Whistle Down The Wind er titlen på legenden Joan Baez' nyeste album. Det er egentlig et udtryk, der stammer fra falkonér-faget: En falk slippes løs for at gå på jagt op mod vinden (upwind) og rekreerer/slapper af i en flugt nedad med vinden (downwind). 

Joan Baez tilegnede Dylans sang til de unge highschool-elever, der står i spidsen for protesterne mod våbenlovgivningen og National Rifle Association.

Som allegori betyder det at overlade én til sin egen skæbne. I Joan Baez' tilfælde er også dette dobbelttydigt: At træffe sine egne valg og leve et liv som man selv vil. Og dét er i høj grad historien om hendes eget, eventyrlige og engagerede liv. Eller at berette om de udstødte, undertrykte, diskriminerede og fortabte, som ikke er født med en sølvske i munden, men udsættes for tvang og/eller overlades uden midler til egen skæbne.

Frihedens stemme

Dette sidste har hun gjort over al måde: I Civil Rights-bevægelsen med Martin Luther King fra slutningen af 50'erne. Som 17-årig arresteret for civil ulydighed. Hun lærer at spille, møder Pete Seeger og udsender debut-albummet "Joan Baez" i 1960. Ved en borgerrets-march i Washington synger hun Seegers We Shall Overcome for 250.000 mennesker.

Hun er stjerne og turnerer i 1964 med Beatles i USA. I Greenwich Village kærester hun med Bob Dylan og hjælper ham frem. Hun optræder på Woodstock. Hun engagerer sig i anti-krigsbevægelsen og udgiver sin første selvbiografi, "Daggry", som er tilegnet de fængslede unge mænd, som nægter at gøre militærtjeneste. Hun arrestereres flere gange og afsoner blandt andet 90 dage i fængsel for at blokere en kaserne. Hun besøger Nordvietnam under USA's terrorbombardmenter i 1972. 

"Hvad, der har givet mit liv dyb mening og uendelig tilfredsstillelse, har været at bruge min stemme i kampen mod uretfærdighed."
Joan Baez

Hun optræder siden i både Israel og på Vestbredden for palæstinenserne, besøger i 1993 det krigshærgede Bosnien-Herzegovina for at skabe opmærksomhed om overgrebene. Samme år kan hun opleves på Midtfyns Festival.

I 2007 skulle hun have spillet på det forfaldne Walter Reed-hospital for lemlæstede, hjemvendte soldater fra Afghanistan og Irak, men Bush-toppens militær aflyste det. Hun er aktiv i Amnesty International og har stiftet menneskerettighedsforaet Humanitas International. Hun er engageret i kampen mod dødsstraf, for bedre miljø og for homoseksuelles rettigheder.

Håbefuld misantropi

Onsdag den 7. marts kunne man igen høre troubadouren Joan Baez herself live - i DR Koncerthuset. For sidste gang. For den igangværende Europa-turné kalder hun Fare Thee Well Tour 2018. Samtidig er turneen promotion for Whistle Down The Wind. Dette 37. album, det første studiealbum i ti år, udkom 2. marts.

Albummet indeholder denne gang ikke megen eufori, men har en grundtone af krig, destruktion og dødelighed. Titelnummeret er også stærkt personligt. Kathleen Brenner og Thomas Waits har sat ord på hendes følelser efter 60 års kamp for menneskelig anstændighed i verden:

I can't stay here and I'm scared to leave/ So kiss me once and then/ I'll go to hell/ I might as well/ Be whistlin' down the wind

Og dér står hun så alligevel på scenen, 77 år, i to fulde timer. Stadig rank - stadig smuk. Og stadig med en klokkeklar sopranstemme, der også kun er ældet smukt. Og en guitar, som hun betjener fermt, selv om denne kunnen ikke har haft så megen opmærksomhed...

Fra albummet synger hun også Another World, som hun præsenterer som "lige så smuk som den er mørk - heldigvis!". Den er skrevet af Anonhi og hun har tidligere sagt, at "min reaktion på den er, at jeg ikke véd, om jeg skal græde eller blot lade mig rive med af den":

I need another place/ Will there be peace/ I need another world/ This one is nearly gone.

You may say, we are dreamers

Vi fik det hele: Farewell Angelina, Gracias a la Vida - fra hendes bedstsælgende spansksprogede album (1974). Kris Kristoffersens Me and Bobby McGee, og Dylans The Times They Are A' changing - tilegnet de unge highschool-elever, der står i spidsen for protesterne mod våbenlovgivningen og National Rifle Association. Og videre den grusomme historie om de unavngivne, udviste mexicanske flygtninge og indvandrere, hvis fly styrtede ned og kun pilotens navn blev omtalt: Deportees. Under en mindehøjtidlighed, efter at en advokat havde fundet frem til deres navne 35-40 år efter, optrådte hun med Woody Guthries smukke sang.

Joan Baez arrestereres flere gange og afsoner blandt andet 90 dage i fængsel for at blokere en kaserne.

Også Joe Hill og sågar House Of The Rising Sun var på repetoiret. Ét af slutnumrene var Lennons Imagine, som publikum nynnede med på.

Stilfærdig, lidt sørgmodig var koncertens stemning, hvor Baez både spillede solo og blev bakket op af Dirk Powell på guitar, mandolin og piano og med Gabriel Harris på percussion. Han fødtes, mens hendes ex-mand, David Harris, sad fængslet som militærnægter i 1969. Stilfærdigt var det med enkelte guitar-dialoger mellem Baez og Powell, et kort piano-indslag og en Harris, der med whiskers og håndflader var meget - næsten for meget - tilbageholdende i rytmesektionen. 

Livets mening

Aktivisten, singer-songwriteren, folke-musikeren Baez har modtaget adskillige Golden Globes, Grammy'er og andre hædersbevisninger, heriblandt Recording Academys Lifetime Achievement Award og Amnesty Internationals Ambassador of Conscience Award. Da hun sidste år - til mild undren for sig selv - blev indlemmet Rockens Hall of Fame, takkede hun alligevel stolt:

"Hvad, der har givet mit liv dyb mening og uendelig tilfredsstillelse, har været at bruge min stemme i kampen mod uretfærdighed. Det har bragt mig i kontakt med min egen stræben. Det har også knyttet mig til mennesker med mest forskelligartet baggrund. Med åbne, generøse, humoristiske, hårdtarbejdende mennesker, i dette land og hele verden. Det har bragt mig i kontakt med de velhavende, de der besat af egoisme, og de, der generøst afsætter tid og ressourcer til de mindre heldige og åbner andres øjne for at gøre det samme".