I Ungarn stillede romaer deres eget parti op ved parlamentsvalget dette forår. I fire år har regeringen været domineret af det højrenationalistiske parti Fidesz.
For stemmerne fra sigøjnerne blev købt af regeringspartiet Fidesz, som gav penge til sigøjnerne.
Tibor Lakatos er en af kandidaterne i partiet Magyarországi Cigány Párt, på dansk: De ungarske Sigøjneres Parti. Tibor Lakatos kalder sig selv for sigøjner.
Arbejderen mødte Tibor Lakatos ved Splittergal Sigøjnerfestival, som blev afholdt i Aarhus sidste weekend.
-Vi stillede op med sigøjnernes eget parti, men det var svært at komme ind. For stemmerne fra sigøjnerne blev købt af regeringspartiet Fidesz, som gav penge til sigøjnerne.
Til daglig er Tibor Lakatos leder af orkestret Romano Suno, som netop har gæstet Aarhus. Han er 65 år og pensioneret socialrådgiver. Ifølge ham er næsten 10 procent af Ungarns 9,8 millioner indbyggere sigøjnere.
-Det ungarske parlament har 200 medlemmer, men ingen sigøjnere. Vi fik ikke nok stemmer til at få en repræsentant ind. Vi skulle have mindst fem procent af stemmerne.
De ungarske Sigøjneres Parti, Magyarországi Cigány Párt, fortsætter som parti, selv om de ikke blev valgt ind, fordi sigøjnerne er en udsat gruppe med næsten 99 procent arbejdsløshed. Samtidig er de på vagt overfor neonazistiske partier som Jobbik og Magyar Gárda, der hetzer og jagter både jøder og romaer.
Kræver rigtige job
-Vi skal være ærlige. Regeringen i Ungarn har programmer, der støtter sigøjnerbørns uddannelse, siger Tibor Lakatos med eftertænksomhed, men samtidig vil han dog også kritisere regeringens nuværende program for de arbejdsløse for at være for hårdt og med en løn, som de ikke kan forsørge en familie for.
-Vi havde fire vigtige krav til regeringen, forklarer Tibor Lakatos og ridser punkterne op:
1. Forbud mod de neonazistiske partier Jobbik og Magyar Gárda
2. Rigtige arbejdspladser til romaerne
3. Væk med ghettoerne, romaerne vil integreres i det ungarske samfund
4. Forbud mod at nedlægge af romaernes skoler
Efter socialismen
Efter at socialismen forsvandt som økonomisk og politisk system i Ungarn, forværredes romaernes forhold. Ifølge Tibor Lakatos ligger her en del af forklaringen på, hvorfor sigøjnere i Ungarn besluttede at opstille som et selvstændigt parti til parlamentet i 2014,
-Det er legitimt at have et sigøjnerparti. Før regimeskiftet i Ungarn havde sigøjnerne arbejde og støttede det ungarske kommunistparti. Efter regimeskiftet støttede sigøjnerne andre partier, men blev misbrugt. Derfor var det vigtigt for de ungarske sigøjnere at danne deres eget parti og ikke stille op sammen med et traditionelt , velaccepteret parti.
Tibor Lakatos har rejst en del i europæiske lande og undrer sig over, hvor lidt man kender til romaernes kultur.
-Der er meget få universiteter i Europa, hvor man kan studere romaernes kultur. Man kan studere historie, dansk og mange andre fag i Danmark, men man kan ikke komme til at studere romaernes historie og kultur.
Der er omkring 17 millioner romaer i hele verden og heraf befinder næsten 12 millioner sig i Europa.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278