Folk og organisationer fandt hinanden i Vildmoseporten i Nordjylland, da Den Lille Røde Festival åbnede i lørdags. Her mødtes folk, der til daglig gør en indsats, hvor regering og politikere har overladt mennesker i svære situationer til sig selv, og freden til stormagternes spekulationer.

Som arbejderbevægelse, som klasse er det vores opgave at samle alle op, som i mindre eller større grad rammes af den førte politik.
Emil Olsen fra WFTU

Det er folk, som digteren Carl Scharnberg ville kalde "de uofficielle". Mennesker, som sætter ind der, hvor regering og politikere har svigtet og ladet pengene fosse ud til krig og skattelettelser. Nu mødtes de under sloganet: En anden verden er mulig.

Festival for anden gang

Efterhånden som klokken nærmede sig klokken 12 middag med festivalens åbning, kunne man spore en vis spænding hos arrangørgruppen, "Venner af dagbladet Arbejderen, Nordjylland": Hvor mange kommer mon? Men lidt efter lidt er gårdspladsen i Vildmoseporten fyldt med mennesker, der hilser på hinanden mellem boderne og skæver nysgerrigt ind til scenen i den store lade.

Vildmoseporten er et egns- og oplevelsescenter i dette landskab, hvor vildmosekartoflerne bliver dyrket. De gamle arbejdsredskaber er udstillet. I dag er Karl Marx også udstillet på et billede med teksten "Saxo Bank-chef: Karl Marx havde ret."

Nordjyden og københavneren

Jonny Hefty, ægte nordjyde, og Tanja Bjørn Zabel, fuldblods københavner men nu migreret til Aarhus, som begge med hjertevarme, politiske kommentarer og jokes styrer scenen i Vildmoseportens lade.

Mange organisationer og græsrødder er mødt frem for at få deres budskab ud under den nordjyske himmel: Næstehjælperne fra Jammerbugt Kommune, Dansk Sygeplejeråd i Region Nordjylland, 3F Ungdom Aalborg, Aarhus mod Krig og Terror, Folkebevægelsen mod EU, Dansk-Cubansk Forening, RÅD & Dåd og Udvejsdanmark.dk samt Café Oskar fra Aarhus.

Trangen til forandring

Vildmoseportens store lade var sval i sommervarmen, mens ordene fra scenen glødede af trangen til forandring.

Jytte Wester, formand for DSR Region Nordjylland, udtrykte sin glæde over at være på Den Lille Røde Festival:

– Vi er med her i dag, fordi vi også ønsker en anden verden. En verden med mindre ulighed i sundhed.

De rige lever længere, kunne Jytte Wester fortælle, og henviste til tv-udsendelsen En Syg Forskel, hvor velhaverkvarteret Hasseris blev sammenlignet med Ålborg Øst, et socialt boligbyggeri. Mennesker dør tidligere i dag end for 25 år siden, og i udkantsområderne er der flere syge sammenlignet med det øvrige Danmark, konstaterede Jytte Wester.

Noget der er med til at skabe uligheden, er sygedagpengesystemet, har Rasmus Højen fra Råd og Dåd erfaring for.

Da han sidste år holdt tale på rød festival, troede han, at bunden var nået i forholdet til, hvor langt folk kan synke ned i systemet. Han troede dengang, at nu måtte det vende, men det vendte kun til det værre.

– Man skal virkelig have et godt helbred for at kunne være syg! Folk bliver holdt længe i sygedagpengesystemet, inden de får en afgørelse på deres liv og arbejdssituation. Man kommer hurtigere igennem til os i Råd & Dåd end til kommunen. Embedsværket udvikler sig mere og mere bureaukratisk, konstaterer Rasmus Højen tørt.

Rasmus Højen er uddannet smed og pædagog. Han har i mange år arbejdet i Råd & Dåd, som driver gartneri og købmandshandel. Den socialøkonomiske virksomhed har 40 ansatte, heraf de fleste på særlige vilkår.

Stolt af at være nordjyde 

Men nordjyder i social og politisk modvind giver ikke sådan lige op. De protesterer, organiserer sig og finder sammen.

Hanna Mohamed Hassan, hvis motto er "Ryk en balle – plads til alle", bor i Aalborg og arbejder som socialrådgiver.

