"Hvad ved køer om livet". Titlen overrasker, og det gør bogen også. Man bliver fanget af historierne. Den handler om køer, men også grise, får og høns. De omtales som personlige individer med personlige historier, så man nogle gange glemmer, at det er dyr, der er fortalt om i Rosamund Youngs bog.

Vi overvurderer os selv, hvis vi tror, at et menneskeskabt miljø kan overgå eller leve op til det naturlige.

Rosamund Young beskriver også, hvordan den konventionelle kødproduktion er med til at skabe sygdomme både hos dyr og mennesker. Hun nævner, at landmændene har et økonomisk pres, så de skærer ned på udgifterne til dyrenes foder og giver dem det billigste foder, hvilket betyder, at dyrene ikke trives på samme måde, som de dyr, der kan være med til at vælge deres mad ved at gå frit på markerne.

"At sørge for at dyrene har mulighed for at følge deres naturlige instinkterne, er ikke blot afgørende ud fra et etisk eller moralsk perspektiv, det giver også økonomisk mening", skriver Rosamund Young.

Glade dyr vokser hurtigere. Vi overvurderer os selv, hvis vi tror, at et menneskeskabt miljø kan overgå eller leve op til det naturlige.

Forfatteren Rosamund Young er vokset op på en gård i det sydlige England. Hendes forældre drev gården efter naturlige og etiske principper med bæredygtighed, og som et alternativ til industrielt landbrug, før der var tale om økologi. I dag driver hun gården med sin mand og sin bror. Hun fortæller meget indsigtsfuldt og interessant om dyrene på gården.

Når dyrene selv kan vælge

Man bliver fanget af historierne, hvor hun fortæller, at dyrene har særegne egenskaber. De danner venskaber med hinanden og hjælper hinanden, som for eksempel køerne når de skal kælve.

Rosamund Youngs køer går på meget store græsarealer og kan derfor vælge meget af det grønt, som de foretrækker. Sommetider spiser de store portioner af pil, brændenælder, tidsler og ask. De er henrykte, når der vælter et træ, som de så kan spise af. Hun mener, at dyrene har smags præferencer, men at de også udser sig de planter, der kan hjælpe dem med at komme over sygdom eller skader. Dette giver hun flere eksempler på.

Forfatteren skriver også om den manglende plads: "Grise beskrives ofte som intelligente. Det er derfor en stor forbrydelse at holde dem indespærrede uden mulighed for at bygge reder og rode i jorden med trynen. Den intensive storproduktion forandrer dem fra venlige glade dyr til at være vrede, farlige og forstyrrede, men stadig intelligente dyr. Hvis grise eller høns bider eller hakker på hinanden, er det fordi, at de ikke har det godt. Det er ligeledes anerkendt, at produktionen af stresshormoner svækker immunforsvaret."

Når stress rammer børn

Sammenlign dette med børn. Børn, der er udsat for stress, spiser og sover mindre end børn, der er glade og afslappede. Ulykkelige børn får både reelle og indbildte lidelser. Man kan begrænse eller helt fjerne stress ved at forbedre de eksisterende forhold. Ændringer i nærmiljøet, kostomlægning, større forståelse, omsorg og kærlighed spiller alt sammen en rolle for børn, og det samme er tilfældet for dyr.

Ingen vil forvente, at et barn udvikler sig normalt, hvis det vokser op under trange, ukærlige forhold og får serveret den samme mad dag ud og dag ind. Alligevel ser vi, at landmænd og de myndigheder, de får råd og vejledning fra, tilsyneladende forventer, at husdyr vil udvikle sig normalt under sådanne vilkår.

Jeg blev grebet af den viden og erfaring med dyr, samt den kærlige beskrivelse af dem, som Rosamund Young giver. Jeg kan kun anbefale at læse den.

Hvad køer ved om livet. Af Rosamund Young. Politikens Forlag. 160 sider. Pris: 200 kr.