- Det er ikke noget, som hastigt flimrer forbi. Det er noget filmmageren vil synliggøre. På samme måde i mødet med samerne og de gamle bønder på sletten. Mennesker arbejder i Stefan Jarls film. Det er udsædvanligt. I finkulturen og underholdningsindustrien er arbejdet oftest fraværende. Vi ser kærlighedsforviklinger og politifolk, der farer omkring, men hvordan arbejdslivet leves får vi sjældent at vide.

I finkulturen og underholdningsindustrien er arbejdet oftest fraværende.
Mikael Nyberg 

Således motiverede Mikael Nyberg valget af filmmanden Stefan Jarl som modtager af årets Lenin-pris på 100.000 svenske kroner i et stopfyldt Varbergs Teater den 8. april. Det skete med henvisning til hans talrige dokumentarfilm om arbejdsmennesker, socialt udsatte, minoritetsgrupper, unge utilpassede og mange andre.

Stefan Jarl, 76 år, har over 50 års filmproduktion bag sig, og det har fra starten været svært at komme til orde. Gennembruds-dokumentaren fra 1968, Dom kaller oss mods, havde première i en pornobio. År senere, i 2013, færdiggjorde han Godheten. Gennem interviews med økonomer, forskere og journalister - vekslende med satiriske sketches - tegnede den billedet af et sygt, kapitalistisk samfund med øget ulighed. Det statslige svenske SVT nægtede at vise filmen i det såkaldte "supervalgår" i 2014. Daværende administrerende direktør Eva Hamiltons begrundelse var, at filmen hudfletter det kapitalistiske system, og dér går "grænsen".   

At tale alvor...

- Så snart det drejer sig om film med et bagvedliggende politisk engagement, eller sådanne, som vil tale alvor, så er det svært at skaffe penge, siger Stefan Jarl til ugeavisen Proletären. Han fortsætter: - Den kommercielle del af vores kultur har besejret den sfære af film, som vil tale alvor, som vil diskutere vort samfund, tage stilling og f.eks. engagere sig i klassespørgsmål. Og i fremtiden er han bange for, at "producenterne vil påvirke mig og andre filmskabere".

Stefan Jarl har også portrætteret kunstnere med holdning og integritet - heriblandt skuespilleren Tommy Berggren og den nu afdøde filmmand Bo Wiederberg. Han har også lavet spillefilm. Lenin-prislegatet skal gå til Aftonland, som handler om en familie i en del af landet, som er blevet besat af en fjendtlig magt. Med en lille knægt og hans hest som omdrejningspunkt. Det tog ham et år at skrive manuskriptet, men to år at få den finansieret. Nu er han ved at lægge sidste hånd på den.

For 27 år siden havde hans spillefilm Goda människor premiere. Den handler om en fyr, der tager hånd om en skadet - skamskudt? - falk. Uvilkårligt falder tanken på den gribende temasang fra albummet Kråksångar af Mikael Wiehe. Denne modtog sammen med Mikael Nyberg Lenin-prisen sidste år. Tidligere prismodtagere er blandt andre forfatterne Jan Guillou, Maj Sjöberg, og dokumentaristen Maj Wechselmann. Robespierre-prisen på 10.000 sv. kr. gik til reporteren Anna Roxvall, som arbejder på en bog om de fortvivlede forhold i den afrikanske stat Burundi. Pengene doneres til Burundi-journalister i eksil. Hovedpristageren Stefan Jarl sluttede sin takketale ved overrækkelsen således:

- Jeg er naiv nok til at tro, at kunsten kan forandre verden. Jeg ser stipendiet som en opmuntring til mit fortsatte arbejde, som gennemsyres af tre grundlæggende værdier: frihed, lighed og broderskab. Da frihedskæmperen Diderot under den franske revolution blev fængslet, fordi han ansås for "très dangereux" - meget farlig - var det fordi han havde publiceret et skrift med titlen: "Brev om de blinde til nytte for de seende". Den havde jeg gerne set som overskrift på mine film.