Den tysk-russiske mesterspion Richard Sorge var nøgternt set et ideologisk baseret menneske, der ville freden og socialismen. Hans største bedrifter var, at han gav Stalin præcis dato for Hitlers overfald på Sovjetunionen, hvad denne delvist ignorerede.

I slutningen af 1941 meddelte han den sovjetiske ledelse, at Japan ikke ville angribe det i den nærmeste fremtid, hvilket betød at Sovjet kunne overføre 18 divisioner, 1.700 kampvogne, 1.500 fly og i alt 250.000 mand fra Sibirien og Fjernøsten til Vestfronten mens Slaget om Moskva stod på. Det vendte på mange måder krigslykken til Sovjets fordel.

Baggrund

Richard Sorge blev født i Baku i Aserbadsjan ved de kaukasiske oliefelter i 1895. Familien bestod af en tysk far, der var mineingeniør, en russisk mor og ni børn. Han var i familie med Friederich Albert Sorge, der var medstifter af 1. Internationale og nær ven med Marx og Engels.

Da faderens kontrakt med Det Kaukasiske Oliekompagni tre år senere udløb, rejste familien til Berlin i Tyskland. Efter skolen, med preussisk disciplin, meldte han sig som frivillig i den kejserlige hær i 1914, og kom hurtigt i kamp i Flandern. To gange såret afsluttede han i 1916 sin militærtjeneste med Jernkorset på brystet.

I revolutionsåret 1917 blev han medlem af det uafhængige socialdemokratiske parti og optrådte som propagandist i Hamborg. Han startede på Berlins universitet samtidig med, at han holdt hemmelige foredrag for søfolk, de røde matroser og havnearbejderne i Kiel, og han deltog i den tyske november revolution i 1918.

I 1919 tog han eksamen i statsvidenskab og blev medlem af det nystiftede tyske kommunistparti, KPD, som Rosa Luxemburg og Liebknecht ledede.

Han blev tilknyttet partiet illegale arbejde i Ruhr-området. I 1921 udgav partiet en bog af ham, som var en kommentar til Luxemburgs bog om Kapitalens akkumulation. Han var nu fuldtidsrevolutionær og blevet gift med tyske Christiane. Parret flyttede rundt efter, hvad partiet havde brug for.

Efter at KPD var blevet illegalt og revolutionen i 1923 blevet knust, kom en række ledende Komintern-folk til Tyskland og deltog i KPD’s illegale kongres i 1924. Her mødte de Sorge, der blev deres livvagt.

Sorge tog året efter til Kominterns hotel Lux i Moskva. Han blev medlem af det sovjetiske parti og ansat i KI’s informationsafdeling som journalist og skrev fast i det blad Inprecorr, ofte med signaturen R. Sonter. Han blev agent af den analytisk og strategisk tænkende slags.

Da han blev arresteret, sagde han, at "mit væsen, min smag og en stærk forkærlighed førte mig alt sammen hen mod politisk, økonomisk og militært efterretningsarbejde og bort fra partistridighedernes overdrev". Han ønskede at "befri verden fra kapitalismens imperialisme og militarisme og gøre fremtidige krige umulige".

Han talte tysk, russisk, engelsk og fransk. Senere lærte han sig kinesisk og japansk.

Komintern agent

Han bliver skilt og rejste rundt i Tyskland og Skandinavien. Under dæknavnet "Johann" besøgte han København omkring årsskiftet 1927/28. ikke som agent men som KI-instruktør med henblik på at oprette en partiskole og "bolsjevisere" partiet. I Moskva fik søfyrbøder Richard Jensen og "Johann" til opgave at bistå med "omorganiseringen af hele partiapparatet". Han fik skabt månedsbladet "Partiarbejderen", der var et organ for koordineret partiopbygning og udviklingen af fabrikscelller.

Som "Johann" holdt han foredrag i particellerne og arbejdede tæt sammen med Richard Jensen, Mogens Fog og Kai Moltke. Sidstnævnte, der var hans tolk, beskriver ham som "en livlig og strålende foredragsholder, enkel og letforståelig". Richard Jensen beskrev Sorge som "en høj, slank og meget intelligent mand, der helt ofrede sig for partiet".

Til Kina

Han tog et smut til Los Angeles i USA for at spionere i den amerikanske filmindustri, inden han "formelt" forlod KI i juni 1929. I 1930 blev han sendt til Shanghai, de kinesiske kommunisters højborg under dække af at være redaktør for Frankfurter Zeitung og arbejde for to tyske landbrugsfirmaer.

Hans opgave var at oprette en militær efterretningsgruppe, genoprette KI’s forbindelser med KKP efter KI’s fallit i Shanghai 1927, der var ved at udradere KKP, og undersøge styrkeforholdet mellem nationalisterne og KKP. På dette tidspunkt var Mao Zedong fjernet fra magten i KKP og forholdet til Sovjetunionen var køligt.

!Johnson!, som han nu kaldtes, fik kontakt med den amerikanske journalist Agnes Smedley, som han havde mødt i Moskva. Hun havde gode kontakter til Kinas kommunister i KKP og de lokale. Til gruppen kom også japaneren Ozaki, dæknavn "Otto", som Sorge kaldte "min første og vigtigste arbejdsfælle", og som blev kendt for at oversætte Agnes Smedleys erindringsbog "Kun en Kvinde".

