Hvorfor får vi lyst til at danse til noget bestemt musik? Og gør Mozart os rent faktisk klogere?

Musik binder folk og kulturer sammen var budskabet i oplægget om, hvorfor musik er godt for hjernen. Det gør os glade og skaber fællesskab.

Det og mange flere spørgsmål gik fem forskere fra "Music and the brain" (musik i hjernen, red.), i dybden med i et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium og Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab. De fem foredragsholdere kiggede med hver sin vinkel på, hvilken effekt musik har på vores hjerne. 

Forskningsprofessor Peter Vuust fra Det jyske Musikkonservatorium spurgte: "Bliver man klogere af at spille musik?". Siden 1993, hvor den amerikanske neurolog Susan Rauscher og hendes kolleger offentliggjorde en artikel om Mozart-effekten i det anerkendte videnskabelige tidsskrift "Nature", har man diskuteret, om musik kan have en gavnling virkning på intelligens, sprogforståelse og anden menneskelig kunnen.

Line Gebauer, der er psykolog, havde i sit oplæg "Kan musik skyde genvej til følelser hos mennesker med autisme?" fokus på, hvordan autister kan bruge musik til at hjælpe dem ved indlæring. Det gav et nyt perspektiv på, hvad vi kan bruge musik til.

Musik binder folk og kulturer sammen var budskabet i oplægget om, hvorfor musik er godt for hjernen. Det gør os glade og skaber fællesskab. Derfor er det så vigtigt, at der bliver brugt ressourcer på det i vores samfund. I den sammenhæng understregede oplæggene, at musik er så meget mere end bare sjov og spas; det er essentiel del af vores liv.