Carl Scharnberg, en af arbejderklassens ubestridt bedste digtere udgav tilbage i 70'erne et par afrivningsalmanakker til brug i hjem, skole og samfund. I modsætning til de mange, der påberåber sig deres ret til copyright, var almanakkerne skabt med det formål, at de skulle rives ud og sættes op på væggen eller opslagstavlen.

Mange af teksterne er skrevet til brug i kampen mod EU, og Carl har da også udtalt følgende: I tiden før folkeafstemningen om EF hørte jeg overalt dette: Vi har brug for korte, præcise tekster, der skærer det overflødige bort. Det var en konkret udfordring. Sådan begyndte det. Carl Scharnbergs digt om søbemad har inspireret denne uges opskrift:

Når de siger: hvorfor skal der altid blandes politik ind i alting, er svaret dette: Alt er politisk. Spørgsmålet om arbejde eller ikke arbejde, om vore vilkår, vor hverdag. Alt er politisk. Må vi ikke snakke politik, er det som at få tænderne trukket ud af munden. Så kan man ikke mere tygge det daglige brød. Så er der kun søbemaden tilbage. 

Carl Scharnberg

Forleden fik jeg trukket en tand ud. Da tandlægen havde forberedt mig på, at det ville kunne medføre smerter, tænkte jeg, at det ville være godt at sætte suppe – altså søbemad - på menuen i løbet af ugen. Den ene lå klar i fryseren, og var en rest af den grøntsags suppe, jeg lavede i lørdags til byens 8. marts arrangement. 

En anden af supperne blev lavet af en rest osso buco, der var en af de retter, vi havde serveret for Sørens familie i lørdags. Suppen blev lavet af den overskydende sovs samt en flaske økologisk mosede tomater, jeg i mandags købte på tilbud i Netto.

Mens jeg lå på sofaen og glædede mig over, at jeg, selv uden brug af smertestillende piller ikke havde smerter efter tandudtrækningen, lavede Søren den udsøgte tomatsuppe.

Inden I får min opskrift på osso buco-sovsen og tomatsuppen lavet på resten af den, kommer her en kort kommentar om mad på et noget højere niveau. 

Bæredygtighed er fremtiden

Det er næppe gået nogens næse forbi, at der i denne uge er blevet uddelt Michelinstjerner. Det blev for Danmarks vedkommende til 17 styk fordelt på 15 restauranter heraf tre restauranter der for første gang fik en stjerne. Hatten af for det.

Indehaverne af de tre restauranter var torsdag morgen gæster i Go' morgen Danmark. Det var også de tre skolelever, der havde vundet Danmarksmesterskabet i hjemkundskab. De tre elever havde valgt en menu beståede af tre retter, hvor det gennemgående tema var korn, og da jeg kunne genkende posen, kunne jeg se, at de brugte økologisk perlespelt fra Skærtofte Mølle.

Deres mad så virkelig indbydende ud, og da den var klar, skulle de servere deres retter for de fire stjernekokke. Når jeg nævner det, skyldes det, at det gør mig glad indeni at se og opleve ungdommens interesse for økologi og bæredygtighed. Det tegner godt for fremtiden. 

Unge lærer om biodiversitet

Jeg tror, det var samme aften, jeg fik tændt for fjernsynet midt i en debat om mad, hvor en af debattørerne var Claus Meyer. Ham synes jeg godt om. Netop som jeg åbnede, sagde han, at han var nået dertil, at han ønskede at bruge noget af sit overskud til at være med til at ændre verden. Han har med egne ord lyst til at gøre noget, der giver god mening.

Meyer har i samarbejde med IBIS i Bolivia startet et uddannelsesprojekt for fattige indianske børn og unge, hvor de har mulighed for at uddanne sig til kokke. Der arbejdes for bæredygtigt landbrug og bevarelse af biodiversiteten – det vil sige bevarelse af forskellige arter.

I Bolivia findes der for eksempel 220 forskellige slags kartofler, og en del af arbejdet går ud på at forhindre flest mulige arter i at uddø. Målet er at de uddannede kokke skal åbne spisesteder, hvor de serverer mad lavet af lokale råvarer, og at det skal være med til at fremme turismen i området, så der også sikres en bedre økonomi.

Meyers pointe er, at man skal bruge velsmag og sundhed som en løftestang til at forandre verden. Det falder godt i tråd med mit eget mantra om, at hvis vi skal lave verden om - og det skal vi - er vi nødt til at have noget godt i skrutten, så vi har energi og overskud til at tage del i kampen. Her får du opskriften på Osso buco og suppen, der kan laves på resten.

Osso buco

4 skiver osso buco (kalveskank)

mel til at vende i

olivenolie

salt, peber

2 store skalotteløg, finthakkede

2 fed hvidløg, finthakkede

2 gulerødder, finthakkede

1 lille knoldselleri, finthakket

1 dåse hakkede tomater

1/2 glas tomatpuré

1 dl rød eller hvid vin

4 dl fond eller bouillon

Sådan gør du

Klip kødet i kanten, så det ikke løfter sig fra panden og dermed kun bliver svitset på det midterste stykke. Vend kødet i mel tilsat salt og peber. Svits kødet i olie, og tag det op af panden.

Tilsæt mere olie og lav sovsen således:

Svits grøntsagerne. Tilsæt hakkede tomater og et halvt glas tomatpuré.

Læg dernæst kødet ned i sovsen og steg det i det antal minutter, du har fået anvist af din slagter eller eventuelt læst dig frem til på pakken. Osso buco kræver tid, men laver man det af økologisk kød, der er naturligt mørnet, kan den nøjes med stege i langt kortere tid end hvis du bruger konventionelt kød, der ikke har fået lov til at hænge.

Tomatsuppe

En rest sovs fra Osso buco

1 flaske mosede tomater

Lidt krydderi efter smag og behag

Chilisovs

Sådan gør du

Hæld sovseresten fra Osso buco'en ned i en gryde sammen med en flaske mosede tomater. Du kan også bruge tomater på dåse. Varm suppen op tilsat krydderi efter smag og behag – Søren brugte herbes de Provence samt en sjat chilisovs – vi har en god mexicansk af egen import, men tabasco eller andre chilisovse  kan også bruges. Er du ikke til chili, så undlad det. Blend suppen og server gerne med en klat creme fraiche 38% og lidt frisk grønt.