Lørdag afholdt Nexø Fonden og Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsen Historie (SFAH) en konference i København i anledning af 150-årsdagen for Martin Andersen Nexøs fødsel. Under konferencen uddelte Nexø Fonden i alt fire priser.

Når jeg føler et særlig personligt tilhørsforhold til Nexø, så er det ikke kun for det rent litterære og æstetiske, men også for det politiske.
Aidin Soei, sociolog

Den første af de fire priser gik til Per-Olof Mattsson, Stockholms Universitet, for bogen "Martin Andersen Nexø – Den Nordiska Arbetarlitteraturens pionjär".

>> LÆS MERE: Martin Andersen Nexøs 150-årsdag fejret med stor konference

De tre øvrige priser gik til Aidin Soei, Sara Omar og Sofie Jama, alle tre unge forfattere, der er kommet til Danmark som flygtninge.

Nexø Fonden uddelte prisen til de tre forfattere, fordi de på hver deres måde "repræsenterer stemmer, som udvikler og kvalificerer indvandrerdebatten og medvirker til at ændre forståelsen – både indefra og udefra – af migrationen".

Alle tre var både overraskede og meget taknemmelige over at modtage prisen og fortalte om, hvilken betydning Martin Andersen Nexø har fået for dem.

Stemme i indvandrerdebatten

Aidin Soei er uddannet sociolog og har udgivet flere bøger, hvor han forsøger at gå bag om de voldsomme begivenheder, som unge indvandrere kommer ud i. Siden 2007 har han udgivet bøgerne "Skyld – historien bag mordet på Antonio Curra", "Vrede unge mænd" og bogen "Omar – og de andre".

I sin tale fortalte Aidin Soei om sin egen baggrund. Ligesom Andersen Nexø måtte flygte fra Danmark i 1943, fordi han var jagtet som kommunist, måtte Soeis familie flygte fra Iran, fordi faderen var kommunist. Aidins far endte med at gå til grunde i Danmark, hvorimod hans mor, hvis uddannelse ikke gjaldt i Danmark, kæmpede sig forfra igennem systemet og blev ingeniør.

– Når jeg føler et særlig personligt tilhørsforhold til Nexø, så er det ikke kun for det rent litterære og æstetiske, men også for det politiske, sagde Aidin Soei i sin tale.

– Mange unge indvandrere havner i arbejdsløshed, og generelt er det drengene, vi taber i integrationen i Danmark, sagde Soei og tilføjede, at hvis Nexø havde levet i dag, ville han helt sikkert have skrevet sine romanfigurer ind i ghettoplanen, integrationsydelsen og børnefattigdommen.

Nexøs figurer er nærværende

Som modtager af Nexø Prisen var Sara Omar ikke i tvivl om, at hun kunne spejle sig i Nexøs figur "Ditte Menneskebarn" og også genkende proletarbaggrunden. Sara Omar er dansk-kurdisk romanforfatter og læser statskundskab.

I sin roman "Dødevaskeren" skriver hun om religion, undertrykkelse, vold og social kontrol af kvinder, bare fordi de er født med kvindekønnet.

– Jeg dedikerer min pris til alverdens kvinder, som i dette øjeblik lider i tavshed, sagde Sara Omar.

Krig, flugt og identitet

Sofie Jama fik Nexø Prisen for sin debutroman "Et andet menneske, et andet liv", om krig, flugt og identitet. Hun er født i 1982 og krigsflygtning fra Somalia. Hun kunne sagtens sætte sig i Nexøs sted, når det drejer sig om at være flygtning og skulle finde ud af at passe ind et nyt sted.

For Sofie Jama er romanskrivning en måde at finde ro på i en tilværelse med traumer. Hun er uddannet i kulturformidling og arabisk sprog fra Aarhus Universitet.

Nexø Fonden

Martin Andersen Nexø Fonden, sådan lyder fondens fulde navn, blev stiftet i 1952, altså før forfatterens død i 1954. Midlerne kommer fra royalties, som forfatterskabet kaster af sig, fortæller Henrik Yde, formand for Nexø Fonden, til Arbejderen.

Priser tildeles efter bestyrelsens skøn, og fonden kan ikke søges. Af tidligere prismodtager kan nævnes: Gerda Eld, Haldór Laxness, Anne Marie Helger, Naja Marie Aidt og Børge Houmann.