Det går mod lysere tider, og naturen rører på sig. Der kurtiseres og bygges reder, og påskeferien er mange børnefamiliers næste højdepunkt.

Vi spiser af lyst - og loyalitet overfor traditionerne - lam og påskeæg, og lærer i forbifarten børnene, at harer er æglæggende væsener.

Vi spiser af lyst - og loyalitet overfor traditionerne - lam og påskeæg, og lærer i forbifarten børnene, at harer er æglæggende væsener.

I modsætning til julen tænker vist kun de færreste på påskens religiøse indhold. En palæstinensisk sektleder rider en berømt tur i Jerusalem. En uge senere er han død, ofret i et politisk spil, hvorefter hans tilhængere hænger ud ved hans grav, til de ser ham i syner, og kan meddele romerne og den lokale befolkning, at han ikke længere er død.

Kristendommen fik dramatiske ben at gå på. I århundrederne efter spredte fortællingen sig via Rom nordpå, hvor den mødte og blandede sig med lokale traditioner.

Det har altid været nemmere at ændre en gammel vane til en ny, end at grundlægge nye tiltag helt fra bunden af. Det gælder i særdeleshed for religiøse traditioner, hvor det kan være svært at overbevise folk om ikke længere at spise dit eller dat i en periode.

I de angelsaksiske egne har de kristne sandsynligvis sammensmeltet hedningernes frugtbarhedsgudinde Eostre (navneophav til det engelske Easter; påske), og hendes jævndøgnsfejring med deres påskefortælling, for at få de lokale til at hoppe med på vognen. Eostre menes at have haft haren som sit særlige dyr. Tilføjelsen med æggene er nok af kristen oprindelse og resultatet af, at man ikke spiste æg i fasten, og dermed måtte æde sig igennem en større mængde til påske. 

I Norden har vi ikke brugt Eostre til noget, og den tyske påskehare dukkede først op i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Der er altså ikke tale om en særlig dansk tradition, og for den sags skyld heller ikke en særlig gammel én.

FORÅR I DRAGENS TEGN

Forårsjævndøgnet har til gengæld altid været vigtigt for os – det markerer, at dagen nu bliver længere end natten, så varmen og lyset efterhånden kan få lov at overtage, og forårstrætheden jages bort.

Den begivenhed er det værd at fejre – og da den æglæggende påskehare som sagt er en tilsnigelse, et religiøst misfoster, som bare skal legitimere overdreven indtagelse af æg og øget chokoladeomsætning, må der være frit slag for at finde på nye ting.

Forårspynt, æggejagter og chokolade kan sagtens indarbejdes i nye traditioner uden religiøse forvanskninger af fakta og historie

Det er helt oplagt for børnefamilierne at finde på noget sjovt i ferien, og forårspynt, æggejagter og chokolade kan sagtens indarbejdes i nye traditioner uden religiøse forvanskninger af fakta og historie. Skal der fortælles historier, så lad bare fantasien udfolde sig - men lad det stå klart, at det bare er fantasi! 

Her er et forslag til en forårsfejring, som frit kan kopieres eller erstattes af egne idéer:

Hos vikingerne rørte drageskibene på sig om foråret, hvor de stod ud på togter. Synet af drager i fri dressur om foråret er altså ikke nyt i nordisk tradition. Og lægge æg kan de også, dragerne, da de jo er reptiler, altså skællede, æglæggende krybdyr (ligesom krokodiller og slanger). Endelig er drager da også temmelig meget sejere end påskeharer. Man kan med andre ord meget passende tage hul på de lysere tider med en drageægsjagt.

Hvis du har lyst til at være med til én, har Arbejderen faktisk gjort arbejdet for dig allerede. Du kan møde Arbejderens egen drage den 6. april på Nørrebro. Læs mere her.