Kunstnernes Efterårsudstilling har for 114. gang slået dørene op for ialt 56 kunstnere, der har fået optaget 138 værker af udstillingens censorer. At nå så langt er i sig selv udtryk for en kunstnerisk anerkendelse, fordi værkerne er udvalgt blandt 1984 værker, indsendt af 428 kunstnere.

Det er en broget blanding, der anonymt og således uden kunstnerens navn, er udvalgt af KE's censorkomit'e gennem tre runder, hvoraf de to første er digitale. Den sidste, afgørende udvælgelse sker af værket i sin fysiske form, fordi "den fysiske runde er vigtig for at afklare de værker, hvor der kan være tvivl i forhold til den digitale udgave" i en tid, "hvor censurerede udstillinger bliver mere og mere digitale", som KE's bestyrelse skriver i det fornemme katalog.

I denne enorme blanding af malerier, fotografier, skulpturer, objekter, lysinstallationer og performances er der selvfølgelig nogen, der stikker mere frem end andre. I den absolutte morsomme ende er Søren Mühldorff og Tomas Skovgaards performance "Guilty A/S - vi tar skylden", hvor et frit opfundet firma har specialiseret sig i at tage skylden fra politikere, embedsmænd, eksperter og andre, der har brug for at få vasket hænder og tavler rene.

Frej Rosenstjernes foto "Lucid #1" skræmmer med sit science fiction mareridt om fremtidens "klarsyn", mens Mariane Lyngsøs skulptur "Naked" ser tilbage med en gammel, en gang fornem stol strippet ind til fjedrene. Det samme gør Frøns Dryers fotos "Old School 4". Tydeligst politisk i form og budskab er malerierne af Stephanie Lenseisen del Pozzos "Zumbayllu ved klippen" og Tine Lindvigs "Forsvind fra min strand", som i reklamedramatisk form leverer en sjælden håndfast kommentar til "os og dem"-debatten.

Det er denne evige vandring mellem æstetik og brutalitet, form og opløsning, konkret og abstrakt, der gør KE14 til en af disse sjældne rundvisninger ind i den danske kunstnersjæl.