02 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mere rød kultur på nettet

Nyt initiativ

Mere rød kultur på nettet

Kulturgruppen under Kommunistisk Parti åbner nu en hjemmeside, som sætter fokus på den kultur, som har rødder i den revolutionære bevægelse.

De Røde Ører er nogle af dem, du kan møde på hjemmesiden vores-kultur.dk.
FOTO: Privat
1 af 1

I de senere år er det ikke blevet nemmere at finde og holde sammen på den kultur, der har rødder i en revolutionær bevægelse. Det er der nu nogle, der vil gøre noget ved. Kulturgruppen under Kommunistisk Parti åbner hjemmesiden www.vores-kultur.dk.

Fællestrækket er tilknytningen til bevægelser for at forandre verden.

Vores-kultur støtter arbejdet med revolutionerende kunst og kultur, hvor sigtet er at sætte fokus på sider af samfundet, der trænger til at blive ændret. Hjemmesiden sætter også fokus på mennesker og begivenheder, der allerede har gjort en forskel. Vores-kultur er for folk, der kan se sig selv i disse præmisser.

Men vores-kultur er ikke kun en hjemmeside. Der bliver arrangeret events som for eksempel forevisningen af filmen Planet Of The Humans, forfattermøder og kunstudstillinger.

Kulturen på siden leveres af folk bosat i alle dele af Danmark – professionelle såvel som amatører: Fællestrækket er tilknytningen til bevægelser for at forandre verden. Der er allerede meget på siden, og der kommer mere til: Kunstudstilling, filmklub, film og musik, digte og rejseberetninger.

Der kommer løbende mere til, efterhånden som vi finder på og støder på kunst og kultur, der bare har lidt ekstra at give til mennesker og samfund. Har du et godt tip? Har du selv noget, der skal være med? Skriv til kontakt@vores-kultur.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. aug. 2020 - 16:00   04. sep. 2020 - 13:55

Kultur

bi@arbejderen.dk