18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SKAT som smagsdommer

Kunstnere i klemme

SKAT som smagsdommer

To Højestretsdomme i 2013 har yderligere indskrænket danske billedkunstneres økonomiske bevægelsesfrihed. Nu har Kulturministeriet og Skatteministeriet nedsat en fælles arbejdsgruppe om kunstneres problem med skat.

Mogens Otto Nielsen: Book-ball, 1996
1 af 1

Det danske skattesystem er tilsyneladende ikke indrettet til kunstneres "anderledes" hverdag, når de skal tjene til dagen og vejen. Det konkluderer kulturportalen Søndag Aftens ansvarshavende redaktør Tom Ahlberg, tidligere kulturborgmester i København på grundlag af to domme i marts og december 2013 ved Højesteret.

Han konkluderer, at de to sager samlet giver "et indtryk blandt danske kunstnere af, at Skat arbejder imod kunstnerne."

I  artiklen "Kunsten at støtte kunstnere" fra marts 2015 sætter han SKAT's håndtering af kunstnerstøtte til debat. Han konkluderer, at de to sager samlet giver "et indtryk blandt danske kunstnere af, at SKAT arbejder imod kunstnerne."

Hobbykunst eller produktion?

I den ene afgørelse fandt Højestreret i marts 2013, at billedkunstneren Mogens Otto Nielsens arbejde er "hobbykunst" i skattemæssig forstand, og at kunstneren derfor ikke kan fratrække udgifter til at være kunstner fra sin skattepligtige indkomst. Det bemærkelsesværdige ved dommen er, at "hobbykunstner" Mogens Otto Nielsen modtager livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond.

Det bemærkelsesværdige ved dommen er, at "hobbykunstner" Mogens Otto Nielsen modtager livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond.

I december samme år afgjorde Højesteret, at de arbejdslegater billedkunstneren Tina Marie Nielsen og forfatter Jan Thielke modtog 2005-2007 skal beskattes som almindelig lønindkomst. Det til trods af, at arbejdslegater, som andre legater, gives uden krav om arbejde.

Da Søndag Aften efter Højesterets dom i sagen om "hobbykunst" bad om aktindsigt i sagen om "hobbykunst", viste det sig, at der ikke havde været nogen som helst form for kommunikation mellem Kulturministeriet og Skatteministeriet i sagen. Af svaret på anmodning om aktindsigt fremgik det endvidere, at Kulturministeriet havde gjort sig nogle tanker om sagen, men at disse handlemuligheder er overstregede.

En af de fem højestretsdommere var ikke enig i rettens vurdering af Mogens Otto Nielsens kunst. Dommeren argumenterer for, at det kunstneriske virke hos en kunstner, der modtager en livsvarig ydelse, skal ses som en del af e længere årrække. Og at mange kunstneres indtægter er baseret på mange uregelmæssige indtægter som legater og hædersbevisninger.

Dialog mellem kunst og SKAT

I en kommentar til de to domme i Højestreret fastslår Søndag Aftens redaktør, at "SKAT kommer til at agere kunstneriske smagsdommere". Han opfordrer i den anledning kulturministeren til "at tage ønsket fra Statens Kunstråd om dialog med Skatteministriet alvorligt."

"Arbejdsgruppens arbejde er endnu ikke afsluttet”.
Kulturminister Marianne Jelved, marts 2015

Det nu afgåede Statens Kunstråd besluttede som en af sine sidste handlinger at opfordre Kulturministeriet til at sætte fokus på skattevæsenets forvaltningspraksis i forhold til det statslige kunststøttesystem. Ifølge Statens Kunstråd sætter Højesteretsdommen "spørgsmålstegn ved det statslige kunststøttesytems autoritet i forhold til at bestemme den kunstneriske kvalitet."

Kulturminister Marianne Jelved oplyser til Arbejderen, at ministeriet i anledning af dommen over Mogens Otto Nielsen som "hobbykunstner" har indledt et samarbejde med Skatteministeriet omkring en koordinering af kunststøttesystemet mellem de to ministerier.

– Jeg aftalte i foråret 2014 med skatteministeren at nedsætte en fælles arbejdsgruppe om netop kunstneres problemer med skat, særligt konsekvenserne af Højesterets dom fra marts 2013, som stadfæstede den hidtidige praksis i SKAT om, at den livsvarige hædersydelse på finansloven ikke kan indgå som en indtægt i en kunstnerisk virksomhed. Arbejdsgruppens arbejde er endnu ikke afsluttet”, svarer kulturministeren i en mail til Arbejderen.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. apr. 2015 - 15:15   27. apr. 2015 - 15:20

Kulturpolitik

gp@arbejderen.dk