Den britiskfødte skuespiller Vivienne McKee er bedst kendt for at slå gækken løs en gang om året i London Toast Theatres absurd morsomme Crazy Christmas Cabaret i Tivolis Glassalen.

Lige nu kan hun ses på Teater Sorte Hest i København i monologen "Don't mention Hemingway" ("Ikke et ord om Hemingway", red.) om Martha Gellhorn (1908-1998), jødisk overklasseløg fra det dampende hede St. Louis i Missouri. Som den første kvinde brød hun tabuerne i krigskorrespondenternes mandsdominerede verden, trodsede familien og skrev i 1930'ernes begyndelse om et Europa på randen af fascistisk magtovertagelse og borgerkrig.

Tilbage i USA  blev hun i 1934 ansat i den føderale nødhjælpsfond FERA, præsident Franklin D. Roosevelts forsøg på at hive landet ud af datidens økonomiske krise. Det førte til et livslangt venskab med Eleanor Roosevelt, sin tids førende kvindelige "role-model".

Hun mødte den amerikanske forfatter og kvindebedårer Ernest Hemingway i Florida 1936, og fire år senere blev de gift. I mellemtiden skrev hun en række fine reportager fra fronterne i den spanske borgerkrig, nazisternes besættelse af Sudeterland og den russiske-finske krig for kvindetidsskriftet Collier's.

Ægteskabet med den alkoholiserede stjerneforfatter varede kun fem år, og undervejs gjorde han i jalousi hende helvede hedt ved at overtage hendes job på Collier's. Men Martha Gellhorn var gjort af solidt stof. Hun rapporterede fra D-Days kyster som sygehjælper, og hun afslørede sammen med den allierede hær rædslerne i kz-lejren Dachau.

Op gennem 50'erne og 60'erne fortsatte hun med at dække krigens gru og civilbefolkningens lidelser i Vietnam, Palæstina og Mellemamerika. Da hun dækkede USA's invasion af Panama var hun 81 år, og hun dækkede gennem sin 60 år lange karriere stort set alle større konflikter på kloden.

Vivienne McKee giver sin usædvanlige figur liv gennem gedigen skuespilkunst og en  fin dialog, der udspringer af hendes imponerende research. "Don't mention Hemingway" er et smukt og begavet portræt af en kvinde, der brød tidens konventioner og kompromisløst gjorde tingene "her way".