Det vrimler med vikinger hver sommer på marken ved Moesgaard Museum i Aarhus, og mange mennesker stimler sammen for at se, hvad vikingerne nu har fundet på at slås om. Sværdets magt gælder.

...en meget større magtfaktor var de store skjalde.

Men når vikingebandet Krauka giver koncert, handler det om ordets magt. Ikke i religiøs forstand - og så alligevel lidt…

- Der er stor efterspørgsel på vikingemusik, fortæller Kraukas forsanger Gudjon Rudolf og slår sig ned ved et bord i Café Oskar, Aarhus. Det sure regnvejr udenfor virker ikke til at have påvirket hans humør under cykleturen.

Vikingemusik i vælten

Som den eneste i bandet på fem mand er Gudjon Rudolf islænding. De fire andre er danskere, men alle fem holder til på Aarhus-egnen. De skriver selv sangene og musikken, og de optræder iført vikingetøj, som i Island for flere hundrede år siden.

- Vi fik penge til kostumerne fra Dronning Magrethes Fond, smiler Gudjon Rudolf og giver sit bud på interessen for vikingemusikken:

- Da verden blev global, blev man måske mere lokal, fordi man ikke kunne overskue det hele. Så søger man rødderne i musikken, fortæller sangeren og beretter samtidig om, hvordan Krauka farer land og verden rundt, nøjagtig som de gamle vikinger, men for at spille musik.

Krauka har spillet på vikingemarkeder rundt i Norden, Holland, Tyskland, givet koncerter i Frankrig, Canada og tilmed i USA for danske udvandrere, der ville lære deres rødder at kende. Den tur var hård med op til tre koncerter om dagen, men med vikingeblod i årerne gik det.

Begyndte i Grønland

- Krauka er jo stiftet i sidste århundrede, siger Gudjon og blinker med det ene øje. I 1999 var han lige kommet til Aarhus og lå med et brækket ben, men det fik ikke lov at vare længe:

- Min gode veninde fra Island, Ingibjörg Gisladottir, havde i 1999 fået færten af, at der skulle være en stor begivenhed oppe på Grønland i år 2000. Hun ville op at fortælle grønlandske sagaer om Leif Erikson(Leif den Lykkelige).

Ingibjörg Gisladottir kunne godt bruge noget baggrundsmusik til sine fortællinger, og hyrede Gudjon Rudolf og Aksel Striim, der begge var aktive i Mellemfolkeligt Samvirke. Jens Villy Pedersen blev headhuntet til at spille trommer og fløjter. Sammen med Aksel Striim byggede de selv lyrer og andre instrumenter, og de øvede på gamle islandske sange og melodier.

Krauka går på vingerne

Sammen fløj de med helikopter rundt til forskellige kommuner i Grønland og optrådte. Senere blev nogle skoler også interesserede, hvilket resulterede i mange turneer med skolekoncerter i Danmark og på Island.

- En god ven af mig sagde, at vi havde musik nok til en hel cd, og så fik vi blod på tanden og lavede vores første cd, siger en glad Gudjon og skifter straks til et ansigtsudtryk med tilsnegen forfærdelse:

- Vi skulle have heddet Valravn, men en svensk gruppe havde allerede taget dét navn! Heldigvis var der et andet gammelt ord for ravn: Krauka.

Ravn, ravnemor, ravnerede. Ukært barn har også mange navne, men ravnen symboliserer også tanken og erindringen, deraf navnene Hugin og Munin, Odins to ravne.

I 2001 smed Krauka fortællerne ud og blev et musikalsk band med islandske sange og andre helt gamle sange som "Drømte mig en drøm i nat" og "Magnushymnen" samt kædesange. Efter syv år trænger bandet til musikalsk udvikling og nye folk rykker ind og nye sange og melodier bliver til. Der er godt gang i New Viking-stilen, og vikingedragterne forbliver en del af showet.

De nye musikere bringer andre eller specielle instrumenter og musikalske erfaringer med ind i Krauka. Søren Sol Koldsen-Zederkof bidrager med elbas og overtonesang, og Jørgen Holm på trommer er den nyeste i bandet.

Religion som kulturelt fænomen

Har man sagt vikinger, har man også sagt asatro med de gamle nordiske guder Odin, Thor, Freja, Loke og konflikterne med den senere tro, kristendommen. Gudjon Rudolf lægger ikke op til at bede eller blote til asaguderne:

- Jeg har ikke nogen religion, men kulturelt synes jeg, at det er lidt interessant fænomen.

- Jo flere guder du har, jo bedre. I asatroen kan du godt have Jesus Kristus med, så er han bare være en af dem alle. Jeg er lidt bange for den her "én-guds tro", som står i én bestemt bog. Jeg synes ikke, det går så godt for de "bog-tro" folk lige for tiden, siger Gudjon Rudolf og rokker lidt uroligt rundt på stolen:

- For mig er asatroen meget fair, fordi den har alle elementer, som du også kan finde i dig selv. Det synes jeg er meget sjovt at lege med. Alle mennesker har vel lidt Loke i sig…har prøvet at drille og lyve…

Mennesket og lyset

Han har med vilje holdt sine tekster indenfor det nordiske med lyset og mennesket, og roden er Skandinavien, Island og historien om Vinland det Gode, Amerika. Han forsøger at sætte sig ind i følelserne og verdensopfattelsen:

- Hvis mennesket kun havde ilden og måneskinnet, når det var mørkt, og en meget lang og  mørk vinter, hvor solen ikke kom ned i kløfterne, filosoferer han med hånden om hagen og løfter så blikket ud mod det rå regnvejr:

- Så i februar kommer lyset tilbage, og et lille barn løber nøgent ud i sneen, mens det råber: Solen! Solen!

