Et ophold i brudesuiten på hotel Gästis i Varberg og deltagelse i uddeling af Leninprisen.
Det er hovedgevinsten – ikke i Klasselotteriet men i Arbejderklasselotteriet, som går i luften i dag med mange fine gevinster. Formålet med lotteriet er som sædvanlig at indsamle penge til nærværende digitale dagblad Arbejderen.
Du kan både komme til Aarhus, Svendborg, Kalvehave, Odden, Christiansborg, Valsted og København Nordvest – eller i teateret.
Hanne Svensson, Lotterigruppen
– Vi har valgt at starte Arbejderklasselotteriet op nu, så læsere kan have noget positivt at se frem til. Samtidigt er det jo altid sjovt at spille lidt, og det kan du nu gøre hjemme fra din egen corona-sofa, siger Hanne Svensson fra Kommunistisk Partis afdeling Nord i København, som står bag lotteriet.
Arbejderklasselotteriet kører i tre måneder fra den 15. februar til den 15. maj. Hver måned er der seks gevinster på lotteriet. Efter en måned trækkes der seks vindere ved elektronisk lodtrækning, og seks nye gevinster lægges herefter ud på lotteriet.
Fine gevinster
Sideløbende med hver måneds lotteri kører Arbejderklasselotteriets hovedgevinst, en tur for to til hotel Gästis i Varberg, Sverige, der også skydes i gang fra den 15. februar.
Lodder til hovedgevinsten koster 25 kroner, og til de øvrige gevinster er prisen 15 kroner per lod. Du kan købe lige så mange lodder, du vil, og du kan købe på én gang eller i flere omgange. Det bestemmer du selv, forklarer Hanne Svensson.
Hun har været primus motor i at indsamle de mange fine gevinster, som både er oplevelser og flotte ting, som er doneret af alle mulige forskellige mennesker fra hele landet – og fra udlandet!
Sådan gør du
For at købe lodder skal du sende en sms til 50 77 79 12 eller en mail til hs@arbejderen.dk. Angiv hvor mange lodder af hver farve, du ønsker at købe, og skriv dit navn og mobilnummer.
Lodder i farverne rød, gul, grøn, blå, lilla og brun koster 15 kroner. Lodder i farven orange (hovedgevinsten) koster 25 kroner.
Send beløbet, der svarer til det ønskede antal lodder, til MobilePay nummer 36 26 27. Når pengene er registreret, modtager du numre på dine lodder på sms eller mail.
Den 14. marts klokken 18.00 slutter salg af lodder til denne måneds gevinster. Den 15. marts klokken 12.00 trækkes seks vindernumre. Det sker ved elektronisk lodtrækning, der foretages af Arbejderens redaktør Anders Sørensen. Efterfølgende vil numrene blive offentligt på Arbejderen.dk.
Orange serie
Gästis, Brudesuite og Leninpris
Hovedgevinsten: En overnatning for to på hotel Gästis i Varberg. Med adgang til overrækkelse af Leninprisen, festmiddag m.m. Læs mere i boksen.
***
RØD SERIE
Røde røverhistorier fra Kalvehave
Rose og Nalle inviterer på en dejlig middag og gode samtaler rundt om bordet.
Hør Nalle øse ud af sine fantastiske fortællinger fra et rigt liv der har været, og stadig er, viet til kampen for et andet samfund. Mulighed for overnatning.
Max: 4 personer. Værter: Rose-Marie Christensen, Kjeld Nalle Christensen
***
GUL SERIE
Arbejderen, øl og rom
6 flasker hjemmebygget Arbejderen-øl, en flaske ekstra god Santiago rom fra Cuba og et halvt års abonnement på Arbejderen.
Øl er brygget af Jørgen Nielsen og Per Siglev.
***
GRØN SERIE
Christian og hans Christiansborg
Se Christiansborg med Christian Juhl som guide og hør ham fortælle om arbejdspladsen og arbejdet, der føles så unikt for mange mennesker og kun kendes af de få folkevalgte.
Christian Juhl er valgt ind i Folketinget for Enhedslisten og fortæller, hvad han synes er værd at bemærke ved Christiansborg.
Max 2 personer. Max 2 timer.
LÆS MERE OM
CHRISTIAN JUHL HER.
***
BLÅ SERIE
Nørrebro Teater for to
To billetter til forestillingen "En pinlig affære" på Nørrebro Teater samt to genstande i baren.
Oplev de virkeligt sjove, rørende og pinlige dagbogs bekendelser.
Hvert show er unikt sammensat, og publikum vil altid møde helt nye oplæsere, der står på scenen for første gang, samt nogle lidt mere garvede publikumsfavoritter.
LÆS MERE OM FORESTILLINGEN HER
***
LILLA SERIE
Sovjetisk bæltespænde
Originalt U.S.S.R. bæltespænde i messing, med stempel bagpå der verificerer ægtheden.
***
BRUN SERIE
Musik med De Røde Ører
Trioen De Røde Ører, stiller op til intimkoncert hjemme i din private stue eller have.
Du har mulighed for at ønske nogle sange, du gerne vil høre.
Trioen donerer samtidig to T-shirts med tryk af De Røde Ørers eget logo.
Max 20 personer. Max 2 timer
LÆS MEREOM DE RØDE ØRER HER.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278