05 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Majkulde gør laderne fulde

Fra kolonihaven

Majkulde gør laderne fulde

Trods kulden i maj er der godt gang i haven. Prydhaven står i fuld flor. Urtehaven er stort set blevet plantet til. De første kartofler er blevet spist. Og så er havens fugle godt i gang med at opfostre ungerne.

Langt hovedparten af mine krydderurter står lige foran drivhuset, hvor solen stråler fra morgen til aften. Det er blandt andet forskellige timianer, mynte, merian, salvie og bønneurt. Men også løvstikke, citronmelisse og estragon har fået plads her.
FOTO: Svend Erik Christensen
1 af 1

Et gammelt ordsprog siger, at majkulde gør laderne fulde Jeg håber, at det passer. Det har godt nok været en kold maj måned her i haven. Der er få dage, hvor aftensmaden er blevet spist ude og endnu færre, hvor den blev lavet over grillen.

Havens fugle er godt i gang med at opfostre ungerne. Blåmajsen er i gang med det andet kuld. Et kuld unger fortærer omkring 40.000 larver. Så mine blåmejser er gode hjælpere og holder mine hindbær og andre frugtbuske næsten fri for orme. Det er sjælden at jeg finder et hindbær med orm.

Roskilde Kommune har nu taget fat om problemet med brug af plantegifte i kolonihaverne. Det har givet lidt knurren i krogene. Men mange er tilfreds med, at det er blevet forbudt. 

Stæren er også godt i gang med at fordre ungerne. Stæreparret sidder på stærekassen med få minutters mellemrum med næbet fuld af larver, som skal i halsen på de skrigende unger.

Ud over kulden så er der også kommet mere regn, end der kom i april måned. Trods kulden er der godt gang i haven. Prydhaven står i fuld flor. Syren sender sig duft udover hele haven. Rododendron er også godt i gang. Og det er nu lidt af en fordel med kulden. Blomsterne holder meget længere, end hvis det var varmt og solrigt. Krukkerne er blevet plantet til med udplantningsblomster, som er fremavlet i løbet af vinteren. Det er cirka 75 prydtobak, 15 pelargonier og lidt petunier. Og så er et bed blevet plantet til med tagetes.

Grøntsagerne gror og bliver spist

Urtehaven er stort set blevet plantet til. Der mangler kun bønnerne og udplantning af knoldfennikel, squash, drueagurker og græskar, som står i drivhuset og venter på bedre vejr.

Langt hovedparten af det, der er sået, er kommet op. Løg og de tidlige gulerødder står fint sammen i deres højbed. De har nu også fået selskab af tagetes. Denne sammenblanding af afgrøderne og blomster skulle gerne forhindre løgfluer og gulerodsfluerne i at angribe afgrøden. De bliver forvirret af lugten af "de andre planter".

Kålbedet er plantet til med rosenkål, porre og knoldselleri. Grønkålen er kommet op, og majroerne er snart klar til at blive spist. Rødbeder og pastinak blev sået sidst på måneden i rodfrugtbedet.

Urtehaven er her i maj ved at levere tilbage til middagsbordet. Salat, radiser og spinat har stået på menuen det meste af måneden. Og den 25. maj blev de første kartofler gravet op. To buske gav kartofler nok til middagen pinselørdag.

Den kolde maj har sat sit præg på drivhuset. I begyndelsen af maj blev tomaterne plantet ud. Jeg har løbende holdt øje med nattemperaturen. Den skal helst holde sig over 12 grader, for at tomaterne kan gro. I de kolde nætter er de blevet dækket over med fiberdug. De har da også klaret sig godt. Der er nu en del små tomater på og godt med blomster. Ligeledes blomster de grønne peber, og små frugter kan anes.

Krydderurterne er godt i gang

Langt hovedparten af mine krydderurter står lige foran drivhuset, hvor solen stråler fra morgen til aften. Her trives de krydderurter, som godt kan lide sol og tåle tørke. Det er blandt andet forskellige timianer, mynte, merian, salvie og bønneurt. Men også løvstikke, citronmelisse og estragon har fået plads her.

Her i maj er krydderurterne eksploderet i vækst, og der er livligt brugt af dem til madlavningen. De mest kuldefølsomme krydderurter er henvist til drivhuset. Her står basilikum, rosmarin og græsk merian. De mest vandkrævende står blandt grønsagerne. Det er persille, dild og purløg.

Kampen om ukrudtet

Megen energi er blevet brugt til kampen mod ukrudtet. Regnen har fået det til at gro i alle afkroge af haven. Fuglegræsset gror lystigt blandt grønsagerne. Få dage efter det er fjernet, kommer det igen. Hvis man ikke er hurtig, så gror frugthaven til i ukrudt. Det er ned på knæ og bruge klørfem. Og så ender de uønskede planter i komposten og gør gavn som gødning næste efterår.

En anden mulighed er at spise ukrudt. Både hønsegræs, skvadderkål og mælkebøtte kan bruges som salat. Og brændeælde til suppe.

Det er ikke alle, som bekæmper ukrudt med hænder og skuffejern. Brugen af pesticider er meget udbredt i de private have, herunder i kolonihaver. For nogen er Roundup lidt af en gud, der løser alle problemer.

Roskilde Kommune har nu taget fat om problemet med brug af plantegifte i kolonihaverne. Igennem mange år har kommunen ikke selv brugt dem på deres arealer. Nu har kommunen besluttet, at denne politik også skal gælde i kolonihaverne, som alle ligger på kommunens jord. Det har givet lidt knurren i krogene. Men mange er tilfreds med denne løsning.

Nu mangler vi bare, at beslutningen bliver meldt ud i kolonihaverne, og forbuddet bliver overholdt, så vi får giftfrie kolonihaver i Roskilde.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jun. 2015 - 08:05   06. jun. 2015 - 08:10

Kolonihaveliv

af Svend Erik Christensen
Dit liv

De fleste medier har en livsstilssektion. Arbejderen.dk er ingen undtagelse, men her kan du ikke læse om dyre ferierejser, drømmeboligen til fem millioner eller den nyeste bilmodel.

Vi sætter fokus på de mange alternative ideer til at få et godt liv - i stort og småt - som findes blandt Arbejderens læsere.

Svend Erik Christensen

Svend Erik Christensen skriver om sine erfaringer med at dyrke en bæredygtig kolonihave. Gerne med et drys politiske kommentarer. Og om hvordan havens grøntsager og frugt omsættes til gode retter.

Kolonihaven ligger i Roskilde i en haveforening, der har godt 60 år på bagen. Selve haven er nyanlagt for otte år siden. Kun få af de oprindelige buske og træer er tilbage. Den er indrettet med både prydhave og nyttehave med plads til grøntsager, frugttræer og -buske. Der er tænkt på gode forhold for fugle, padder og insekter – men også mennesker.