2014 kan gå over i historien som året, hvor den øgede ulighed i de vestlige samfund blev sat på dagsordenen.

”Danmark er, lige som andre vestlige lande, præget af en voldsom omfordeling på arbejdsmarkedet."
Klassekamp fra oven

I det internationale lys er Danmark blevet fremhævet som ”klassens pæne dreng”. Det har fået nogle økonomer til at stille spørgsmålstegn ved, om den øgede ulighed er et aktuelt tema for Danmarks vedkommende. Men skindet bedrager.

Formuer omfordelt

I ”Klassekamp fra oven”, der udkom i oktober, har de fem forfattere Lars Olsen, Niels Ploug, Lars Andersen, Sune Enevold Sabiers og Jørgen Goul Andersen afdækket konsekvenserne i Danmark. Dels af den økonomiske udvikling efter krisen, dels af den krisepolitik, som de skiftende regeringer har ført. Og konklusionen er klar:

”Danmark er, ligesom andre vestlige lande, præget af en voldsom omfordeling på arbejdsmarkedet. En omfordeling, der flytter store summer fra almindelige lønmodtagere til kapitalejere og højtlønnede ledere/specialister. Der føres i disse år en markant – og succesrig – ”klassekamp fra oven”.

Det er specielt i brancher som finansiering, ejendomshandel, advokater, konsulenter, revisorer og lignende, at de store indtægter hentes hjem. Først længere nede på listen kommer folk fra de klassiske produktive erhverv som industri, byggeri, handel og transport.

”De store stigninger til overklassen er således i højere grad forbundet med ”bobleøkonomien” end med nye virksomheder, der skaber arbejdspladser til det brede lag”, konkluderer forfatterne.

Skæv krisepolitik

Omfordelingen på arbejdsmarkedet står ikke alene, men er derimod blevet underbygget af den krisepolitik, der er blevet ført. Forfatterne beskriver i forlængelse heraf hovedlinierne i bogen på denne måde:

”Vi kortlægger i denne bog, hvordan omfordelingen på arbejdsmarkedet går hånd i hånd med skæv krisepolitik, faldende tryghed og øget segregering i samfundet. Det er det, der sætter den danske samfundsmodel under pres.”

Adskillelsen afspejler den øgede isolering af klasser og sociale lag i det danske samfund. Overklassen isolerer sig i stigende grad i afgrænsede boligområder, hvor det kræver en høj indkomst for at kunne betale huslejen eller for at kunne købe ejendom.

På den anden side bliver stadig større dele af den danske befolkning parkeret på kontanthjælp eller andre former for overførsel fra det offentlige, og de er i stigende grad bosat i boligområder, hvor folk med overskud mere og mere er en mangelvare.

Folkeskolen, der tidligere var en samlende faktor i samfundet, bliver hyppigere domineret af enkelte sociale grupper af enten børn fra rige familier som i Hellerup. I andre kvarterer som for eksempel nogle i Ishøj er det børn af bistandsmodtagere, der dominerer.

Øget arbejdstempo

Konsekvenserne af denne udvikling er konkrete i bogen og får kød og blod gennem fortællinger om almindelige arbejderes skæbne, mens talmaterialet underbygger historierne og dokumenterer de generelle tendenser.

Det generelle billede er, at folk med fysisk arbejde bliver presset i tempo og nedslidning efter mange år på arbejdsmarkedet. Det er historien om den øgede utryghed ved risikoen for arbejdsløsheden. Og det er historien om frygten for ikke at kunne holde tiden ud på arbejdsmarkedet i takt med at efterløns- og pensionsalderen stiger.

Det er blandt andet illustreret i historien om dagplejemoderen Hanne på 53 fra Skive, der er ved at være slidt af de mange løft af børn efter 26 år i branchen. I den situation er der stor forskel på om der er syv eller ti et halvt år til efterlønnen. ”Nogle gange bliver jeg helt fortvivlet – vi kan næsten kun håbe på at vinde i Lotto”, som hun selv udtrykker sin situation.

Social dumping

Konsekvenserne af social dumping står klart med historien om gartneriet Varpelev Tomater på Stevns. Her oplevede 70 fastansatte og cirka 30 sæsonarbejdere, hvordan deres virksomhed blev lukket i løbet af en nat. De danske overenskomster med cirka 140 kroner i grundløn blev erstattet med lønninger på 45-50 kroner, da virksomheden blev genåbnet – nu med primært østeuropæisk arbejdskraft. Det rammer hårdt i et område hvor andre virksomheder også lukker

Bogen underbygger forandringerne i det politiske billede. I takt med at flere nærmer sig en tilværelse udenfor arbejdsmarkedet, svinder tiltroen i arbejderklassen også til Socialdemokratiet. Det afspejler sig blandt andet i øget vælgertilslutning til Dansk Folkeparti.

På den måde yder bogen et vigtigt bidrag i forståelse af udviklingen gennem de seneste år.

Ikke et ord om EU

Svaghederne i bogen findes primært i det, der bliver udeladt.

Først og fremmest virker det underligt, at EU's rolle ikke bliver behandlet. Med den veldokumenterede tilgang, der kendetegner bogen i øvrigt, er det svært at forestille sig, at forfatterne ikke kunne give et nuanceret billede af EU's rolle.

Specielt i lyset af forårets hede debat om netop EU's indflydelse på de sociale forhold og den sociale dumping, virker udeladelsen endnu mere forkert. Jeg sidder tilbage med et billede af politisk berøringsangst, og det er synd for bogen som helhed.