Kroppene bevæger sig mellem, op og ned ad hinanden under discokuglernes skær. Det er ren 80’er film. Bortset fra at det hele er lidt mere skarpt og stilrent.
Trailerpark Festival er et rum, hvor man ikke kun snakker om, men hvor man er en del af kunsten. Det er en perfekt lille verden, designet og skabt til at skabe i.
Og det er rimelig tydeligt, at der ikke befinder sig nogen i Enghave Skatepark, der ikke er noget ved kunsten. Men det er ikke noget, man snakker om….
Trailerpark Festival er et rum, hvor man ikke kun snakker om, men hvor man er en del af kunsten. Det er en perfekt lille verden, designet og skabt til at skabe i. Skabe magi foran, på og bagved scenen, men i den grad også mellem folk. Og hvis man ikke lige føler sig magisk nok, kan man da bare tage et "glimmer-brusebad" eller danse i flyvende konfetti i en trailer skabt af den spanske kunstner Pablo Serret de Ena.
Gennemført sanseoplevelse
Trailerpark Festival var i år en gennemført sanseoplevelse, ikke kun for ørene men for samtlige sanser, og der var satset hårdt på at give publikum den fulde oplevelse af at befinde sig i en verden, hvor tingene sker. Ud over et solidt musikprogram, der præsenterede et væld af upcoming og etablerede musikere, var der en masse nyt på programmet, der skulle involvere publikum i den teknologiske og kreative del af Trailerpark Festival.
Den nye del af Trailerpark Festival hed "Input/Output" og foregik i dagtimerne på festivalen. Programmet indebar et utal af udstillinger og indslag, der skulle involvere og inter-agere med publikum, så de blev en del af eventyrverdenen i Skateparken.
Her kunne man blandt andet være en del af en anden virkelighed, en såkaldt virtual reality. Helt kort beskrevet fik publikum placeret et Oculus-Rift-headset på hovedet. Så kunne de deltage i en virtuel handling omkring et spisebord. Rimelig syret og helt klart guf for technologi-nørder.
Plads til den ægte virkelighed
Hvis det var for syret at være en del af en anden verden, kunne man være en del af en meget aktiv og virkelig verden. Der var nemlig planlægt en all-star dance battle mellem en gruppe dygtige dansere - alle med hver deres udtryk og input til showet. Og det virkede så naturligt, at der selvfølgelig også skulle være kunst udøvet med kroppen.
For overalt på pladsen var man en del af et mekka af street-art. Den kreative gruppe Obscura havde kreeret lyset til scenen - en imponerende lysinstallation, der matchede performeren og lyste publikum op.
Trailerpark formåede igen i år at fuldføre missionen om et kunstnerisk tag-selv-bord - mere gennemført end hidtil, med fokus på at involvere gæsterne. Noget der kendetegner Trailerpark Festival er dets skarpe øje for nye kunstnere, der tør at komme ud overover scenekanten.
Dejligt var det også at se antallet af kvindelige musikere der fik spilletid. Det er noget, der ellers kan være svært at finde på de danske festivaller.
Trailerpark – you did it again!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278