- Ved genforeningen i 1920 kom Kong Christian den Tiende ridende hele den lange vej fra København til Sønderjylland på sin hvide hest. Og da han kom, blev der festet, og han talte om, at Sønderjylland var Danmarks hjerte. Men så tog han afsted igen og kom aldrig igen. Han var nærmest den sidste turist, der kom fra København, lyder det bittert-humoristisk fra den sønderjyske forfatter Erling Jepsen.
Han lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af den danske regerings behandling af sin grænseregion. Han er overbevist om, at Sønderjylland vil få et økonomisk og kulturelt opsving, hvis det bliver genforenet med Tyskland.
I Gram, hans hjemby, har rådhuset stået tomt i årevis og er først for nylig blevet købt for en slik til supermarked. Gågaden i både Tønder og Aabenraa er blevet halveret, fordi de mange tomme butikker ødelægger de tyske turisters shoppingoplevelse. Denne nedsmeltning er et resultat af den danske regerings negligering af grænseegnens specielle problemer.
- De mange danske statsinstitutioner, der blev etableret i Sønderjylland efter genforeningen i 1920, er blevet lukket en efter en. Alene i Tønder er nøglen blevet drejet rundt på 16 af slagsen - statsseminariet, kasernen, hedeselskabet, jordlodsudvalget, skriver han i en kronik i Politiken.
Et andet eksempel er DR's store tv-serie om nederlaget i 1864 ved Dybbøl.
- Jeg er forarget over, at Danmarks Radio laver en dramaserie om Sønderjyllands historie, som er optaget i Tjekkiet, og hvor ingen af skuespillerne er fra Sønderjylland eller taler sønderjydsk, har han sagt til Jyllands-Posten.
Erling Jepsens pointe er, at udviklingen i Sønderjylland ligner mange andre steder i Udkantsdanmark, men at sønderjyderne har et alternativ.
- Vi har Tyskland. Det ville nok være bedre for Sønderjylland at være opland til Hamburg end at være en udkant i Danmark. Afstanden fra Hamburg og til den danske grænse er som afstanden fra Rådhuspladsen (i København, red.) til Tisvildeleje, hedder det i kronikken.
Han anerkender, at sønderjyderne har stærke følelsesmæssige bånd til Danmark, men at Danmark ikke føler sig spor knyttet til Sønderjylland. Derfor forlanger han en ny folkeafstemning om Sønderjyllands nationale tilhørsforhold.
- Befri os fra det danske åg - lad os komme hjem til det Tyskland, vi forlod. Der kan dårligt være større afstand mellem to kulturer, end der er mellem den sønderjyske og den københavnske, lyder det håndfast i den desillusionerede sønderjydes kronik.
En efterfølgende debat i Jyllands-Posten viste, at sønderjyderne er delte i forhold til Erling Jepsens forslag om en folkeafstemning.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278