I Kina arbejdede han sandsynligvis sammen med den danske KI-agent Georg (Moltke) Laursen, der opererede i samme område i disse år. Meget peger på, at Sorge-gruppens analyser var bestemmende for KI’s Kina-politik.

Efter tre år vendte Sorge i 1933, tilbage til Moskva. Her giftede han sig med den russiske skuespiller "Katja", som han havde mødt i Kina.

Japan

Hurtigt blev han sendt til Japan for at oprette et spionagenetværk. Landet er grebet af nationalisme og imperialistisk ambitioner. Det japanske kommunist parti, JKP, er forbudt. Hans dæknavn var nu "Ramsey’, han havde tysk pas og var akkrediteret det nazistiske teoretiske tidsskrift "Geopolitik".

Han blev optaget i nazistpartiets Tokyo afdeling, hvilket gav ham adgang til den tyske ambassade. Her drak han tæt med ambassadør Ott, militærattaché major Scholl og ambassadefunktionær Hans Otto Meissner, der også var Gestapos repræsentant på ambassaden. Meissner skrev senere en bog om Sorge.

Hans folk var atter Ozaki, Vukelic, en kroatisk kommunist, der var dansk gift, den tyske radiomand Klausen kaldet "Fritz", og en række lokale. I alt bestod kernen af 10 medlemmer. Sorge blev på et tidspunkt uofficielt Otts personlige sekretær med eget kontor og Ozaki blev rådgiver for statsminister Konoe.

I 1936 blev Sorge gift med den japanske socialist Hanako.

I denne periode, hvor fascismen buldrede frem i Spanien, Tyskland, Østrig og Italien, og kommunisterne i Kina er drevet ud på deres lange march, spillede Richard Sorge-gruppen en betydningsfuld rolle. Samtidig med at KI’s 7. kongres appellerede til enhed i kampen mod fascismen, frygtede Sovjet en japansk invasion og situationen i Kina. Sorge kunne "trøste" Sovjet med, at Japan ikke ønskede at invadere dem, men istedet gøre det i Kina, hvilket skete i 1937.

Da krigen 1939 brød ud i Europa 1939, blev Sorge formelt tilknyttet den tyske ambassade i Tokyo som redaktør af dets nyhedsbulletin.

Efterretningstriumfer

En af hans største bedrifter var at informere om anti-Komintern pagten og den tysk-japanske pagt. Han informerede desuden Sovjetunionen om den præcise dato for Tysklands angreb på Polen. Han oplyste Stalin om de tyske planer om angrebet på Sovjetunionen, kaldet "Operation Barbarossa" og den omtrentlige dato for angrebet. Sorge sendte meddelelsen om angrebet den 15. juni. En uge før.

Den 14. september samme år fortalte Sorge Den Røde Hær, at Japan ikke ville angribe Sovjetunionen og det derfor kunne omgruppere. Måske var det den vigtigste militære efterretning under Anden Verdenskrig og et bidrag til, at krigslykken vendte.

Kort før sin arrestation, kom hans sidste bedrift, da han orienterede Sovjetunionen om Japans forberedelser til angrebet på Pearl Harbour.

Anholdelser og retssager

I oktober 1941 begyndte Det japanske hemmelige politi at arrestere folk fra Sorge-gruppen. I alt 34 blev mistænkt og 17 nlev kendt skyldige. Selv blev han arresteret den 18. oktober i Tokyo for spionage, til stor overraskelse for blandt andet den tyske ambassade. På grund af hans tidligere nazistiske medlemskab, og tyske forbindelser mente man han, at han var Abwehr-agent. Først senere blev han anklaget for sovjetisk spionage.

Da kendsgerningerne lå på bordet, skrev Sorge en seddel på tysk: "Jeg har været international kommunist siden 1925, krøllede den sammen og brød sammen i gråd med ordene "Jeg er slået. For første gang i mit liv".

I september 1943 blev han dømt til døden. Japanerne søgte tre gange at forhandle med Sovjetunionen om en agentudveksling, men de afviste, som almindelig praksis, kategorisk at kende til ham.

Efter voldsom tortur og tre års fængsel blev han og Ozaki hængt den 7. november i Sugamo fængslet. Richard "Ramsey" Sorge døde på 27. årsdagen for den russiske revolution.

Klausen undslap og endte i DDR, hvor han i 1964 modtog "Folkehærens fortjenstmedalje i guld".

Anerkendelse

Indtil 1964, hvor Krustjov så den fransk-japanske film ’Hvem er De, dr. Sorge?" var Sorge totalt ukendt for den sovjetiske befolkning. I dag er manden, der reddede Sovjetunionen og ændrede verdens gang, beskrevet i et hav af bøger og film. I Sovjetunionen og DDR er han portrætteret på adskillige frimærker, ligesom gader blev opkaldt efter ham.

Forfatteren til James Bond-figuren, Ian Fleming har sagt, at "Sorge var den mand, som jeg betragter som den mest formidable spion i historien". Den engelske mesterspion Kim Philby påstod, at "hans arbejde var upåklageligt". Sorge var en spion, der på afgørende vis ændrede historiens gang.

Han ligger i dag begravet på Tama-kirkegården, ved siden af Ozaki, i en Tokyo forstad. På graven står en marmorsten, hvorpå der med kyrilliske bogstaver står "Sovjetunionens helt" - en hæder han fik posthumt i 1964. Hans enke Iishi blev i Tokyo til sin død i 2000 og modtog russisk pension.