Hvis man forsker i sin slægt og opdager, at en af anerne engang i tidernes morgen er blevet hængt som straf for en ugerning, er det noget, man kan more sig over i familien. Men ganske anderledes forholder det sig, hvis det afsløres, at en af de nærmeste i familien, som man har holdt af og respekteret, viser sig at have begået en bestialsk forbrydelse.

Morderen, Fabrizio Collini, melder sig selv på åstedet med offerets blod og hjernemasse på skoene.

Det er, hvad der sker i det tyske retsdrama Sagen Collini, hvor den nyudklækkede advokat, Caspar Leinen, bliver beskikket forsvarer for en indvandret italiener, der efter i over 30 år at have levet et arbejdsomt og stilfærdigt liv en dag opsøger den rige og respekterede forretningsmand Hans Meyer på et hotel og ikke blot dræber ham med flere pistolskud, men efterfølgende maltrakterer ham med spark i hovedet.

Sagen bliver vanskeligere for Leinen end forventet, for umiddelbart er der ikke mange ben i den. Morderen, Fabrizio Collini, melder sig selv på åstedet med offerets blod og hjernemasse på skoene.

Advokatens personlige dilemma

Problemerne opstår, fordi Collini nægter at udtale sig om motivet, og fordi det viser sig, at offeret er bedstefar til Leinens bedste barndomsven og blev en slags erstatningsfar for ham.

Filmen bygger på en roman af Ferdinand von Schirach, der selv er advokat.

Hans egne forældre var skilt, og han havde ingen kontakt med sin far. Dertil kommer, at Meyers barnebarn, der var Leinens ungdomskæreste, er enearving til virksomheden og dermed repræsenterer den anklagende part.

Hvad det personlige dilemma angår, bliver Leinen overbevist om, at det er hans pligt at forsvare den tiltalte og ikke blande sine egne følelser ind i sagen. Tilbage står at få den tavse morder til at fortælle noget, der i bedste fald kan bruges til at formilde dommen.

Juridisk skandale i Tyskland

Det lykkes Leinen at spore sig ind på nøglen til motivet, nemlig mordvåbenet, og dermed til den frygtelige begivenhed, som Collini oplevede som barn i Italien under Anden Verdenskrig, og samtidig afdækkes en af Tysklands største juridiske skandaler.

>>LÆS OGSÅ: Skandaler i vesttysk retsvæsen

Meyers firma prøver med bestikkelse at forhindre afsløringen af hans fortid, men den går ikke, og da sagen er kommet så langt, begynder den tavse Collini at tale, og hans fortælling samt forklaringen på, hvorfor han endte med at tage sagen i egen hånd, efterlader en tavs og rystet retssal.

En sag med stor virkning

Der kunne godt have været sparet lidt på den dramatiske underlægningsmusik, ligesom der er et par passager, der går længere end nødvendigt fortællemæssigt. Det er ingen skade til at overlade noget til publikums fantasi, men bortset fra det er det en velfortalt, velspillet og vigtig film.

Blandt skuespillerne skal især roses Franco Nero, der i rollen som Collini ikke har mange replikker, men til gengæld ansigtsudtryk, der fortæller mere end ord.

Leinen bliver overbevist om, at det er hans pligt at forsvare den tiltalte og ikke blande sine egne følelser ind. 

Filmen bygger på en roman af Ferdinand von Schirach, der selv er advokat, og hvis bedstefar fra 1935 til 1940 var leder af Hitlerjugend, og som blev dømt til 20 års fængsel ved Nürnbergprocessen, så Schirach ved, hvad han taler om.

Få måneder efter at bogen var udkommet i 2011, nedsatte Forbundsrepublikkens justitsministerium en kommission til bearbejdelse af ministeriets nazistiske fortid.