Gudjon Rudolf har altid et fast billede af, hvad en sang skal handle om. Måske starter han med en vrøvletekst, og de andre i bandet leger med på en melodi:

- Vi har altid holdt vores tekstunivers til eventyret, sagaen, mytologien. Jeg tror, at vi har en enkelt sang om kærlighed, fniser han.

Elverne skal spørges

Trolde, elvere, vølve og sagaer er en del af dagligdagen og kulturen i Island. Måske bliver det også brugt lidt politisk, hvis nogen er imod en ny vej, kommer det fra Gudjon Rudolf, mens han ser ud over brillerne:

- Så skal elverne spørges. Man bygger heller ikke et hus, hvor elverne eller en snelavine kan ramme det. Sådan er kulturen, og det er den skat, jeg øser af i Kraukas sange, siger han og snakken går videre om konflikterne mellem asatroen og kristendommen i Island.

Pietismen holdt sit indtog i 1700-tallet i Island, som var under den danske konge. Når Krauka optræder, fortæller Gudjon Rudolf gerne således:

- Der kom nogle præster til øen, og så måtte vi ikke danse, siger han og lader et skævt undersøgende blik glide ud over publikum, der må vente længe og åndeløst på, hvordan islændingene så løste dette problem:

- Så gik vi op i fjeldene, hvor der var tåget, for at danse – og dér turde præsterne ikke komme op!

Denne intro vækker ofte klap og latter hos publikum, opsummerer han og uddyber:

- Pietisterne brændte bøger, forbød dans og musik, så vi i dag mangler historien, også om gamle instrumenter, som langspillet, en slags violin.

Samtidig sender han en venlig tanke til de kristne munke for, at de nedskrev om både musikken og mytologien i begyndelsen af det sidste årtusind.

Ordet eller sværdets magt

Tiden med vikinger og asatro var en barsk tid:

- Vi havde jo sværdet eller ordet som magtfaktor, men en meget større magtfaktor var de store skjalde. Et godt digt kunne give et helt skib fra vikingekongen. Dengang var sværdet måske som pengene i dag, og så vokser religionen, filosoferer han og lader indtil flere historier fylde cafeens rum:

- Egill Skallagrimsson var ude at røve. Egentlig syntes han ikke, det var fair. Så han gik tilbage og dræbte dem, han havde røvet fra. Han syntes, at det var synd for dem, at de skulle leve i fattigdom, så var det bedre, at de blev fri af denne verden.

Det kan være svært at forstå med en kulturkristen opdragelse, men Kraukas forsanger har en forklaring:

- Det bedste for en gammel kriger var at få lov til at dø i krig, fordi man ville så gerne til Valhalla. Det var nemt for kristendommen at smugle sig ind i denne kultur, fordi dens verdensbillede var, at ALLE kunne komme i himlen! Ikke kun dem som skulle arbejde for det.

- I asatroen kom du i helvede, hvis du døde af fattigdom eller sygdom. Og helvede er iskoldt! Kulden er det værste for os i Norden, siger han og skutter sig, mens han skyder fra hoften:

- Og ikke varmen. Kristendommen kom jo sydfra, og der var varmen jo det værste.

En tryllefløjte på tur i Polen

Selv om Gudjon Rudolf ikke anser sig selv for religiøs eller overtroisk, har han alligevel oplevet pudsige ting, endda sammen med Krauka.

Det var som en tryllefløjte, der havde tryllet en kvinde frem, der kunne hjælpe os! 

På en togtur til Polen skete noget mærkværdigt. Gudjon Rudolf ligger i den øverste køje, lidt halvfuld. Overfor tolderne insisterer han på, at han vil have et stempel i sit pas. Men passet er udløbet:

- Så blev jeg bare smidt ud af toget, og det midt om natten! Vi er på en togstation. Aksel går ud sammen med mig. Hele gruppen går med. Vi var lidt i chok. Aksel sætter sig ned og tager en fløjte frem, husker Gudjon Rudolf tydeligt og holder hænderne, som griber han om Aksels fløjte. Så kniber han øjnene lidt sammen:

- Så er der en kvindelig vagt, som går efter lyden af fløjten. Hos hende får vi besked om det næste tog til Berlin, hvor vi kan forny passet på den danske ambassade. Det var som en tryllefløjte, der havde tryllet en kvinde frem, der kunne hjælpe os! – Aksel har en sjette sans, som vi andre ikke har. Dét tror jeg på!

Gudjon fløjter og nikker flere gange langsomt og bekræftende. Han kan leve længe på en god fortælling og bruge den i sit digterunivers.

Man kan dø for musikken

Det er straks sværere at leve af musikken. Alle i Krauka har arbejde ved siden af som handicaphjælpere, pedeller, underviser børn i musik osv.

- I min skole gik det ikke så godt, da jeg er ordblind. Bare 17 år gammel tog jeg ud at fiske med trawler. Dengang havde jeg jo en højere løn end min far, der var organist. Så han kunne ikke overbevise mig om, at jeg skulle tage en uddannelse. Jeg har også været tjener og kok, haft dagpleje, fritidshjem, gartneri, jord-og betonarbejde og meget andet.

Hans karriere som sanger begyndte som fire-årig, hvor han sang på gaden og tjente penge til slik. Som teenager kom han med i et elektrisk band, Inferno Fight.

Til sommer er Gudjon Rudolf færdig med sin uddannelse som Ejendomsteknisk Serviceassistent(på dansk: pedel), men det er musikken, han brænder for.

- Man kan dø for musikken, men man kan ikke leve af det, griner han og griber efter sit halvtørre regntøj på stoleryggen og gør sig klar til at cykle ud i verdensrummet.

Foråret er lige om hjørnet og dermed også sommerens vikingemarkeder og festivaler.