– Jeg er stolt af at være nordjyde. Det er det bedste venskab, man kan tænke sig, indledte hun sin tale og blev mødt med klapsalver. Hanna oplever, at udtryk som "velfærdsmigranter", "danskheden i fare" regner ned over flygtninge og indvandrere, og hun undrer sig over den travlhed, der samtidig er hos nogle danske politikere for at "redde" muslimske kvinder.

– Når jeg så blander mig i den politiske debat, som Mette Frederiksen efterspurgte blandt to-kulturelle kvinder, så kom der en lang diskussion ud af det, fortæller Hanna Mohamed Hassan til Arbejderen efter sin tale.

Hendes kritik af Socialdemokraternes holdning til en mulig lockout under OK18 og til indvandring fra ikke-vestlige lande blev af Mette Frederiksen mødt med: "Det er hårde ord fra en kvinde, som Danmark har taget godt imod". Dette opfatter Hanna Mohamed Hassan, der kommer fra Somalia, som et angreb på sin etnicitet fremfor at diskutere hendes kritik.

Når Hanna Mohamed Hassan deltager på Den Lille Røde Festival, er det blandt andet for at være med til at nedbryde myten om, at to-kulturelle kvinder ikke tør eller kan sige noget.

– Festivalen er helt fantastisk, og mennesker vil hinanden og ser mennesket først, siger Hanna begejstret.

Musikere bakker op

Vi står på gårdspladsen, hvor mange har slået sig ned i sommersolen eller under træernes skygge for at diskutere verdenssituationen, eller hvordan de kunne gøre noget sammen. Ind i mellem står musikerne og øver lidt. Musikkens folk bakker også op om festivalens budskab.

Auria Paz, sanger fra Peru, er med sin indianske baggrund vant til at sige tak til jorden, når hun har spist. Den Lille Røde Festival minder Auria Paz om 70'ernes aktivister, der også kæmpede for en bedre verden, og her på festival møder hun dem, der stadig kæmper og de nye.

– Vi hjælper dem, politikerne ikke hjælper, selvom de har ansvaret.
Liselotte, Næstehjælperne

Nye og yngre kræfter kommer til, som Karina Willumsen, sanger med godt greb om både guitar og satire. Bandet "Vi mødes over" kan kun være et nordjysk med det navn. De fire unge gutter har deres egen stil og lægger en god festivalstemning. Der er stor musikalsk bredde både i musikstil og sangenes indhold, når man lytter til alle musikere på festivalprogrammet.

Senere på dagen spiller David Rovics. Tydeligt inspireret af Pete Seeger, giver han sin sidste koncert i forårets Europa-turné på Den Lille Røde Festival.

Fra bristede drømme til sammenhold

Endelig kan Arbejderens udsendte få et par minutter med den travle konferencier Tanja Bjørn Zabell. Hun var ikke i tvivl, da hun blev spurgt om at tage tjansen igen i år:

– Jeg håber på, at Den Lille Røde Festival kan blive mere moderne for folk. I dag gælder det "en selv først", og hvis man ikke føler sig tilstrækkelig, hvordan kan man så føle noget for sin næste? Så findes der fællesskabet på Den Lille Røde Festival, heroppe hvor man dyrker kartofler og mosekonen brygger, siger hun med et smil og lader blikket glide rundt til folk i gården.

Forskel på forskel

Næstehjælperne er klar til en snak under teltdugen, mens der dufter af kaffe, ristede pølser, falafel og fadøl fra boderne rundt omkring. Det summer af snak ved cafebordene, og fra laden høres musik af Urban Folk fra Aalborg.

Liselotte fra Næstehjælperne vil gerne gøre en forskel. Men det er der så mange, der vil, griner hun med klar adresse til politikere, der skærer ned til livet er helt ukendeligt. Men Liselotte gør sammen med 17 andre frivillige en forskel for de næsten 1800 familier i Jammerbugt Kommune, som er faldet lige igennem det store hul i det sociale sikkerhedsnet.

– Vi er i princippet den rigtige socialforvaltning, siger hun kontant og fortæller om Næstehjælpernes indsamling af tøj og alt til husholdningen og med særlig omsorg børnene. Familier i nød kan så hente tingene gratis, så de selv kan få tilværelsen til at fungere.

– En ulykke eller det at få et handicappet barn kan vælte en familie. Der er jo skruet så hårdt ned på al offentlig hjælp, siger Liselotte, der dagligt ser hvordan reformerne bare skaber flere mennesker med behov for hjælp. Derfor støtter Næstehjælperne mennesker i at få den ydelse, de har ret til, men også i at komme væk fra den igen.

