kongres, inden hun i 1929 dukkede op i Shanghai i Kina, hvor hun i alt blev i tolv år.

Her mødte hun Kominterns mesterspion Richard Sorge, som hun indledte et forhold til og også hjalp med at opbygge hans spion-netværk. Hun møder også japaneren Ozaki Hotsumi, som foruden at være Sorges agent i Japan og Kina oversætter hendes bog til japansk.

Sorge’s største bedrifter var hans meddelelse i 1941 om det forestående tyske angreb på sovjet. Det var også ham, der først advarede mod angrebet på Pearl Harbour, og orienterede Stalin om at Japan ikke ville angribe Sovjet, hvorefter han trak tropperne til Europa. Det lykkedes også Sorge at infiltrere Chaing Kai-Sheks efterretningshovedkvarter og forsyne KKP med vitale oplysninger.

Den amerikanske general MacArthur, som senere faldt i unåde, da han anbefalede at bruge atombomber mod Kina i forbindelse med Koreakrigen, beskyldte Smedley for at være med i Kominterns spionagearbejde, hvilket hun benægtede. Nyåbningen af Kominterns arkiver har dog, at hun rent faktisk var agent for Komintern - dog ikke mod USA.

Smedleys arbejde med Sorge er beskrevet i Sorge-biografien, der kom på dansk i 1967.

Hos Mao Zedong

Smedley søgte medlemskab af det kinesiske kommunistparti, KKP, omkring 1930, men fik afslag grundet hendes noget frigjorte og individualistiske livsstil. Ifølge Jung Changs Mao-biografi kom Maos hustru Gui-yuan engang op at skændes med Smedley og råbte "imperialistkælling" efter hende, inden de gensidigt slog på hinanden.

I Shanghai var Smedley i 1932 med til at danne den første gruppe for menneskerettigheder og mod tortur af politiske fanger sammen med den nationalistiske kinesiske revolutionære Sun Yat-Sens enke, Song Qingling, den engelske socialist og Nobelpristager Bernard Shaw og den populære kinesiske forfatter Lu Xun, som var "den mand, der blev en af de mest indflydelsesrige faktorer i mit liv i alle mine år i Kina", som Smedley skriver.

Hun dækkede borgerkrigen og fulgte i en periode med kommunisterne på deres kampagne og gik som den første udlænding med kommunisterne på Den Lange March.

I den forbindelske skrev hun blandt andet bogen Kinas Røde Hær marcherer (1934), som slutter med en detaljeret beskrivelse af den kinesiske sovjetrepublik Jiangxi og indeholder en tale af Mao Zedong, som menes at være den første på engelsk af ham.

Maos tre amerikanere

Af andre bøger om den kinesiske revolution skal nævnes Skitser af nutidens Kina (1933), Battle Hymn of China, som i 1943 udkom første gang som China Correspondent, 18 portrætter af revolutionære kinesiske kvinder i Portræt af kinesiske kvinder I revolution og en biografi om den legendariske general fra Den Lange March og grundlægger af Folkets Befrielseshær Zhu De, The Great Road. The Life and Times of Zhu De.

Det siges, at Mao havde tre amerikanske venner: Edgar Snow, der skrev Rød stjerne over Kina og populariserede kommunisternes sag verden over, og forfatterne Anna Louise Strong og Agnes Smedley, som begge interviewede ham flere gange.

Efter at Smedley havde forladt Befrielseshæren, da den blev slået sammen med den nationalistiske leder Chaing Kai-Sheks til "Den Fjerde Hær", blev hun ansat i det kinesiske Røde Kors, og ydede her et stort stykke humanitært arbejde, samtidig med at hun rekrutterede frivillige udenlandske læger, blandt andet den i Kina legendariske canadeier Norman Bethune, som under den spanske borgerkrig udviklede mobil-blodtransfusion. Han døde i 1939 og ligger på Heltekirkegården i Shijiazhuang.

Hun færdiggør samtidig bogen China Fights Back (1938), og i 1941 rejste hun tilbage til USA for at agitere for revolutionens sag og restituere sig. Hun bosatte sig i forfatterkolonien Yaddo i staten New York. Her opholdt også veninden Karin Michaëlis sig i 1943 sammen med Smedley.

Anges Smedleys liv

Agnes Smedley døde i England i 1950, men blev efter eget ønske begravet i Kina, hvor hun ligger begravet på martyrernes kirkegård I Beijing. På gravstenen står ordene "Friend of China", Kinas ven.

Om Smedley er der kommet mange biografier, men to bør nævnes. Janice McKinnons The Life and Times of an American radical (1988) og Ruth Prices The Lives of Agnes Smedley.

Smedley havde selv kun én tro, og det var "befrielsen af de fattige og undertrykte", og det var inden for denne ramme, den kinesiske revolution materialiserede sig for hende.

I 2010 afsløredes der i Beijing en buste af hende på Lu Xun Museet, rejst til ære for hendes indsats for den kinesiske andelsbevægelse, Gung Ho.