Den ligger og lurer lige uden for døren, vinduet, ofte om dagen, men mest om natten. Meningen med tilværelsen kalder nogen det. Livets ulidelige stilstand oplever andre. Det er den, som Thomas Levin forsøger at fange med "Warzawa" på Teater Grob i Per Scheel-Krügers instruktion.
To unge, danske mænd sidder på et værelse på det berømte hotel Bristol i den polske hovedstad Warszawa. De venter på deres kammerat Rune, der fjumrer rundt et sted på alverdens flypladser på vej.
De er buddies, rigtige buddies, og de er i Warzawa, fordi den stilfærdige musikpædagog David i al hast har giftet slg med sin kæreste på rådhuset, og kammeraten, legedrengen David i al hast har improviseret en polterabend i den by, de tre venner engang besøgte på interrail efter 9. klasse. Han har også skaffet billet til en Chopin-koncert med en verdensberømte pianist, men sådan går det ikke helt.
På hotellet støder de to venner ind i en tidligere gymnasiekammerat, den lækre supersild Louise Madsen, som alle var forelskede i og som Johannes en gang kyssede på en café engang i 1.G.. At så den billedskønne donna tilsyneladende er en fars pige, der er dum som en dør, får ikke glansbilledet til at blegne.
Ind fra herresiden kommer et snotforvirret amerikansk filmstjerne på coke. I sin totalt spacede tilstand er han den eneste der fatter, hvad fanden der foregår i Johannes. Med sin syrede menneskelighed nedbryder han murene til virkeligheden mellem de tre unge danskere og får tingene sat i perspektiv.
Der er knald på "Warzawa". Monoloiger og dialoger sprøjtes ud som om Kevin Magnussen sad bag rattet i sin McLaren-racer. Ingen kan beskylde manuskriptet for at spare på ordene, men sjovt nok er det de usagte, der gør størst indtryk.
"En eksistentiel tidsrøver" kalder Grob selv sin forestilling, der er anden del af teaterværket "Det 6. kontinent - en ydre og indre jordomrejse", en undersøgelse gennem seks værker af hvad det vil sige at være dansk i en globaliseret verden.
Rejsen fortsætter og Warzawa bringer os et godt stykke om bag menneskets medfødte panser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278