14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Peder Stougaard fylder 70 år

Manden med plakaterne

Peder Stougaard fylder 70 år

I den anledning af den runde fødselsdag har tre gode venner arrangeret en udstilling i Rådhushallen i Aarhus, og Peder Stougaard har selv udvalgt de 100 plakater i udstillingen Peders Plakat Perler.

Peder Stougaard under ferniseringen på udstillingen Peders Plakat Perler i Rådhushallen i Aarhus.
FOTO: PN
Peder Stougaard sammen med de tre venner, der tog initiativ til udstillingen i anledning af hans 70 års fødselsdag. Fra venstre: Jørgen Skov, Peder Stougaard, Thomas Kruse og Torben Brandi.
FOTO: PN

Stifteren af Dansk Plakatmuseum, Peder Stougaard, fylder 70 år den 18.november. I den anledning har tre gode venner arrangeret en udstilling i Rådhushallen i Aarhus, og Peder Stougaard har selv udvalgt de 100 plakater i udstillingen.

Med Stougaards initiativer har et utal af plakater fået forlænget deres levetid...

Peders Plakat Perler, som udstillingen hedder, åbnede i fredags og kan kun ses i en kort periode, så den nysgerrige skal ikke vente for længe.

Plakat-perlerne kommer rundt om kunst i både Danmark og udlandet, teknologiske fremskridt, hiv/aids-kampagner, Cirkel-kaffepigen, landsudstillingen i Aarhus 1909, besættelsestiden, ligesom mange forskellige kunstnere er repræsenteret.

Udstillingen er arrangeret af tre venner gennem mange år: grafikeren Thomas Kruse, tidligere byrådsmedlemmer Torben Brandi og Jørgen Skov.

Dansk Plakatmuseum har en samling på næsten 400.000 plakater, som Peder Stougaard har valgt ud af. Peder Stougaard begyndte at samle plakater i 1972 og er dermed en erfaren samler.

Allerede i 1986 fik han en stor samling ind i kælderen hos Åby Bibliotek i Aarhus. I 1993 åbnede Dansk Plakatmuseum i Århus Kunstbygning, og i 2006 flyttede Dansk Plakatmuseums ind i nye lokaler i Den Gamle By, og blev dermed en del af museet.

Plakaten har som regel en kort levetid. Det kan være op til en udstilling, et folketingsvalg, en demonstration eller et kulturarrangement, men med Stougaards initiativer har et utal af plakater fået forlænget deres levetid til glæde for de, der forsker i historie og kultur. Og for de mange interesserede og nysgerrige, der gerne vil vide, hvad der blev fortalt i gadebilledet; hvad der var på spil. 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. nov. 2016 - 14:37   15. nov. 2016 - 10:46

Plakatudstilling

kb@arbejderen.dk
Peders Plakat Perler

Udstilling af 100 Plakater i Rådhushallen Aarhus.
Udvalgt af Peder Stougaard.
Kan ses frem til og med 24.november.

http://www.peder-stougaard.dk/
http://www.plakatmuseum.dk/