- Åh nej, sig det er løgn. Det kan ikke passe! Shit, fuck, hva' sker der? Ka' jeg ik' komme ind?

Trailer Park kom til verden i 2007, og dengang var det højst et par håndfulde hundreder på jagt efter tidens nye lyd, der fandt vej til de gamle remisebygninger. 

Desperationen nærmest sprøjter ud af den festklædte unge kvinde. Øjnene ruller bedende mod pigen i døren, der blidt men bestemt har bragt hende det sørgelige budskab: Hun kan ikke komme ind. Trailerpark Festival 2014 er udsolgt.

Det er en hed lørdag aften i begyndelsen af august, festivalens sidste dag. Her foran indgangen til Copenhagen Skatecenters store gård på Enghavevej i København må velklædte chicks og fyre med profetskæg og dyre sko i hundredevis se deres værste mareridt opfyldt. Et par unge frivillige bakser med en stor stige og et kæmpe skilt teksten: "SOLD OUT".

Trailer Park kom til verden i 2007, og dengang var det højst et par håndfulde hundreder på jagt efter tidens nye lyd, der fandt vej til de gamle remisebygninger. De ligger på kanten mellem Vesterbro og Kongens Enghave, med garanti et af Københavns allertristeste kvarterer.

Det er historie nu. I dag er Trailerpark Festival en klassiker i storbyens sommerliv. Her mødes de unge, de smukke og de rige for at dyrke de næste idoler. Tøjstilen er tilbagelænet, udtrykket cool. Der chilles ud i sommervarmen til en sand kakafoni af lyde fra de tre scener, der er indrettet i den gamle værkstedsgård.

Engang rummede den byens sporvogne. Nu er det electro-tid med raves og dj's. Folk sidder i grupper omkring pladsens mange campingvogne, spiser pølser, burger eller pizza. Øl sælges i six-packs fra Royal, som også har lagt navn til festivalens store scene.

Lige dele kunst og musik

En gigantisk baslyd gennemryster den gamle remisebygnings tykke mure, men det lader ikke til at anfægte Mikkel fra ArtRebel. Den unge, solbrændt fyre har været med de sidste fire år, heraf de sidste to festivaler som medansvarlig for festivalens kunstdel.

- Vi har bestræbt os på at invitere en blandet flok kunstnere, danske og udlændige, etablerede og så unge, som ikke helt er så etablerede endnu. 

- Vi har bestræbt os på at invitere en blandet flok kunstnere, danske og udlændige, etablerede og så unge, som ikke helt er så etablerede endnu. Her er uddannede og ikke-uddannede, så vi får en spraglet flok, siger Mikkel til Arbejderen.

Kunstdelen på årets festival ikke har noget egentligt tema.

- Vi har villet give folk nogle frie rammer. Det vil sige, at du skal male den her campingvogn, de her plader eller denher mur, og kan folk gøre, hvad de vil. Der er også rigtig meget med, at folk kigger på hinandens ting, så de får en rød tråd og bliver inspireret af hinanden.

Andet end street art

På festivalens første år kunne folk med hang til grafitti og gadekunst  male løs på et stort plankeværk i festivalgården, men det har arrangørerne afskaffet.

- I år er der ingen street art overhovedet. Vi vil gerne vise noget andet end det, man ellers ser på gaden. Det er vigtigt, at kunsten giver oplevelser til folk. Den skal jo understøtte musikken og omvendt.

Mikkel håber meget på, at festivalens kunstdel kan udvikle sig til artist talks, work shops og måske events.

- Vi talte om det til årets festival og tanken er ikke lagt væk. Det kan måske tiltrække nogle endnu større kunstnere den vej rundt. Det kunne være sjovt at få lavet en ny kunstfestival, så det ikke bare er den måde, vi kender nu, siger Mikkel.

Han mener, at små festivaler som Spot, Strøm og Trailerpark har en fordel frem for de store begivenheder som Roskilde og Skanderborg på grund af den tætte kontakt mellem arrangører og frivillige.

- Det bliver mere intimt og så tror jeg, at Trailerpark med vores placering og stil formår at lave en slags havefest, hvor alle folk føler sig velkommen. Netop fordi der er så stor fokus på festivalens udsmykning, er der meget mere at se på for folk. Det tror jeg klart gør det interessant at være her, slutter Mikkel og forsvinder ned af trappen til nye opgaver.

Den store havefest får et øjeblik asfalten til at blomstre. Undtagen for de, der ikke blev lukket ind. Sådan er Trailerpark også.