29 Mar 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ramsløg - det nye sort

Kolonihaveliv

Ramsløg - det nye sort

Det er lige nu du kan finde ramsløg i naturen (eller i poserne fra Fødevarefællesskabet). Den kan blandt andet bruges til ramsløgspesto - få opskriften her.

Ramsløgs blade ligner den giftige liljekonval, men blomsten er mere genkendelig. Og så dufter ramsløg af hvidløg.
FOTO: SEC
1 af 1

Ramsløg er det nye sort i det nye nordiske køkken. På mange restauranter indgår ramsløg i disse måneder i mange af menuerne. Det er en af de planter, der kan bruges i vores køkken i det tidlige forår, inden der kommer andre urter op af jorden.

Tidligere, hvor man ikke kunne gå ned i Brugsen og købe grønsager og frugter året rund, så så man frem til foråret og muligheden for at få grønne planter med masser af vitaminer.

Det var vigtigt, at der var syv forskellige planter i syvkålsstuvningen, så var den god for helbredet og gav god arbejdsevne resten af året.

Det var et godt tilskud til den ensformige vintermad, som man måtte tygge sig igennem i de kolde og mørke vintermåneder. Man så frem til syvkålen, som blev serveret til påske, og som er en stuvning på forskellige grønsager, som havde overlevet vinteren, suppleret med vilde urter som for eksempel skvalderkål og brændenælder. Det var vigtigt, at der var syv forskellige planter i stuvningen, så var den god for helbredet og gav god arbejdsevne resten af året. Det er uvist, om ramsløg indgik i syvkålen. Men hvorfor ikke?

Ramsløg (Allium Urnisum) er et løg, som vokser frem i det tidlige forår med ellipseformede grønne blanke blade. Den blomstrer i maj med fine hvide stjerneformede blomster. Efter frøsætningen visner den ned, og kommer igen næste år. Ramsløg er hjemmehørende i det meste af Europa. I Danmark har den groet vildt siden yngre stenalder. Den vokser naturligt i kystnære løvskove og småkrat, hvor den kan brede sig aggressivt og udkonkurrere andre planter.

Det er næsten ikke til at se forskel på de to løgplanter – og så er liljekonval giftig.

Den kan sagtens dyrkes i haven. Den trives bedst i ”skovbunden” under nogle buske. Her havde jeg også oprindeligt sat nogle af mine løg. Men her stod der også liljekonval. Og det er næsten ikke til at se forskel på de to løgplanter – og så er liljekonval giftig. Så det er ikke så godt at tage fejl af de to planter. Nu er den sat hen mellem krydderurterne. Men her er sikkert lidt for tørt, så den kommer nok tilbage til min skovbund, men langt væk fra liljekonvallerne.

Sund og fuld af C-vitaminer

Den har fået navnet på grund af sin skarpe lugt. Og ikke så sært, for den kan minde lidt om hvidløg. Den har også en umiskendelig hvidløgssmag, når den indgår i maden.

Ramsløg er en sund plante og indeholder masser af C-vitaminer. Der er ti gange så mange af disse vitaminer i ramsløg som i citroner. Som det latinske navn siger, så indeholder den som hvidløg stoffet alliin. Når planten snittes dannes stoffet allicin, der er bl.a. styrker immunforsvaret.  

Planten kan bruges til mange ting i madlavningen. Hvis man laver en søgning på internettet, så kommer der mange gode opskrifter frem. Selv bruger jeg den i kryddersmør i stedet for hvidløg. Men også i andre retter.

Ramsløgspesto

Den er god til pesto. Her er en opskrift fra Anette Eckmanns bog Naturens Spisekammer. Til en lille portion, der kan holde sig i op til en uge i køleskabet, skal der bruges:

1 håndfuld ramsløgsblade

50 gr. revet parmesanost

100 gr. hasselnødder

2 ½ dl rapsolie

Lidt citron

Salt og peber

De skyllede og tørrerede ramsløg snittes groft. De puttes sammen med ost, nødder og olie i en blender. Den færdige pesto smages til med citron, salt og peber.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. apr. 2016 - 10:00   25. mar. 2020 - 09:35

Livsstil

Af Svend Erik Christensen
Dit liv

De fleste medier har en livsstilssektion. Arbejderen.dk er ingen undtagelse, men her kan du ikke læse om dyre ferierejser, drømmeboligen til fem millioner eller den nyeste bilmodel.

Vi sætter fokus på de mange alternative ideer til at få et godt liv - i stort og småt - som findes blandt Arbejderens læsere.

Svend Erik Christensen

Svend Erik Christensen skriver om sine erfaringer med at dyrke en bæredygtig kolonihave. Gerne med et drys politiske kommentarer. Og om hvordan havens grøntsager og frugt omsættes til gode retter.

Kolonihaven ligger i Roskilde i en haveforening, der har godt 60 år på bagen. Selve haven er nyanlagt for otte år siden. Kun få af de oprindelige buske og træer er tilbage. Den er indrettet med både prydhave og nyttehave med plads til grøntsager, frugttræer og -buske. Der er tænkt på gode forhold for fugle, padder og insekter – men også mennesker.