19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Manden der svigtede

Manden der svigtede

Bogen om en dansk officer i nazisternes tjeneste er en fremragende og velskrevet skildring af et menneske og miljø, hvor moralen var gemt væk i en for dem højere sags tjeneste.

Frikorps Danmark, hvis første kommandant var Kryssing, forlader København i juni 1942.
FOTO: ditt.almanet.dk
1 af 1

Det sidste års tid er der kommet flere bøger om Frikorps Danmarks og dets forbryderiske deltagere. Nu følger en mursten om Kryssing, den danske officer, der blev general i Waffen-SS og ridder af 1. kl. af Dannebrogsordenen.

Kryssing var en national-konservativ officer, der foragtede det danske folkestyre og, efter den 9. april 1940, den danske "operettehær", og som hadede kommunismen.

Kryssing var en nationalkonservativ officer, der foragtede det danske folkestyre og, efter den 9. april 1940, den danske "operettehær", og som hadede kommunismen.

Uffe Harder har skrevet historien om hans udvikling fra dreng til en politisk uinteresseret officer fra Første Verdenskrig, der bliver bataljonschef og familiefar i mellemkrigsårene, men af kollegaer vurderet særpræget og stejl, og frem til den rolle, der i dag gør, at man beskæftiger sig med ham:.

Kryssing blev Frikorps Danmarks første kommandør, fyret af SS rigsfører Himmler og erstattet af den berygtede Schalburg. Han fortsatte i Waffen-SS hvor han endte som generalmajor og deltager i nazisternes krigsforbrydelser. Således havde han egne jødiske slaver til at passe sin have på Frikorps Danmarks kaserne i Treskau i Polen – en moralsk anløben officer, der gik i tysk tjeneste, mens Danmark tysk besat.

Det var ikke uden omkostninger for Kryssing at "vælge forkert". Hans to sønner faldt ved fronten og både han og hustruen blev invalideret. Efter krigen fik han otte års fængsel, som dog reelt kun blev fire. Han døde ensom som 85 årig, men uden at fortryde sine valg.

Bogens grundmateriale er hans breve til familien, hvori han fortæller om sine konflikter med nazisterne i korpset, som han mente burde være selvstændigt dansk og upolitisk, og med Waffen-SS. Efter krigen chokeres han over at blive straffet for noget den danske regering billigede.

Bogen bruger desuden andre SS frivilliges erindringer og den efterhånden omfangsrige litteratur om frikorpset. Uffe Harder erkender selv at det "ikke er Den Nye Store Bog om perioden og dens begivenheder og aktører’, men derimod et forsøg på at fortælle historien om et enkelt menneskes liv og valg i en afgørende periode af Danmarks og Europas historie".

Bogen er en fremragende og velskrevet skildring af et menneske og miljø, hvor moralen var gemt væk i en for dem højere sags tjeneste. At man kan være ridder af Dannebrogsordenen og officer i en såkaldt demokratisk hær og få sin velsignelse af en socialdemokratisk regering til sine eventyr burde bekymre.

Bogen har et fint kildemateriale, brugbart navne – og stedregister og spændende fotos.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jan. 2015 - 16:00   05. jan. 2015 - 16:00

Bøger

Bjarne Nielsen
Anmelder
Manden der svigtede

Thomas Harder: Kryssing. Manden, der valgte forkert. 528 sider, illustreret 350 kroner. Lindhardt og Ringhof