– Vi hjælper dem, politikerne ikke hjælper, selvom de har ansvaret, forklarer Liselotte, som synes, at problemerne skal tilbage til politikerne.

De vrede amatører

Så er Urban Folk blevet færdige med at spille. De er helt oppe i tempo endnu, da de sætter sig sammen med Arbejderens udsendte.

– Vi er vrede amatører, siger Andreas, Michael og Jens og griner, men de mener det! De synger om mennesker fra arbejderklassen. Navnet Urban har de taget efter et tidligere bryggeri i Aalborg. De er selvlærte musikere og startede i 1988. De er tilhængere af AAB, Aalborg Boldklub, tidligere ens arbejderklub. I dag mangler de lige trommeslageren Morten, men de tre gav de den fuld gas på scenen.

– Folk skal have det hyggeligt, når vi spiller, men vi vil også prikke til den frustration, som mange har over samfundsudviklingen i dag, siger forsangeren Jens med hentydning til alle de penge, der går til oprustning i stedet for velfærd.

Hanna Mohamed Hassan undrer sig over den travlhed, der samtidig er hos nogle danske politikere for at "redde" muslimske kvinder.

Fredsbevægelsen er heldigvis i vækst, og Den Lille Røde Festival fik besøg af Helge Ratzer fra Aarhus Mod Krig og Terror. Han hilste festivalen velkommen som et sted, hvor folk og organisationer finder hinanden. Han glædede sig også over Fredsby Aalborg, den nye fredsorganisation, og muligheden for at samarbejde på tværs af byerne.

Hvad gør vi nu, lille du

Glæden over at have fundet sammen er stor her på Den Lille Røde Festival, men hvad gør vi nu lille, du? spurgte Emil Olsen fra WFTU (Faglig Verdensforbunds Ungdomssekretariat) og aktiv i 3F Aalborg.

– Som arbejderbevægelse, mener jeg, at vi har helt andre mål end blot et minimumskompromis med arbejdsgiverne. Som arbejderbevægelse, som klasse er det vores opgave at samle alle op, som i mindre eller større grad rammes af den førte politik.

Hanna Mohamed Hassan undrer sig over den travlhed, der samtidig er hos nogle danske politikere for at "redde" muslimske kvinder.

Ingen kamp for tilværelsen i det moderne samfund uden nogle medier at ytre sig igennem og sikre kommunikationen og debatten. Her vil avisen Arbejderen gøre sit, sagde redaktør Birthe Sørensen, og takkede arrangørerne i Nordjylland og alle fremmødte for deres støtte til avisen. Et overskud fra festivalen går til Arbejderen og til næste års festival.

Vi er over halvvejs i det store program på Den Lille Røde Festival, men folk smager på maden og musikken med sindsro. Lige indtil Sigurvin Sigurdsson går på scenen. Totalt fed countrymusik med Sigurvins specielle stemme. Først er de fire, så seks, så syv på scenen. Og dansegulvet er fyldt. Det bliver svært at være aftenens sidste band efter den performance.

Kampgejst til en ny festival

Gitte Madsen fra arrangørgruppen, er næsten parat til at sige god for en ny festival i 2019. Hun har ro i maven nu efter en vellykket og velbesøgt festival med næsten 200 gæster.

– Men det afhænger altså af flere aktivister. Nogle har dog allerede har meldt sig, eller spurgt, hvornår de skal spille, griner hun glad og ør af hele forløbet med Den Lille Røde Festival.

– Her er en fantastisk glæde og sammenhold og kampgejst, siger hun og har næsten det ene ben inde i laden.

– Det er imponerende musik og så billederne i udstillingen. I år har vi politisk kunst i salen, og det er lykkes med økologisk mad, råber hun og forsvinder ind i den store lade for at høre PerleFar, der runder aftenen af med en forrygende koncert med deres nyeste sange "Vis Hvad I Er Værd" og "Kampfly" og deres variation af "Der er et yndigt land".

Dansegulvet er fyldt, og Thomas Kruses festivalplakat i de lilla farver bliver sværere at tyde, mens solen går ned. Den afløses af en kæmpe måne i horisonten, som kaster sit lys i mørket, ligesom festivalen har kastet lys over fremtiden for folk og organisationer.