I Distortion-ugen smilede både vejrguderne og festguderne (som åbenlyst findes) til alle de festglade mennesker, der deltog i Gadefesterne på Nørrebro og Vesterbro og Distortion Ø på Refshaleøen.
Så var festen ligesom startet.
Stemningen i byen var præget af sommerlig lethed og kontrolleret kaos - et kaos der steg ved de mange scener, der fyldte gadebilledet. Allerede onsdag nåede festen et højdepunkt, da Suspekt og Medina spillede på Red Bull Studio Live scenen. Festen blev godt nok lukket efter et kvarter af hensyn til sikkerheden, men på det kvarter nåede folk til gengæld af gå helt amok.
Så var festen ligesom startet. Hele Nørrebro var fyldt med barer og caféer hvor folk satte sig med øl og nød solen, og fra alle hjørner hørtes musik. Vesterbro var ligeledes base for en dansende, drikkende og smilende folkemasse og alle hæmninger var sluppet når musikken spillede.
På Refshaleøen opstod en intim festival-stemning, der var en succesfuld blanding af gadens vildskab og et vellykket musikprogram.
Busserne, der kørte non-stop, gjorde det let at komme ud til øen. Hele festival-pladsen var formet af forskellige barer, mad-steder og ni forskellige scener, så det var let af gribe en øl på vej ind til den næste koncert.
Mens solen gik ned over havnen, slængede folk sig i græsset og slappede af eller dansede til techno, reggae og dup-step. Selv om der var en fri stemning og en fælles enighed om at rave, tog folk hensyn til hinanden og det skabte en atmosfære af kærligt og kreativt galskab.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278