En stor hånd bliver rakt frem til et varmt "Go’dav" fra bilens chauffør. Det er lidt vandkoldt i Aarhus denne lørdag i november, så Arbejderens udsendte skynder sig ind i bilen. Peter Abrahamsen sætter langsomt i gear, mens han siger:

- Nu skal du bare spørge mig. Vi har tiden nu indtil Grenå. Og bagefter skal jeg nedenom og hjem, dyster han med hentydning til hjemturen over Fyn til Falster.

Det er fagbevægelsen opgave at få medlemmerne til at tænke politisk.

Spørgsmålene står i kø til Peter Abrahamsen, der stadig er aktiv sanger, komponist, musiker, booker, foredragsholder, afholder dagligstuekoncerter på sin nedlagte skole i Maglebrænde på Falster, underviser i cajunmad og for kort tid siden er fyldt 75 år.

Denne dag er sangeren på vej til at give koncert i Grenå med sange af Jeppe Aakjær, som han selv har komponeret musik til.

Nye melodier til Aakjær

- Jeg har spillet på Jenle og sovet i Jeppes seng og set landskabet om morgenen, siger Peter Abrahamsen med hovedet i position til både at have øje på vejen og smile venligt til reporteren ved siden af.

Samtidig fortæller han om en længere sygeperiode, og hvorfor ikke bruge tiden på langs med digte af Jeppe Aakjær(1866-1930), tyendets, landarbejdernes og de små husmænds digter.

Inden Peter Abrahamsen fik vendt sig i sengen, havde han komponeret nye melodier til Aakjærs sange som Jens Vejmand og Ole sad på en knold og sang, og til knapt så kendte. Samt en omskrivning til nutids dansk af Skuld gammel venskab rejn forgo.

Huse og små landsbyer glider forbi i den disede vintersol, mens komponisten gætter lidt på, hvad det mon er for en rolle, han får som musiker i dag. Grenaa Kunst og Musikforening vil diske op med både mad og musik til gæsterne hos Dan Guitar.

Som erfaren kok ved Peter Abrahamsen godt, hvilken tiltrækningskraft mad har på mennesker. Mon de også har tid til at lytte rigtigt til ham og Aakjær? Eller hvordan skal han lægge koncerten an?

- Aakjærs digte har gode rim og egner sig til sange, og dengang skulle man rime! siger han og slår det nærmest fast på bilens rat.

- Jan Toftlund var også en god rimsmed, får Peter Abrahamsen skudt ind, mens samtalen går videre om hans tid som producer og booker for de mange danske kunstnere, der startede op i 1960’ og 70’erne: Trille, Sebastian, Benny Holst og Arne Würgler, Shit & Chanel med Anne Linnet...

GPS-damens stemme blander sig med Peters opremsning, men vi er på rette vej, konstaterer han roligt til den digitale stemme.

Alt kan forandres

Peter Abrahamsen har også arbejdet sammen med digteren Carl Scharnberg:

- Han havde en helt præcis form på sine digte! Ingen overflødige ord!

De to var makkere allerede inden EF-afstemningen 2.oktober 1972.

- Inden da vidste jeg godt, hvem Carl Scharnberg var, og jeg var lige begyndt at lave melodi til hans digt Alt kan forandres en dag. Jeg sendte udkastet til Carl på et cassettebånd for at høre hans mening.

"- Den må du mægtig gerne lave musik til, men skal vi ikke lave en hel LP?" kom det prompte tilbage fra Scharnberg.

- Sådan var Carl, griner Peter Abrahamsen, mens markerne på Djursland glider forbi os, grønne af vinterbyg og raps. Midt i den kolde november, eller er den varmere end sædvanligt? CO2-forstyrret grøn? Han gør sig nogle klimaovervejelser, inden han fortsætter med Scharnberg. 

Peter Abrahamsen og Carl Scharnberg rejste rundt til fagforeninger, kulturklubber og på tillidsmandskurser gennem flere år.

En kæmpe misforståelse

- Dengang var fagforeningerne meget mere fokuseret på bevidst kultur, men så holdt man op med at sende folk på kurser, hvor de fik politisk orientering. Nu får de, så vidt jeg ved, kun redskaber til at tillidsmanden kan klare sig på arbejdspladsen, siger Peter Abrahamsen og bliver skarp i stemmen:

- Førhen havde man fredskurser, og fortalte man deltagerne om politik, om fagbevægelsens historie, men da man løsrev båndene mellem partier og fagforeninger, fjernede man de mere politisk orienterede fag på tillidsmandskurserne. Det, synes jeg, var en kæmpe misforståelse!

Peter Abrahamsen nævner Mathias Thesfaye som en af de få, som kæmper for at holde fast i kulturpolitikken orienteret ud mod den brede befolkning:

- Han har sørget for, at folk fra hans murerfagforening kom ind og så det kongelig teater. Netop for at se hvad der kommer ud af teatret og bekymre sig om, hvorfor vi har teater?

Tænk politisk

- Jeg synes, at det er fagbevægelsen opgave at få medlemmerne til at tænke politisk. - Som sømanden sagde i gamle dage: "Jeg holder med de fattige". Det var sømændenes politiske definition af sig selv.

Peter ville ønske, at Socialdemokratiet i det mindste ville fortælle om ferieloven og om Socialdemokratiets historie til tillidsfolk og fagligt aktive:

- Hvis man først får det ind, begynder man jo også at tænke selv eller rettere, så begynder man at tænke over! Og så tager man jo også stilling til, om man synes noget er rigtigt eller forkert.

Vi nærmer os Grenå, en by med lave huse og tidligere fyldt med færgefart og industri.

- Den eneste i fagtoppen, der tænker politisk er Dennis Kristensen fra FOA. Han holder på, at vi faneme skal have noget med os, og ikke kun kaffe og kage til mødet! - i stedet skal Peter Abrahamsen skal spille og synge til mødet, siger sangeren og komponisten med ufortrødent smil og fortsætter:

- Der må godt være lidt bid, så at det er i sammenhæng med medlemmernes egen hverdag.

"Foretag en u-vending" lyder det igen og igen fra GPS-damen. Peter har fundet den gamle Nokia-telefon frem, nu foretrækker han at blive guidet af et levende menneske.

Omkring 70 forventningsfulde mennesker er dukket op, da Poul Nowack fra Memory Lane Rockmuseum på Mols byder velkommen til koncerten.

Forinden har to buschauffører hvisket til Arbejderens reporter, at de har glædet sig meget til denne koncert. Den ene har hørt Peter Abrahamsen synge på flere tillidsmandskurser og nævner Scharnbergs digt Hører du nogen kalde, som han kan blive meget rørt af at høre Peter synge. Andre gæster har hørt Peter ved koncerter på Mols eller på fredskurser.

Millioner af sange for fred

Freden er et af de vigtigste spørgsmål for Peter Abrahamsen på vej hjem i bilen. GPS-damen har fået mundkurv på, og snakken går under Djurslands mørke aftenhimmel om de unge kunstnere. Peter Abrahamsen er bekymret for, hvor de kan gå hen med deres sange imod krig, når nu Danmark er i krig, og den slags sange er slet ikke moderne.

Som sanger og musiker har han erfaring for, at der skal køres mange millioner kilometer på landevejene og synges lige så mange sange, før det nytter.

Lysene fra Aarhus by bliver kraftigere og lyser op under stjernerne. Peter brahamsen har endnu nogle timers kørsel forude og sikkert endnu flere timer for at nå alle sine ideer og sange.