"Work er tabu for mig", siger Anne Mette bittert til sin mor i Jacob Weis' dramatisering af Eva Mulvads prisbelønnede dokumentarfilm "The Good Life" fra 2011. Jon Stephensens nye hovedstadsteater Aveny-T lægger scene til den flere gange Reumert-belønnede instruktør Kamilla Wargo Breklings opsætning af "Det gode liv".

Både film og teaterstykke rummer såvel tragiske som komiske træk. Det er næsten for morsomt, at mor og datter sidder et sted ved den portugisiske kyst med nul kroner på lommen og skiftevis genopliver og forbander en gloriøs fortid i velstand. Og naturligvis er det tragisk, at denne spolerede rigmandsdatter ikke gider hive hænderne op af lommerne og arbejde, så de to kvinder kunne leve i knap så ydmygende fattigdom.

I stedet er det gode liv erstattet af en endeløs rødvinsbrandert, de daglige skænderier om småting, om penge, om fortiden. Tilværelsen i strandparadiset er forvandlet til en selvkørende karrussel, der henter sit brændstof fra datterens vrede over, at ingen af hendes forældre tænkte på at fremtidssikre hendes liv i sus og dus.

Det store ved teaterforestillingen er imidlertid bogstaveligt talt de to altdominerende kvindelige spillere. Det bliver ikke meget større, end når Ghita Nørby spiller den sværmeriske, kunstner-interesserede mor, der måske, måske ikke har haft et forbudt forhold dengang i Paris i sus og dus. Nu farer hun stadig oftere i flæsket på sin afdøde mand, den uansvarlige og datterfikserede playboy og dandy, der aldrig tog ansvar for den tidligere så enorme familieformue, som blev endeligt ædt af revolutionen i 1974.

Både hun og Tammi Øst som den spolerede, faderbundne datter leverer sublimt skuespil i "Det gode liv". Der er øjeblikke af magi på scenen, når de to kvinder sammen eller hver for sig desperat prøver at få skovlen under deres elendige situation, eller når de griner galgenhumoristisk af deres meningsløse liv.

"Det gode liv" er stort teater - en rystende formaner om, at det ikke altid er lykken at blive født med en guldske i munden, selv om det naturligvis altid er bedre at være rig og rask end fattig og syg.